Når sårbarhed bliver til content

Vi deler mere af os selv end nogensinde før, og vi gør det med vilje. På medier som TikTok og Instagram søger vi ikke blot opmærksomhed, men en følelse af samhørighed og bekræftelse. For Alberte Veirum blev “oversharing” både en lettelse og en stressfaktor, for det kræver, at man tør give noget af sig selv, før fællesskabet svarer.

Offentliggjort

Alberte hader at være alene hjemme. Hun sidder alene i sin lejlighed, som hun deler med sin kæreste. Han er ikke hjemme, og stilheden føles tung. Tankerne begynder at kredse om fortiden og hendes ekskæreste. Ikke fordi Alberte er forelsket i sin ekskæreste, men han er en del af hende og hendes fortid. Den ængstelige stemning, der er ved at opbygge sig inde i hende, giver grobund for tankerne om, hvad der kunne have været, og alt det der ikke bliver.

For at slippe væk fra tankerne rejser hun sig, tager jakken på og går ud. Måske en gåtur kan få tankerne på afstand. Forårssolen varmer hendes ansigt, men uroen slipper ikke. Hun har brug for at tale med nogen, men hvem? Alberte får en idé. Hun har aldrig gjort det før, men måske det vil hjælpe. Hun sætter sig ned ved et træ, åbner sin telefon, starter en video og begynder at tale til sin mobil. Hun taler højt om uroen, ensomheden og det at tænke på gamle kærligheder, selvom man er i et nyt forhold. Det føles grænseoverskridende, men det hjælper. Ubehaget forsvinder, og hun mærker en lettelse skylle ind over sig.

At dele, og nogle gange “overshare”, personlige oplevelser og følelser på sociale medier er en udbredt tendens blandt unge mennesker. De ønsker at blive set og mødt med forståelse i det digitale fællesskab, som for nogle opleves mere trygt og ikke-dømmende end de fysiske fællesskaber. Signe Sandfeld Hansen, psykolog og konsulent ved Center for Digital Pædagogik, og specialiseret indenfor unges brug af digitale fællesskaber, beskriver, at hvis man får en masse likes og kommentarer på sit indhold, omsætter hjernen det til bekræftelse og omsorg. Og hvem vil ikke have det?Alberte føler ikke nødvendigvis, at de digitale fællesskaber er mere trygge end hendes fysiske fællesskaber, men anerkender, at TikTok kan give adgang til en mere sårbar side af hende.

“Jeg filmer jo, når jeg er alene. På den måde tror jeg, at jeg får sagt nogle mere rå og ærlige ting, fordi jeg ikke skal forholde mig til, hvordan de bliver taget imod i øjeblikket.”

Men selvom åbenheden kan skabe en følelse af bekræftelse og fællesskab, følger der også en bagside. “Oversharing” kan skabe grobund for angst, skabe utryghed og påvirke ens evne til at indgå i relationer negativt.

Videoen der ligger gemt, men ender med at eksplodere

Videoen som Alberte optager den dag, ligger i lang tid i sikkerhed på mobilen. Det er trods alt ret følsomt at skulle dele sine inderste tanker med verden. Men Alberte er alligevel nysgerrig på, hvordan en video som den, hun har liggende, vil blive modtaget.

Alberte har stiftet bekendtskab med TikTok under sit kunstnernavn BirdyTwice, før hun den forårsdag optager videoen. Hun opretter oprindeligt sin TikTok-profil for at promovere sin musik. Alberte erfarer dog hurtigt, at det ikke giver den ønskede interesse udelukkende at dele musikalsk indhold. Det er en af grundene til, at hun er nysgerrig på, om det vil skabe mere trafik at inddrage den private Alberte.

Svaret er ja. Videoen går viralt, og Alberte oplever en overvældende mængde af likes, kommentarer og beskeder. Efter en time har 8000 mennesker set videoen. Alberte er helt blæst bagover. Men det er ikke de mange likes og views, der ræsonnerer med Alberte, det er kommentarerne: 

“Folk var bare hudløst ærlige tilbage. Det var en fucking crazy oplevelse. Det føltes meningsfuldt, at min video skabte et rum, hvor andre kunne spejle sig og blive bekræftet i, at de ikke sidder alene med det her,” fortæller Alberte.

"Det er det her, TikTok kan"

Den respons Alberte får, er lige netop det, hun drømte om, da hun startede sin TikTok. Ideen slår for alvor rod, da hun og hendes band opvarmer for sangeren Berg på Ideal Bar i København. Da de efter showet pakker ned, kan de høre lyden af det skrålende publikum strømme ud på gaden, og Alberte må selv ind og høre musikken.

“Holy fuck de synger højt?!” siger hun til sin manager. Alberte undrer sig, for Berg har på det her tidspunkt ikke udgivet ret mange sange. Hun har dog sunget en del på TikTok. Vildt nok, tænker Alberte. Alligevel imponerende at de kan teksterne til sange, der endnu ikke er udgivet. Albertes manager kigger på hende og siger: “Det er det her, TikTok kan.” Det er det, Alberte også vil med sin TikTok. Hun fornemmer, at Berg har skabt en relation med de her mennesker, der står og skråler med på sangene. En relation der går begge veje.

“Jeg vil gerne have det, som hun har med sine fans. Jeg vil gerne lave et community, et sted hvor de svære følelser kan have et frirum.”

Videoen Alberte delte på Tiktok, som endte med at gå i viralt:

Sociale medier som samtaleplatform - det er ikke envejskommunikation

At lægge op på sociale medier opleves for mange ikke som envejskommunikation, men som en samtale. Opslag bliver brugt til at søge støtte, skabe dialog og udveksle erfaringer med andre i netværket. Når der deles noget sårbart, er det ofte med en forventning om, at nogen vil spejle sig i det, like det eller sende en besked.

Det der udefra kan ligne “oversharing” eller jagt på opmærksomhed, vil ofte være et ønske om bekræftelse, nærvær og gensidighed. Det kan virke som, at de deler ud af deres inderste tanker og oplevelser uden yderligere overvejelser. Men forskning viser, at de fleste unge faktisk foretager nøje overvejelser om, hvad de deler, og ikke mindst hvordan de deler det. Den personlige fortælling bliver ofte pakket ind i humor, æstetik eller en bestemt tone, som gør den mere spiselig for omgivelserne.

Dette gør sig også gældende for Alberte, der fortæller, hvordan det udadtil kan fremstå som om hun deler enormt meget af sig selv på TikTok. Men ifølge Alberte er det en meget specifik arena af hendes liv, hun fremviser. Netop det med at tænke på en ekskæreste, selvom man er i et nyt forhold, kan hun godt dele ud af og aftabuisere. Men hun vil helst ikke dele for meget ud af andre områder af hendes personlighed, såsom den skøre og fjollede Alberte, som hun selv kalder for "unTikTokable".

“Jeg har slettet nogle videoer, jeg har forsøgt at poste, hvor jeg var sådan, okay, det kan jeg faktisk ikke holde til, hvis folk skriver noget nederen om det her, for det er min personlighed.”

Grænserne er til forhandling

Alberte bliver mødt med kommentarer om, at hun deler for meget. Men det rører hende ikke synderligt: “Hvis du ikke kan lide den her kop te, så kan du lade være med at drikke den.” Hun indrømmer dog, at grænserne for, hvad der føles trygt at dele, hele tiden ændrer sig. En video, der føles okay i øjeblikket, kan senere føles som for meget, særligt hvis reaktionen udebliver, eller kommentarerne rammer en øm nerve.

“Hvis videoen klarer sig godt, så er det ligegyldigt, at det var lidt grænseoverskridende for mig - og omvendt. Det kan også blive grænseoverskridende på bagkant, hvis nu responsen er dårlig, eller der bare ingen respons er.”

Signe Sandfeld Hansen påpeger også, at selvom både unge og voksne oversharer, så mangler der viden formidlet til unge om netop digital grænseløshed og risikoadfærd: “Unge mennesker er generelt udfordrede på at konsekvensberegne og impulsstyre, så at forvente, at de kan finde ud af det online, når de ikke kan offline, er ikke realistisk. Vi bliver nødt til at hjælpe folk med, hvordan man passer på sine grænser i det digitale rum.”

Det handler ikke kun om likes

Når man som Alberte deler billeder, videoer eller personlige historier på sociale medier, handler det langt fra kun om at høste likes og følgere. Forskning viser, at det for mange også er en måde at dokumentere deres eget liv på. En form for digital dagbog. Sociale medier bliver dermed også et redskab til selvforståelse og hukommelse. At dele bliver en måde at skabe sammenhæng i livet, og ikke mindst at blive bekræftet i, at ens oplevelser har værdi.

Og netop det at søge bekræftelse er der ikke noget nyt i. Men det har aldrig været nemmere at søge bekræftelsen, qua den altid er lige ved hånden i form af en mobiltelefon med sociale medier installeret. Før i tiden skulle man vente, til man fysisk så sine venner, og først der kunne man dele en sårbar historie. I dag kan du dele, mens det sker.

Signe Sandfeld Hansen forklarer:
“Vi har altid søgt bekræftelse og samlet os i miljøer med ligesindede. Men muligheden for at indgå i digitale fællesskaber har accelereret behovet og tilgængeligheden.”

Legitime fællesskaber kan også findes online

Netop følelsen af fællesskab og samhørighed er en vigtig drivkraft bag tendensen til at dele personlige historier og oplevelser online. Selvom der kan være en potentiel slagside ved oversharing, og det at dele generelt på sociale medier og i digitale fællesskaber, så er det vigtigt at anerkende, at de også tilbyder noget positivt, mener Signe Sandfeld Hansen:

“Vi ved, at adgangen til digitale fællesskaber, hvor sårbarheden er omdrejningspunkt, kan tilbyde frirum og samhørighed for de børn og unge i sårbare positioner, som ikke føler sig mødt, set eller hørt i deres fysiske nærmiljøer.”

Alberte balancerer på grænsen, og den flytter sig

Det er ikke mere end en måned siden, at Alberte poster videoen, hvor hun deler ud om sin hjertesorg. Og siden da har hun postet mange flere personlige videoer om blandt andet breakups, selvværd og venskaber. TikTok er nu en fast del af Albertes rutine, på godt og ondt. Ifølge hende selv bruger hun for meget tid på appen.

“Straight up, så er det dårligt for mit mentale helbred. Jeg har fået meget mere angst, efter jeg downloadede TikTok, selvom jeg også har haft mange positive oplevelser og oplevet følelsen af community,” fortæller Alberte og forklarer, at det er noget, hun stadig er i gang med at lære at navigere i.

På trods af det øgede stressniveau, der kommer med at give så meget af sig selv på sociale medier, stopper Alberte ikke med at poste lige foreløbig. Bekræftelsen og samhørigheden med sine følgere opvejer slagsiden.

Powered by Labrador CMS