Når sex bliver hårdt og dominant, er vores forståelse af samtykke utilstrækkelig

Det starter med nærhed og gensidig lyst. 25-årige Mille Justinussen og hendes partner er enige om at være intime, og stemningen er god og tryg. Men undervejs ændrer situationen karakter. Det, der begyndte som en kærlig og tillidsfuld oplevelse, bliver pludselig mere grænseafprøvende og Mille mærker, at hun ikke længere er med på præmissen. Alligevel siger hun ikke fra. 

“Jeg havde virkelig ikke lyst til, at det skulle være hårdt, men jeg troede, han kunne lide det, og jeg vil jo vildt gerne gøre ham glad,” fortæller Mille Justinussen. 

Derfor siger hun ikke noget og seancen fortsætter, på trods af at situationen er ubehagelig. 

“Bagefter fandt jeg ud af, at han heller ikke kunne lide det. Og det synes jeg bare var virkelig tragisk.” 

Mille Justinussen er langt fra alene om sine oplevelser. Mange unge har svært ved at sige fra, hvis sex udvikler sig til hårdt og dominant. Hele 49 procent af de adspurgte unge har undladt at sige fra, selv når de ikke havde lyst til denne adfærd. Det fastslår en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd.

Det peger på en virkelighed, hvor grænser overskrides. Ikke nødvendigvis, fordi nogen vil overskride dem, men fordi det er svært at sige fra.

Grænser afprøves 

Det skal være nemmere at sætte grænser. Det skal være nemmere at sige fra. Undersøgelsen viser, at mange unge mangler et sprog for at sætte grænser, og at samtykket ofte bliver uklart, når sex udvikler sig i en ny retning. 

Trine Fuglsang, som er analysechef i Det Kriminalpræventive Råd, uddyber hertil i en pressemeddelelse via Ritzau: 

“Et ja til sex indebærer ikke automatisk et ja til hårdere seksuelle handlinger som f.eks. kvælertag. Det kræver derimod, at begge parter samtykker til den konkrete adfærd.” 

Dette kan Mille Justinussen godt genkende. Hun oplever ikke at hun selv har været bevidst om, hvordan man sikrer at man har sig selv med, når seksuelle grænser afprøves, og hun tror det handler om at skabe et samfund, hvor det at sige fra påskønnes. Noget man skal lære helt fra sin seksuelle debut. 

“Jeg synes, vi skal lære flere unge at sætte grænser. Det havde jeg virkelig ønsket, at nogen havde lært mig.” 

En løbende dialog 

Hos Sex & Samfund sidder Julia Kadin Funge som sundhedsfaglig rådgiver. Her hæfter man sig også særligt ved samtykket under selve samlejet. Det er ikke nok, at begge parter har sagt ja på forhånd, der skal løbende tjekkes ind. Dertil uddyber Julia Kadin Funge, hvor ansvaret ligger: 

“Jeg vil gerne understrege, at ansvaret ligger jo ikke på den, der skal sige fra. Det ligger på den, der skal søge samtykket.” 

Netop det understreger rapporten fra Det Kriminalpræventive Råd også: 

“Hvis den seksuelle adfærd ændrer sig undervejs, er det altid den initiativtagende part, der har ansvaret for at sikre, at alle fortsat er indforstået. Det er dermed ikke modpartens ansvar at trække sit samtykke tilbage.” 

Det handler altså ikke om at turde sige nej, men om at være sikker på, at du bliver mødt af et rungende ja, før du tester nye grænser af. 

Normalisering gennem kultur 

Mille Justinussen er én af de unge, der har oplevet seksuel adfærd med hårde og dominerende elementer. Men i det store billede er hun blot en lille brik. For ud af de seksuelt aktive unge er det 80 procent, der har prøvet det. Det fastslår rapporten fra Det Kriminalpræventive Råd også.

Men det handler ikke kun om hvor mange, eller hvad de unge har oplevet. Det rejser også spørgsmålet om, hvorfor så mange unge har oplevet det. Rapporten viser, at mange unge møder hård og dominant sex gennem film, serier og pornografi, og at det i stigende grad opfattes som en del af “normal” sex. 

Her mener Sex og Samfund dog, at mange unge er gode til at reflektere over og til være kritiske overfor, at det man møder på film og i pornografi, ikke nødvendigvis afspejler virkeligheden.

En ny forståelse 

Helt centralt forbliver dog, at samtalen om samtykke bør være et hovedfokus fremadrettet. Der skal omskrives noget i forståelsen af samtykke, og der skal skabes en ny dynamik, hvor man ikke bare spørger én gang, men bliver ved med at sikre sig, at begge parter er med hele vejen. 

Mille Justinussen peger selv på god dialog, som det der skal til, for at færre unge oplever at stå i en ubehagelig situation. Hun mener at tryg sex er afhængigt af tillid og tiltro til hinanden, en tiltro der afhænger af, at begge parter tør sige fra. 

“Jeg tror, det fedeste ville være, hvis man bare kunne stole på, at hvis der var nogen, der ikke havde lyst, så var der plads til at sige fra. Det ville jo give den største frihed seksuelt,” siger Mille Justinussen. 

Men hvordan ændrer vi det? 

Det kræver en ændring i den offentlige samtale om samtykke, men det begynder også i skolens seksualundervisning. De unge skal klædes bedre på til at forstå, at et ja ikke er et ja til alt, og at grænser godt må ændre sig undervejs.

Julia Kadin Funge fra Sex & Samfund understreger netop vigtigheden af, at den offentlige samtale også tager ansvar. Her er det forældrene, lærerne og andre voksne og toneangivende stemmer, som skal sikre at hele samfundet er indforstået med, hvad et samtykke indebærer. 

Trine Fuglsang fra Det Kriminalpræventive Råd mener ligeledes, at der er en samtale, som skal tages offentligt, så ungdommen får en forståelse for, hvor langt samtykke rækker, fortæller hun via ritzau. 

For hvis vi vil have en generation af unge, der bliver ved med at spørge, og tør sige fra, så skal det først og fremmest indlæres, at de har ret til det.