Nu er den nye litteraturkanon klar: Dansklærerne glæder sig
Efter 21 år får gymnasierne en opdateret litteraturkanon med flere kvindelige forfattere og nordiske perspektiver. Målet er at styrke elevernes læselyst og kulturelle forståelse.
For første gang siden 2004 har Børne- og Undervisningsministeriet opdateret den litteraturkanon, som udgør en obligatorisk del af danskfaget i gymnasiet. Den nye liste indeholder flere kvindelige forfattere og åbner for stemmer fra hele rigsfællesskabet og Norden.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye kalder opdateringen en “åndelig oprustning” og understreger, at han ikke vil ændre så meget som et komma i udvalgets forslag.
Den opdaterede kanon er blevet til på baggrund af anbefalinger fra et nedsat udvalg bestående af forskere, undervisere og fagfolk.
Fra spændetrøje til mangfoldighed
Den første litteraturkanon blev indført for at sikre, at elever stiftede bekendtskab med centrale værker i dansk litteraturhistorie. Kanonlisten har dog været genstand for kritik, især for sin kønsmæssige og geografiske ubalance, og er blevet kaldt for snæver og fastlåst.
“Den gamle kanon blev en spændetrøje for litteraturhistorieundervisningen. Nu får lærerne langt større frihed til at vælge tekster, som engagerer eleverne,”
Lotte Prætorius, dansklærer og medlem af det nye kanonudvalg
Dansklærer Lotte Prætorius glæder sig ved, at eleverne nu møder flere kvindelige stemmer, men understreger også, at ingen forfattere på den nye kanon kun er der i kraft af deres køn. Alle har en høj litterær kvalitet.
Ditte Eberth Timmermann, der er bestyrelsesmedlem i Dansklærerforeningen, glæder sig også over de nye ændringer.
“Det giver et helt nyt perspektiv og et andet blik på samfundet og litteraturhistorien, at vi har fået stærke kvindelige forfattere som Leonora Christina og Charlotta Dorothea Biehl med på bruttolisten,”.
Den nye kanon træder i kraft fra skoleåret 2026/27 og bliver en del af kernestoffet på alle gymnasiale uddannelser.
