Når latteren ruller hurtigere end kuglerne

Det første, man bemærker, når man træder ind i Bowl N’ Fun i Viby, er lugten af friture. Frituren bliver dog hurtigt erstattet af lydene.

Den dybe rumlen fra kuglerne, der glider hen ad de blanke, oplyste baner. Braget, når de hvide kegler vælter omkuld. Latter og tilråb, der smelter sammen med popmusikken. 

Mange forbinder nok bowling med firmafester eller familiehygge. For Vinnie og Niels Otto Mortensen stikker bowling en anelse dybere. De har haft kuglen med de tre huller som fælles interesse siden slutningen af 70’erne.

Vinnie og Niels Otto har i år fejret guldbryllup. De er ildsjæle i Bowlingklubben Viking, der ligesom parrets ægteskab har mere end 50 år på bagen. De står i spidsen for Aarhus’ eneste bowlinghold for unge.

Bowlinghallen på Skanderborgvej består af 24 baner. På bane 1 venter parret på de drenge, der hver tirsdag dukker op og spiller en times bowling.

Størstedelen af drengene har en diagnose og bowling giver dem et positivt fællesskab uden for skolen. De går i femte og sjette klasse. 

Kryds og bolle 

De deltager ikke i turneringer eller spiller kampe. Deres fællesskab drejer sig om de ugentlige træninger i hallen. ”Det handler for os om, at de har det sjovt,” siger Niels Otto. 

Den første dreng ankommer ti minutter før træningen starter. Han sætter sig i en rød sofa og trækker mobilen op af lommen.

Niels Otto er lige henne, med et venligt smil, og siger, at det er mobilfri zone når træningen starter. Man fornemmer, at det ikke er første gang, han nævner det over for drengene. 

De sidste kommer slentrende med deres skoletasker på ryggen og cykelhjelme i hånden. De bytter deres sneakers ud med hallens bowlingsko.

Niels Otto har forberedt, at drengene i dag skal spille kryds og bolle. Han forklarer, at når de laver en strike, må de sætte enten kryds eller bolle på papiret.

Drengene finder sammen to og to. De henter de farverige kugler, de plejer at bruge og går ellers i gang. 

Frederik 

I det kuglerne kastes og keglerne væltes, ringer Niels Ottos mobil.

“I kommer bare, ingen stress,” siger han til personen i den anden ende af røret.

Vinnie fortæller, at det er Frederiks far, der ringer. Frederik skiller sig en smule ud fra de andre. Han er 23 år og har en hjertefejl samt autisme.

Ti minutter senere træder Frederik og hans far ind i bowlinghallen. Frederik har sin egen bowlingkuffert med. Han er iført sorte Adidas bukser med tre hvide striber og en stribet trøje i samme farver. Han har bowlet på BK Vikings ungdomshold i 7-8 år.

“Vinnie og Niels Otto tog ham under vingerne,” siger Frederiks far med taknemmelighed i stemmen. 

Frederik pakker sin personlige bowlingkugle ud. Han har også sine egne bowlingsko med. Han spiller alene på bane 1.

Frederik går til daglig på Egmont højskolen ved Odder, som fokuserer på inklusion, hvor de handicappede lever og bor sammen med andre unge.

Hans far fortæller, hvordan Frederik altid har været glad for bowling. Hans konfirmation og 18-års fødselsdag blev tilbragt i bowlinghallen.

Frederik er generelt glad for bevægelse og fællesskabet, selvom sidstnævnte kan være en udfordring for ham. Han er nemlig bevidst om, at han er anderledes fra de andre. Derfor trækker han sig oftest i sociale sammenhænge, fordi det er svært for ham ikke at passe ind.

Frederik går desuden til svømning og spiller håndbold i Lykkeliga. 

Frederik laver en double-strike og klapper med stor tilfredshed i sine hænder. “Du er sej i dag” roser Vinnie ham. 

Generationsforskellen er ingen hindring 

I takt med, at tiden går, bliver der sat en masse krydser og boller på drengenes papir. Niels Otto stikker lappen frem og uddeler en masse highfives ud til drengene, når de laver spares og strikes.

“Prøv at sige 6,7 og gør sådan her” siger en af drengene til Niels Otto. Han tager udfordringen op og vifter med armene, men forstår ikke generation Alphas “brainrot”. De griner fornøjeligt over hans forsøg.

Efter en times spil rejser keglerne sig én sidste gang. Drengene sætter kuglerne på plads og skifter sko. Skoletasken finder tilbage på ryggen og drengene træder ud i hverdagen igen. 

Tilbage står Vinnie og Niels Otto og samler papirerne sammen. Deres smil afslører, at endnu en tirsdag er gået, præcis som den skal med grin og fællesskab 

Generationsforskellen er tydelig, men bowlingen binder dem sammen i et unikt frirum afskærmet fra hverdagens udfordringer.