Ny dom i FE-sagen: Et lille plaster på såret – men det kan blive revet af

”Jeg er uforstående for, at man ikke tidligt indgik forlig og lukkede sagen, og jeg er især overrasket over, at sagen nu går videre til landsretten – nu skal vi høre flere vidner i sagen”, udtaler juraprofessor Frederik Waage som det første til sagen om den nu afgåede spionchef Lars Findsen, hvor anklagemyndigheden har anket.

Godtgørelse på 20.000 kr. til Lars Findsen. Sådan lyder dommen fra Retten i Lyngby den 5. november 2025, som er seneste nyt i sagen. Det er Sagen uden ende har Weekendavisen kaldt FE-sagen. FE-sagen er flere sager, der går langt tilbage. Mere herom senere.

Er dommen ikke kun et lille plaster på såret i den samlede FE-sag, som kostede ham jobbet som spionchef? Waage udtaler herom: ”Findsen har overordnet set fået løn som tjenestemand, så dette er ikke et spørgsmål om økonomi. Jeg har tidligere været ude at sige, at man [myndighederne; red.] burde tilbyde ham en passende stilling, men det er et sidespor”.

Weekendavisen skrev i samme artikel om PET-chef Finn Borch Andersens orientering af partiledere om sagen, at ”PET blev dømt for at lyve”, og det har på samme måde været fremme i andre medier, f.eks. Zetland i en podcast/artikel pr. overskrift om, at ”Den vilde historie er, at en anden efterretningschef har løjet for politikerne.”

Waage siger: ”Dommen siger, at orienteringen fra PET chef var usand, og den blev viderebragt”, og han fortsætter: ”Man kan forestille sig, at sagen falder ud til anden side i Landsretten – det er en bevisvurdering. Messerschmidts forklaring i byretten fremstod troværdig for dommeren”. Waage forklarer, at sagen er påfaldende, og at den også viser forskellen på civile sager (som sagen om godtgørelse); og så de højere krav til beviser i straffesager. Den kommende landsretssag herom vender vi tilbage til.

Før dommen om godtgørelsen har Lars Findsen været i et langt forløb – en rutsjebanetur med kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), frikendelse, idet Undersøgelseskommissionen om FE har afsluttet sin undersøgelse og finder ikke grundlag for at rejse kritik af FE eller medarbejdere, var konklusionen på Forsvarsministeriets hjemmeside med den offentliggjorte meddelelse om en hemmelig rapport.

Så kom efterforskning med husaflytning. Anholdelse af politikollegaer i lufthavnen. Man mente, at Lars Findsen havde lækket statshemmeligheder – om et kabelsamarbejde med NSA i USA, henviser Højesteret til i nyere tid som noget almindelig kendt i offentligheden.

Faktaboks Information i 2014 og Berlingske i 2020 kunne tidligere fortælle, at en central del af sagen handlede om et hemmeligt kabelsamarbejde mellem FE og USA’s National Security Agency (NSA) – et samarbejde om at tappe rå teledata, og som var iværksat og godkendt af skiftende regeringer.

Forløbet fortsætter. Tiltale med – i første omgang – snæver adgang til anklageskrift o sagens dokumenter, der blev bevaret bag jern og metal. Lukket. Senere fik Lars Findsen medhold hos domstolene, og der kom adgang til dokumenter.

Foran Højesteret inden kendelse af 27. juni 2025 var erklæring fra PET om, at sagens behandling i offentligt retsmøde “må antages at bringe nogens sikkerhed i fare” og “overfor bl.a. fremmede magter (vil) afsløre ... generelle arbejdsmetoder, kapaciteter, svagheder samarbejdspartnere mv.”. Højesteret sagde nej til dørlukning. Og den 12. oktober 2025 kom Højesteret med tilsvarende kendelse om, at dørene ved domstolene skulle åbnes, i hvert fald delvist.

Herefter tager sagen en drejning. Straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen gennemføres ikke – sådan skrev anklagemyndigheden i pressemeddelelse af 1. november 2023. De mente ikke, sagen kunne føres for (delvist) åbne døre).

I dag er Findsen hverken frifundet eller dømt for de tidligere anklager om brud på statshemmeligheder og lækage.

Tilbage står, at Findsen fik 20.000 kr. godtgørelse i anledning af PET-chef’s orientering af partiledere om hans privatliv, hvor der – ifølge vidnet i byretten – nævnes cykeltyveri med kobling til SM-sex. Det er der ikke tiltale om, og der er ikke belæg for en sådan kobling, følger det af dommen fra november.

Forventningen var, at dommen fra Retten i Lyngby i november 2025 skulle tage stilling til, ”… med hvilken detaljeringsgrad det var nødvendigt at orientere partilederne om Lars Findsens personlige forhold …” står der i dommen. Dvs. om PET-chef Finn Borch Andersen var gået for langt ind i Lars Findsens privatliv, da PET-chefen orienterede partilederne, mens Findsen var anholdt og varetægtsfængslet på grund af mistanke om lækage af statshemmeligheder.

”Det er imidlertid en forudsætning for at det er nødvendigt at besvare dette spørgsmål, at den orientering, der blev givet, var sand”, fortsætter dommen.

Myndighederne ville på grund af både hensynet til andre lande og på grund af hensynet til rigets sikkerhed ikke møde og vidne hos domstolene i sagen. Alene én partileder Messerschmidt (DF) var vidne i retssagen om, hvad der var sket ved PET-chefens orientering af partiledere om sagen. Dommen fortsætter: ”Da Morten Messerschmidts forklaring således står alene, og da retten finder, at den fremstod troværdig og præcis, lægger retten til grund, at det var den orientering, som Morten Messerschmidt har gengivet, der blev givet.”

Dommen slutter, at ”… orienteringen af partilederne [var] usand og dermed retsstridig og krænkende”. Findsen fik 20.000 kr.

Endnu tidligere, dvs. før Lars Findsens straffesag – fra efterforskning til man opgav sagen – var der et forløb, der startede hele sagen: I 2020 var en ansat i FE som whistleblower gået til TET med optagelser af samtaler. Det var det, der førte til kritikken af forholdene i FE fra TET. TET mente, at de ikke fik nok oplysninger fra FE, og at der var risiko for, at FE uberettiget kunne have overvåget danske borgere.

Daværende forsvarsminister Trine Bramsen måtte reagere, og den 21. august 2020 blev bl.a. Lars Findsen fritaget for tjeneste (hjemsendt). Kritikken blev fulgt op den 24. august 2020 af en pressemeddelelse. En undersøgelseskommissionen med tre dommere frifandt i december 2021 uden kritik af FE eller af hjemsendte medarbejdere, herunder Lars Findsen. Alligevel gik straffesagen mod Lars Findsen i gang – lige inden kommissionsrapporten kom.

Lukkede døre. Det var det, anklagemyndigheden krævede, skulle ske under hovedforhandlingen i straffesagen om statshemmeligheder. Anklagemyndigheden henviste til statens sikkerhed. Retten i Lyngby imødekom, ligesom Østre Landsret var enig. Højesteret underkendte det.

Højesteret traf i kendelse af 27. oktober 2025 yderligere en central afgørelse om bl.a., at straffesagen har betydelig offentlig interesse, og at store dele af den derfor burde foregå for åbne døre.

Et dilemma var vågnet! På den ene side: Hvis PET fortsatte med retssagen, ville de blive tvunget til at fremlægge tophemmelige oplysninger i en retssal, hvor offentligheden (til dels) lyttede med, og hvor de ikke længere kunne styre forsvarets omgang med materialet. På den anden side: Hvis de ikke fortsatte med retssagen, ville Findsen gå fri, selv om de havde anklaget ham efter den hårdeste paragraf i straffeloven.

Til et spørgsmål om Højesteret krævede mere begrundelse fra myndighederne for at lukke dørene i retssagen siger Waage: ”Man ville i byret og landsret ikke tale om kabelsamarbejde. Højesteret nævner selv kabelsamarbejde. Når det må nævnes, så er det udslagsgivende – det er offentlig kendt, at der var et kabelsamarbejde. Så falder hensynet til fortrolighed væk; dørene må åbnes”. ”Samtidig er det rigtigt, at samarbejdet ikke er bekræftet før af en offentlig myndighed”, præciserer Waage.

Myndighederne har i kølvandet på FE-sagen peget behov for lovændring med en presse meddelelse af 1. november 2023 om bl.a., at ”… det et problem, at centrale beviser ikke kan lægges frem, men givet omstændighederne kan det ikke være anderledes. Hvis loven ikke kan håndhæves, betyder det i sidste ende, at vi i Danmark reelt kan stå uden et strafferetligt værn mod brud på tavshedspligten om landets mest fortrolige oplysninger.”

Waage udtaler følgende: ”Jeg mener ikke, der er behov for lovændringer. Højesteret gav anvisninger om, hvordan man kan føre sagerne, så det ikke er i strid med grundlovens § 65 og andre love [offentlighed i retsplejen]”.

Waage peger også på, at ”man er uskyldig indtil det modsat er bevist, og at det kan i pressemeddelelsen fremstå på en anden måde – det blev dog rettet sådan, at det fremgik, at Lars Findsen måtte anses for uskyldig, når der ikke er en dom”.

Tilbage står spørgsmålet, om dommen blot er et lille plaster på såret i den samlede FE-sag, og kan det blive revet af igen?

Waage udtaler i TV 2 i slutningen af oktober 2025: - En højst usædvanlig sag, siger juraprofessor og gentager i interviewet den 19. november 2025: ”Her var vi ikke i en situation, hvor det handlede om rigets sikkerhed eller fremmede magter”. Han fortsætter i dag om ankesagen: ”Der må flere facts på bordet, og PET-chef Lars Borch Andersen bør afhøres som vidne”. Den venter vi på nu.