Ny arkitekturpolitik vil gøre op med standardiserede betonkasser – hvorfor er det vigtigt?

Beton og glas så langt øjet rækker.

Det er det syn, der møder dig i Ceres Byen i Aarhus. Bydelen er et eksempel på et område, der i høj grad er præget af såkaldte “investeringsejendomme.”

Bygningerne i området er ikke ulig andre, som efterhånden præger gadebilledet i flere danske byer, men en del af en kedelig tendens: at bygge simplest og billigst muligt. En bygningsmetode, som ofte resulterer i monotont og uinspirerende lejlighedsbyggeri.

Et fællesskabsanliggende

Pil Høyer Thielst er partner i arkitektfirmaet Lundgaard og Tranberg og er derudover formand for ekspertgruppen, der udviklede arkitekturpolitikken.

Hun fortæller, at lige netop investeringsejendomme har været en gennemgående del af diskussionen, da arkitekturpolitikken skulle udvikles:

“De har i høj grad været en bevæggrund for arkitekturpolitikken. Nu har vi lavet otte dogmer, og rigtig mange af dem rammer ind i den problematik.”

Ifølge hende giver det god mening, at der nu kommer fælles nationale retningslinjer for, hvordan man skal bygge:

“Når vi bygger, har det en kæmpestor effekt på fællesskabet, fordi vi bruger ressourcer, vi bruger plads, vi påvirker naturen, vi laver affald. Alle sammen ting, som er et fællesskabsanliggende. Derfor er det jo fællesskabet, der skal udstikke retningslinjer for, hvordan man udfører de her handlinger.”

Vigtigt for livskvaliteten

Henrik Mahncke, analysechef i Realdania og forfatter til bogen “Vores Livskvalitet,” peger på de små, men afgørende sociale mekanismer, som denne type arkitektur påvirker.

Han forklarer, at når byggeri bliver skabelonpræget, bliver det sværere at gøre boligen personlig:

“Du har jo selv prøvet det, når du er på hotel. Uanset hvor meget du gør, så vil det være meget vanskeligere at få et hotelværelse til at føles som dit eget hjem, fordi det er bygget på en skabelon.”

Han siger, at muligheden for at tilpasse har en effekt på livskvaliteten:

“Generelt så ser vi, at livskvaliteten hos udlejningsejendomme er lavere. Det handler blandt andet om, at man har mindre mulighed for at ændre på den.”

Bevægelse og monotoni

Det er ikke kun opbygningen og designet af de klodsede betonblokke, som er en hæmsko for vores livskvalitet. Forsker i neuroarkitektur på Aalborg Universitet Zakaria Djebbara forklarer:

“Bevægelsesmuligheder er umådeligt vigtige. Det her nybyggeri er relativt kedeligt og monotont, som gør, at det ikke udfordrer vores bevægelsesmuligheder. Det bliver simpelthen for simpelt og for understimulerende, og det kan jo godt have en negativ effekt.”

Arkitektur som forebyggelse

For Henrik Mahncke handler skiftet fra betonklodser til stedtilpasset arkitektur også om sundhed i bred forstand:

“Det er arkitektur, der både skaber problemerne, men det kan også være en del af løsningen. Vi kan fremme den mentale sundhed ved bedre arkitektur. Det er helt evident.”

Forebyggelse betyder ikke alene regler, men at designe til gode vaner. Det er arkitektur som ramme for et mere aktivt, socialt og roligt hverdagsliv.

Mangel på evaluering

Om Ceres Byens beboere virkelig har lavere livskvalitet end andre, kan vi kun gisne om. Det er nemlig sjældent, at bygherrer og arkitekter tager ved lære af de byggerier, der allerede er opført.

Ifølge Henrik Mahncke kan netop dét være nøglen til at skabe bedre arkitektur i fremtiden:

“Det handler jo i virkeligheden om at blive rigtig god til at evaluere bygninger, og det er en kæmpe udfordring, at byggebranchen ikke har været gode til at gå tilbage til gerningsstedet og prøve at se: virker det, og hvad er det for nogle effekter vores byggeri har på borgerne.”

En evaluering, som Zakaria Djebbara er enig i:

“Det er jo den største udfordring, vi har i arkitektur: at der er ikke nogen evalueringer af den.”

Selvom evaluering af arkitektur ikke er en integreret del af arkitekturpolitikken, håber Pil Høyer Thielst, at den kan sætte skub i udviklingen:

“Det handler om at få vist de gode eksempler og få påvirket af den kulturelle vej, sådan at efterspørgslen begynder at gå i den rigtige retning. Det er mit håb.”