Nikotin føles som belønning – men hjernen betaler en høj pris
Selvom nikotin umiddelbart har en afslappende effekt på hjernen og kroppen, så viser tal fra Technical Sciences på Aarhus Universitet, at brug af nikotinprodukter på længere sigt har en negativ effekt på det mentale helbred.
Offentliggjort
Sidst opdateret
Du kender det måske selv, hvis du ryger eller har røget. Det har været en lang dag.
Du går udenfor, tænder en cigaret, inhalerer dybt – og mærker roen.
Men den ro har en pris.
Nikotinparadokset
Halvdelen af unge der bruger nikotinprodukter, gør det for at slappe af.
Det fremgår af en undersøgelse, SDU har lavet om tobak, adfærd og regler.
Det paradoksale ved dette er dog, at der er en sammenhæng mellem rygning og dårligt mentalt helbred.
Over tid, har nikotin altså den modsatte effekt af, hvorfor man gjorde det til at starte med.
Risikoen for at blive indlagt med psykisk sygdom er 250 procent højere hos rygere end hos aldrig-rygere, viser analysen fra Aarhus Universitet.
Nikotin ødelægger hjernen
100%. Så meget ser det ud til, at rygning øger sandsynligheden for depression senere i livet, ifølge rapporten fra Technical Sciences på Aarhus Universitet.
Rapporten fokuserer specifikt på chancerne for at blive indlagt med en psykisk lidelse.
Den tager samtidig højde for de patienter, der i forvejen har anlæg for psykiske lidelser.
Der er altså ingen tvivl om, at rygning har en negativ effekt på det mentale helbred, men grundene er stadig uvisse.
"Nikotin og tobaksrøg kan aktivere hjernens immunceller som normalt vedligeholder forbindelserne mellem nerveceller. Når de bliver overaktiveret, begynder de at nedbryde synapser – og det kan hænge sammen med symptomer som koncentrationsbesvær ved bl.a. depression."
Siger hovedforfatteren på artiklen fra Århus universitet Lloyd Balbuena.
Forebyggelse for øje
Der bør være langt mere sundhedsoplysning som også fremhæver de mulige mentale helbredseffekter af rygning hos unge, mener Lloyd Balbuena.
Regeringen har i november 2023 indgået en bred politisk aftale, om en ny forebyggelsesplan målrettet børn og unge.
Forebyggelsesplanen rummer 30 konkrete initiativer, der er allerede igangsat eller er ved at blive rullet ud.
De omhandler bl.a. højere afgifter og mindre synlighed i butikkerne.
En tidlig alder
17 år. Så gamle er deltagerne fra rapporten i gennemsnittet, når de starter med at ryge, men hjernen er først færdigt udviklet når maner 25 år.
“Jeg tror, at det, man ofte overser, er, at når folk begynder at ryge, starter det faktisk en kæde af begivenheder, der ændrer den udviklende hjerne”, siger Lloyd Balbuena.
Hvad der for mange giver kortsigtet nydelse, kan altså ende med at blive til langsigtet lidelse.
