Ny dansk forskning efterlyser bedre trivsel og velfærd hos servicehunde til psykisk sårbare

Et nyt dansk forskningsprojekt fra Aalborg Universitet skal nu undersøge trivsel og velfærd hos servicehunde til personer med psykisk sygdom.

Projektet blev sat i søen den 4. april 2025 og ledes af lektor Chalotte Glintborg. Forskerne bag skal kortlægge udbydere af servicehunde, indsamle spørgeskemadata og interviewe både brugere og fagpersoner. 

Projektets resultater forventes offentliggjort i foråret 2026.

Det øgede fokus på området kommer i kølvandet på DR-programmet “Kontant: Når servicehunden svigter” fra den 20. februar 2025, hvor flere danske udbydere, herunder Servicehundeforeningen og Servicehundeakademiet, blev kritiseret for at prioritere profit frem for trivsel.

Forskning på området fremhæver, at når servicehunden svigter, er det ikke kun den psykisk sårbare, der taber – også hunden påvirkes, når den ikke kan leve op til den vigtige støttende rolle, den forventes at udføre i hverdagen.

Netop denne risiko peger forskningsleder Chalotte Glintborg på:

"Når uddannelsen af servicehunde til mennesker med sindslidelser sker så hurtigt, er der en risiko for, at man ikke får tænkt dyrevelfærd tilstrækkeligt ind. Uanset om servicehundene er bevilget af kommune eller kommer direkte fra servicehundeudbydere, sker der i dag ikke en systematisk opfølgning med hunden," skriver hun i tidsskriftet Social Kritik.

Efterlysning! Hvor er de fælles nationale retningslinjer?

I Danmark er brugen af hunde som assistance til mennesker med fysiske funktionsnedsættelser almenkendt. 

Først i 2012 blev det muligt at få kommunal bevilling af servicehund til psykiske funktionsnedsættelser som angst og PTSD.

Ifølge Chalotte Glintborg har servicehunde en række positive effekter for mennesker med psykiske funktionsnedsættelser:

"Når servicehunde er med deres ejere - i bussen, i butikker eller på gåture - føler personerne sig mere trygge og i stand til at gennemføre disse aktiviteter uden anden personlig ledsagelse."

På trods af de positive effekter findes der fortsat ingen fælles nationale retningslinjer og kriterier for udvælgelse, uddannelse og bevilling af servicehunde til psykisk sårbare mennesker.

Det betyder, at udbydere i dag selv fastsætter kriterierne, hvilket kan give udfordringer, hvis hensynet til velfærd viger for økonomisk gevinst. 

Chalotte Glintborg efterlyser derfor en ansvarlig myndighed, der kan sikre fælles standarder og løbende kontrol. Samtidig peger hun på behovet for bedre uddannelse og støtte til brugerne, så de i højere grad kan lære at aflæse hundens signaler og behov.

One Welfare: Et samspil mellem menneske og hund

I en forskningsoversigt i Dansk Veterinærtidsskrift fremhæver Chalotte Glintborg en bred forskningsmæssig anbefaling fra flere forskere om at anvende en One Welfare-tilgang for at sikre både brugernes og servicehundenes trivsel:

"One Welfare bygger på, at menneskers velfærd, dyrevelfærd og omgivelser gensidigt påvirker hinanden og ikke kan adskilles," skriver hun.

Menneske og hund er med andre ord to sider af samme mønt. Forskning peger desuden på, at hjælpen kan blive en belastning for både menneske og hund, hvis der mangler klare rammer og fokus på servicehundes trivsel. 

Med det nye forskningsprojekt ønsker Chalotte Glintborg at bidrage til en tillidsbaseret, åben og ærlig dialog om brugen af servicehunde til mennesker med psykiske funktionsnedsættelser:

"Målet er at skabe klare, fælles retningslinjer, så hverken brugere, udbydere eller kommunale sagsbehandlere efterlades i en gråzone – og så både menneske og hund beskyttes bedst muligt."

Ifølge Chalotte Glintborg er det for tidligt at udtale sig om resultaterne, og hun henviser derfor til eksisterende forskning på området.