Nu skal børn vise ID ved grænseovergangen til sociale medier

Skoledagen er for længst forbi. Lektierne er lavet. Aftensmaden er spist. Dit barn har endeligt lagt sig ind på sit værelse. Smartphonens lys skinner ned i ansigtet. På væggene hænger måske en plakat af en musiker, og på reolen, legetøj som ikke er blevet leget med længe.

Dit barn scroller på TikTok. Indtil nu har det været videoer af mad, gaming og jævnaldrende, der danser, som har prydet skærmen. Men indimellem dukker videoerne op. Dem med vold, mobning, overgreb og dyremishandling.

Dit barn er langt fra det eneste, der støder på de ubehagelige videoer. 32 procent af børn og unge på 9-17 år har oplevet at se voldsomme billeder eller videoer, som de ikke havde lyst til at se. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion i 2024 for Red Barnet og Trygfonden. 

Hvad gemmer sig i feedet? 

Bag dit barns skærm er der ingen voksne til stede, algoritmerne får frit løb og der er ingen garanti for, at grænsen mellem børne- og voksenindhold bliver respekteret.

Netop derfor har EU-kommissionen klargjort et nyt digitalt værn; en aldersverificeringsapp, der skal gøre det sværere at få adgang til indhold, der ikke er skabt til barnlige øjne. Appen sikrer, at brugere skal bekræfte deres alder, før de logger på sociale platforme som TikTok, Instagram og Snapchat.

Jonas Ravn, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik, har speciale i unges digitale trivsel. Han anerkender den værdi, sociale medier kan have, men peger også på de konsekvenser, det kan få, når grænserne skrider: 

“Børn og unge må godt have det sjovt og blive underholdt på sociale medier, men der er mange børn, der støder på ubehageligt indhold. De kan få svært ved at sove om natten, fordi de har set en video af en mand, der har blendet en kat og sådan nogle ting,” udtaler Jonas Ravn. 

Når billederne bliver hængende

Dit barn har set videoerne. Dem, der er voldsomme, klamme og ubehagelige. Skærmen er slukket, men nu kommer det; ondt i maven, dårlig søvn, myldertanker og skam. Det er nogle af de reaktioner børn og unge kan sidde tilbage med, efter de har set ubehageligt indhold online. Sådan beskriver Børns Vilkår konsekvenserne i analysen “Børns liv med sociale medier” fra 2024. 

Bekymringen er ikke kun til stede hos eksperter og organisationer. Den deles også af forældre som 29-årige Helena Gawron. Hun er mor til to drenge på tre og fire år, og selvom hendes sønner endnu ikke har gjort deres debut på sociale medier, er hun utryg ved den digitale verden, hun senere må lade dem træde ind i: 

“Jeg har set eksempler i medierne om, hvad børn er stødt på online, fx selvmordsvideoer. Det er jeg bange for, at mine børn møder,” fortæller hun. 

Helena Gawron ønsker derfor at beskytte sine børn mod det ubehagelige indhold. Men hun er også bevidst om, at der er grænser for, hvor meget forældre kan kontrollere alene. For selvom sociale medier formelt set har aldersgrænser, kan de i praksis være lette at omgå. Ifølge analysen fra Børns Vilkårs har 94 procent af danske børn deres debut på sociale medier, før de fylder 13 år – på trods af, at netop 13 år er den gældende minimumsalder på mange platforme. 

En digital dørmand

Med aldersverificeringsappen forsøger EU at sætte ind på grænsen, hvor nysgerrighed møder algoritmerne. Ikke for at lukke internettet ned for børn og unge, men for at mindske risikoen for, at de konfronteres med indhold, de hverken har bedt om eller er klar til at se. Det er netop i den balance, at løsningen giver mening, påpeger Jonas Ravn, seniorkonsulent hos Center for Digital Pædagogik:

“For mig at se handler det om, at vi får et bedre system for de børn og unge, som uforvarende havner på nogle sider, de ikke har lyst til at havne på. Så de ikke ser videoer af folk, der dør i trafikken eller får hugget arme og ben af,” udtaler han. 

Samtidig erkender Jonas Ravn, at børn og unge, som er digitale indfødte, godt kan finde en vej ind til specifikke videoer, selvom de ikke opfylder platformenes alderskrav. Han påpeger, at det ikke er muligt at hjælpe dem, der ønsker at finde indholdet: 

“Der kommer altid til at være børn, der lærer at gå omkring systemerne. Men det skal ikke være et argument for, at vi ikke skal lave en løsning, der forhindrer børn ufrivilligt at støde på indholdet, bare fordi man kan finde det andre steder,” udtaler Jonas Ravn. 

Smartphonens lys skinner atter på dit barns ansigt. Den ene video erstattes hurtigt af den næste. En kattekilling dukker op på skærmen. Den skubber en plante ned fra vindueskarmen.