Naturvidenskaben har også sine darlings - vores natursyn er præget af fordomme
Edderkopper har kæmpe uudnyttet potentiale. Biolog Frederik Leck Fischer er vild med de ottebenede dyr. Han undrer sig over, at de ikke har plads i undersøgelser, når vi vil vide noget om naturens tilstand.
Biolog Frederik Leck Fischer har trods sin unge alder tilbragt tusindvis af timer udendørs med feltarbejde, der byder på alt fra fund i søer, trætoppe, moser, enge, skrænter og på strande i både Danmark og udlandet. Han har opdaget 13 nye edderkoppearter, der ikke tidligere er fundet i Danmark. Han er den, der bliver spurgt til råds, når noget skal verificeres, og har på sociale medier over 7600 følgere.
Når man har fordomme imod sig
En gængs metode til at få indblik i naturens tilstand, går ud på at biologen kigger efter bestemte arter. Det kan både være planter, dyr og svampe. Under min research har jeg fundet ud af, at edderkoppearter sjældent bruges, og jeg spørger Frederik Leck Fischer, om han har en forklaring: ”Edderkopper er stigmatiserede – og specielt i den vestlige verden, hvor vi faktisk har mindst grund til frygt. Edderkoppen er ikke populær. Det opdagede jeg allerede i min studietid.” Jeg må indrømme, at jeg langt oftere ser dekorationer i form af motiver med sommerfugle end edderkopper. Artikler og programmer om bevarelse af sommerfugle, orkideer, isbjørne og hvaler får langt mere opmærksomhed. De er naturens super stars. Sommerfugle er en af de mest undersøgte grupper og hiver forskningsbevillinger hjem i ét væk. Når jeg laver søgning på edderkopper, kommer Google op med halloween og gyserfilm. Det undrer mig dog, at naturvidenskaben er lige så unuanceret.
Edderkoppen – det geniale dyr
Frederik brænder for sit fag og er en blændende formidler. Han fortæller, han er faldet for edderkopperne, da de har gode historier. Han nævner edderkoppen, der spytter sit bytte ihjel, en anden der giver ”dødskrammere”, hvordan flere arter er kommet rundt med charterturister og fortæller om edderkoppen, der kun går på sine seks ud af otte ben for at ligne en myre og undgå fjender. Edderkoppen bygger sit spind og danner mange typer tråde med forskellige ”dyser”. Og man ved stadig ikke, hvordan det lille dyr kan alt dette. Men på trods, har den meget imod sig: Dens udseende finder mange mennesker frastødende, og der er fordomme om, at den er farlig. Ganske få arter kan skade andet end insekter, og i Danmark kan vi være helt trygge.
Edderkoppen giver bedre udtryk for naturens tilstand
Et problem ved at vurdere en naturtypes tilstand ud fra faunaen er, at under forskellige vejrforhold vil man have svært ved at observere nogle arter. Sommerfuglen, der er meget anvendt som indikatorart, flyver bl.a. ikke, når det er overskyet, regn eller blæst. Edderkoppen er langt mere robust. Man skal blot vide, hvor de findes, fortæller Frederik Leck Fischer. Ydermere kan den i modsætning til sommerfuglen, sprede sig over større afstande, ved at de små unger svæver vha. tråde, de har spundet. Vi taler afstande over have. De danner også større bestande, koloniserer hurtigere nye område og er ofte nemmere at indsamle, forklarer forskeren. Det er et problem med sommerfuglene, at de kan give et misvisende indtryk af naturens tilstand. De kan hurtigt gå tilbage grundet episoder som f.eks. en meget tør sommer, og det afspejles længe efter. Hvis man tillægger sommerfuglefaunaen for stor betydning i monitering efter sådanne hændelser, vil man ende op med en fejlkonklusion. Edderkoppen er mindre sårbar, og desuden ser man sjældnere degenerering pga. for få individer, netop pga. at edderkoppernes populationer er mere talrige og mere spredningsdygtige, uddyber han. Samtalen med forskeren efterlader mig med respekt for spindlerne, og en følelse af ærgrelse, over den diskrimination, der åbenbart sker med dyr, vi ikke finder smukke eller nuttede.