Night and day, dirty all the way - En efterårsdag i mudderet
Et løb hvor hurtigeste tid er underordnet, og bedste udklædning er i højsædet.

Kl. 8.30 åbner indtjekningen til ladies mudrace 2025, så i sidste time suser de frivillige frem og tilbage på klubhusets gange.
Det er et typisk med vinduer langs den ene side af bygningen. Den anden væg indeholder også vinduer, men med syn ind i den store tilhørende sportshal.
I dag er hallen forvandlet til en konferrencehal, med langborde dækket med rød- og hvidternede duge.
I den ene ende, er der langborde som går på tværs af de opdækkede borde. De er fyldt med præmier og gaver til dagens deltagere.
Løbet er et af flere i rækken, som ingen rigtigt husker hvornår startede, men de er enige om, at det var før Corona.
Udenfor spiller musikken allerede, og baren er begyndt at udskænke de første fadøl til en gruppe mænd, der har slået sig ned på et bord-bænke sæt.
To mænd har været i gang med at starte grillen udenfor, det er nu lykkedes. Den kraftige vind der er i dag, har spredt en velkendt duft at røg, pølser og brændt pølsebrød rundt på hele pladsen.
Kl. 9.00 er køen til indtjekning lang, og 4 kvinder står klar i køen. De er dagens superhelte, eller, det er de i hvert fald, når de lige har klædt om.
Tre af dem deltog også ved sidste års arrangement, og de glæder sig. Den fjerde kvinde, Batman, spørger retorisk sine veninder hvorfor de har fået hende til at melde sig til, og tilføjer at hun altså skal nå at ryge, inden de løber afsted.

I et af hallens hjørner, lidt udenfor køen, står to piger udklædt som enhjørninger, 22-årige Anna Kragmose og hendes veninde Naja.
Aftalen kom i stand en aften de snakkede i telefon sammen, tilbage i december.
Under samtalen stødte Naja på eventet på Facebook, og de aftalte at give hinanden oplevelsen i julegave.
Nu står de her, i Vestereng idrætZones lokaler, og føler det hele er lidt surrealistisk.
”Vi har ikke høje forventninger til os selv, vi er kommet for at hygge os. Det er fedt, at der er kommet så mange forskellige typer. Der vil sikkert være dem som prøver at komme først i mål, og få en god tid. Og så er der os, der har noget hyggelig udklædning på, og bare skal igennem det” siger Anna og tilføjer:
”Vores mål er at komme i fadølsbaren” hvortil Naja tilføjer ”ja, og så meget gerne over mål”

Kl. 9.25 begynder opvarmningen. Der er ankommet en instruktør fra PureGym, en kvinde i 40erne, som har et klart program for, hvordan kvinderne får pulsen op.
Til lyden af en remixet version af ”Sweet Dreams (Are Made of This)” råber hun ”Vi kan lige starte med at klappe over hovedet”, ”Kan i mærke det?”.
Instruktøren står på en scene udenfor hallen, og har udsyn over en græsplæne der nu er fyldt op med de første, som skal sendes afsted ud i mudderet.
Farten sættes op på opvarmningen: ”Planke! Og så spænd i maverne damer”, ”bliv ved” råber hun flere gange i de 30 sekunder det foregår.
Remixet er halvvejs skiftet til ”Girls Just Want to Have Fun”, og den sidste øvelse er armbøjninger, instruktøren udbryder: ”Ned med numserne ladies!”, ”5, 4, 3, 2, 1”.
Kl. 9.30 overtager den ene af dagens konferencierer mikrofonen, en høj mand klædt i cargo-shorts og en orange t-shirt.
Han siger, at kvinderne skal bevæge sig mod start, og så vil løbet blive sat i gang. I år er løbet omkring 8 km langt.
En af dagens første forhindringer er gennem et mudret vandområde. Først over bredden, så op ad bakken og rundt om et orange orienteringsflag, ned i vandet igen, passere nogle siv, og til sidst gennem det dybe mudder i vandet, som flere undervejs sidder fast i.
I dag skinner solen heldigvis, så kvinderne bliver hurtigt opvarmede og tørre igen. Det er en fordel for energien, og arrangør Carsten Pedersen, brokker sig heller ikke.
Sidste år forsvandt en stor del af kvinder lige så snart de var færdige, simpelthen fordi det regnede, blæste og var koldt.
Kl. 9.55 har superheltene nået næste vandhul. Turen går denne gang under en lav bro, og så cirka 25 meter gennem vandhullet, før de igen må løbe op på jorden.
På vej under broen udbryder kvinden udklædt som Batman, ”Fortæl mig hvorfor jeg gør det her”, der går kun få sekunder før hendes veninde, Superman, med et smil på læben og grin i stemmen svarer hende: ”og du gør det endda frivilligt”
På ruten som løber gennem Brendstrup og Vestereng, er der i alt planlagt mellem 60-80 forhindringer. Det er inklusivt de naturlige forhindringer skoven byder på, det kan f.eks. være en tur op og ned ad en bakke eller i et vandhul.
De forhindringer som er opstillet, indeholder blandt andet et stillads hvor der skal laves armgang hen til en stor blå container, som er fyldt op med brugte bildæk deltagerne skal kravle over.
Flere af deltagerne har problemer med armgang, og må opgive deres forsøg halvvejs.
Kl. 10.30 kommer de første deltagere i mål. Rundt på ruten er nogle fra det første hold kun nået halvvejs, mens andre hold kun har været i gang i små 30 minutter.
Græsset foran sportshallen er stille ved at fyldes med tæpper i solen, hvor deltagere og bekendte har slået sig ned. Der spilles stadig opløftende musik, og der udbrydes hvin og fejringsråb, hver gang nogen når mål.
Den sidste forhindring er lige før målstregen, hvor deltagerne skal en tur gennem en skummaskine.

Kl. 12.00 kommer Anna Kragmose og veninden Naja i mål, med en tid på 1 time og 35 minutter. Til sammenligning blev dagens hurtigste tid 57 minutter og 48 sekunder.
”Vi mistede en halv enhjørning” fortæller Naja som det første, og Anna tilføjer ”Mit horn røg i søen”
Begge piger har sprintet det sidste stykke, og lyder tydeligt forpustede da turen endeligt er ovre.
”jeg er positivt overrasket. Især fordi jeg begyndte at træne op i onsdags sidste uge, og det jo ikke nok tid.” siger Anna, hvortil Naja tilføjer: ”Vi har rendt rundt den sidste måned og tænkt ”Ej, hvad har vi lavet”, men det er gået virkeligt godt”.
Det vigtigste derude er ifølge dem at hjælpe hinanden, hvilket alle også har været enormt gode til.
Måske er det også derfor førstehjælpsredderne har haft rekord få skader i år. Kun 2 kvinder kom til skade, med 17 til sammenligning året før.