Nogle har to forældre – andre har et netværk: Derfor er det vigtigt for solomødre
Der skal ikke længere to forældre til at skabe en familie. Siden 2007 har det været muligt at blive solomor med donor. Solomødre læner sig op ad et netværk – fremfor en partner. Men hvad betyder det at have nogen, når man ikke er to?
”I børnehaven sagde et barn: ‘Alle har en far.’”
Sådan fortæller Anne Mette Kaalund Nielsen, der er solomor til en datter på seks.
En mand har de ikke, men solomødre har noget andet:
Deres netværk.
I dag vælger flere kvinder at blive solomor ved hjælp af donor.
Det er med til at understrege, at 'mor, far og børn' ikke længere er den eneste familiekonstellation.
Definerer netværket
En familie der består af en solomor, har behov for at etablere et netværk - det starter allerede tidligt i processen.
“Solomødre er meget tydelige omkring, hvem der er deres netværk.”, siger Karen Frydenrejn Funderskov, der har forsket i solomorskabet.
Det er solomødrenes opgave at definere og beslutte, hvem der skal være en del af deres netværk.
Ligesom Karen Frydenrejn Funderskov peger Randi-Lykke Sylvest, som har forsket i solomødre og fertilitetsbehandling, på, at kvinderne gør sig konkrete overvejelser.
“De bruger tid på at overveje: Hvem kan hjælpe til? Kan man flytte tættere på familien?”, siger Randi-Lykke Sylvest.
Bevidstheden om deres netværk fylder både før, under og efter graviditeten.
”Skaber din egen familie”
Randi-Lykke Sylvest beskriver et netværk som en forudsætning snarere end et supplement for solomødre.
“Hvis der sker noget med én, har man som par en anden voksen, der kan tage over. Den økonomiske, mentale og fysiske sikkerhed er anderledes, når man er alene.”, siger hun.
Fællesskabets betydning er både for praktisk støtte og forståelse.
”At blive mor er nyt for alle, men solomødre er alene om opgaven. De bruger derfor deres netværk som en ekstra forælder”, siger Karen Frydenrejn Funderskov.
Solomor med stort S
Kvinderne er alene i beslutningen om at få et barn med donor og i rollen som forælder.
Det kan være en sårbar position, og manglende netværk kan gøre hverdagen sværere.
Dette kan 50-årige Anne Mette nikke genkendende til.
Anne Mettes netværk består kun af hendes mor på 86 år.
”Hele forløbet har jeg stået rimelig alene. Det kan være hårdt at have et mindre netværk.”, fortæller hun.
Det har betydet at Anne Mettes fuldtidsarbejde er hendes datter - uden kollegaer.
Fra en solomor til en anden solomor
Ifølge Karen Frydenrejn Funderskov, har mange solomødre behov for forståelse og ligesindede.
“De søger fællesskaber med kvinder i samme situation, hvor de kan spejle sig og hjælpe hinanden. På den måde bliver netværket en slags familie.”
Solomor-netværk fungerer ofte som et rum, hvor kvinderne kan dele bekymringer og spørgsmål – både følelsesmæssigt, praktisk og socialt.
”Mange oplever det som en lettelse at tale med andre, der har taget samme store beslutning, før de går i gang.”, fortæller Tanya Thomsen, som er jordemoder på Maigaard fertilitetsklinik.
Netværk gennem sociale medier
For Anne Mette var de traditionelle mødregrupper ikke ideelle.
"Jeg kunne ikke spejle mig i de andre. De var alle sammen i parforhold”, siger hun og tilføjer: ”Jeg var solomor, så der var ikke så meget vi kunne snakke om”
Anne Mette opsøgte i stedet netværk i Facebook-grupper.
Ifølge Karen Frydenrejn Funderskov er det et sted, som er oplagt for solomødre.
”Solomødre går ofte til sociale medier og finder fællesskaber der.”
Det kan være en løsning til et større netværk med kvinder i lignende situationer.
Karen Frydenrejn Funderskov beskriver, kan hente fra vuggestuen eller handle ind til aftensmaden.
Hvad betyder netværket?
Netværk blandt solomødre er vigtigt.
For Anne Mette har et mindre netværk betydet større udfordringer.
Det er betydningsfuldt for selvvalgte solomødre at skabe et netværk, som kan supplere for ikke at være to forældre.
Man er solomor, men ikke nødvendigvis alene.