Når køn styrer studievalg
Ifølge rapporten; ’Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet,’ har vi i Danmark aldrig haft så mange højtuddannede kvinder, som vi har i dag. Alligevel er løngabet fortsat mærkbart, og har stagneret siden 2020.
De danske universiteters læsesale og auditorier fyldes i dag primært af kvinder. De specialiserer sig, uddanner sig og arbejder hårdt på de videregående uddannelser. Ofte mere end mændene.
Kvinder topper statistikkerne for både de lange og mellemlange uddannelser. Men hvorfor kan deres hårde indsats ikke ses på deres lønsedler, når de endelig træder ud på arbejdsmarkedet?
Der er noget der tyder på, at kvinders høje uddannelsesniveauer ikke nødvendigvis sender dem videre til de løntunge funktioner på arbejdsmarkedet, og at det i stedet er der, deres mandlige modparter oftest ender.
Forklaringen kan måske findes i uddannelsessystemet, arbejdsmarkedet og samfundet generelt, som stadig er præget af usynlige normer og værdier, som påvirker vurderingen af kvinders arbejdsværdi. Måske fordi de kønsstrukturer, som samfundet stadig i mange sammenhænge arbejder under, oftere trækker kvinder mod lavere lønnet fag.
Draget af omsorg
Generelt kan man tale om, at kvinder oftere drages mod omsorgs- og undervisningsorienterede fag, hvor mænd i højere grad søger efter de tekniske og økonomiske fag, samt håndværksfagene, som alle traditionelt er højere betalt end omsorgsfagene.
Desuden er mange af omsorgsområderne oftest de arbejdspladser, som kun tilbyder meget begrænset avancement, hvilket vil sige, at lønnen i disse fag for det meste er statisk.
Forskelle i opdragelse
For at finde ud af, hvorfor kvinder oftest søger mod disse områder, bliver man nødt til at undersøge samfundsnormerne, som de forskellige køn støder på allerede fra barnsben.
Kan man muligvis begynde at tale om, hvor forskelligt piger og drenge bliver socialiseret i løbet af deres opvækst, og hvordan man belønner forskellige egenskaber ved de forskellige køn?
Her peger inklusionstræner Rikke Voergård-Olesen på en central problematik i, hvordan man generelt udsætter børn for nogle bestemte mønstre, som er med til at forme dem:
"Der er nogle forestillinger om, at der er noget meget essentielt og naturligt ved, at piger er mere empatiske, hjælpsomme, fællesskabsorienterede og bedre til det med mennesker, og at drenge er bedre til teknik.”
Ifølge Rikke Voergård-Olesen, er disse normer med til at forme børns selvforståelse fra en tidlig alder, og dermed også deres uddannelsesvalg.
Piger får ofte ros for deres behjælpsomhed og empati, hvor drenge får ros hvis de udviser mod og nysgerrighed. Forskellen i anerkendelse resulterer i, at børn fra en tidlig alder ved, hvad der forventes af dem.
Dette gør det langt mere sandsynligt, at kvinder vælger uddannelser som kræver relationsbygning og omsorg, mens mænd søger mod fag som kræver lederegenskaber og tekniske kompetencer.
Køn og løn
Disse mønstre fortsætter på arbejdsmarkedet, siger inklusionstræneren. Her bliver mændene ofte vurderet for deres potentiale til at udvikle sig og vokse ind i nye roller, mens kvinderne derimod typisk vurderes på deres egentlige, målbare kompetencer. Dette resulterer i, at mændene ofte får adgang til funktioner som kan hjælpe dem til at stige i løn, mens kvinderne sjældent belønnes med lønstigninger.
På trods af kvinders høje uddannelser, bliver deres karrieremuligheder og løn i høj grad stadig besluttet af kønsnormer, som er dybt indgraveret i samfundet.
