Ny folkeskoleaftale er ifølge fagfolk et 'Hot Mess'

I 2024 præsenterede Børne- og undervisningsministeriet den nye folkeskoleaftale som minister Mattias Tesfaye udtaler i en pressemeddelelse skal have fokus på frisættelse af folkeskolen, mere praktisk undervisning samt ro og rammer. Dette har dog haft konsekvenser for engelskfaget. 

"Umiddelbart er holdningen blandt mine kollegaer og jeg, at faget i den grad er blevet devalueret.”

Sådan lyder reaktionen fra Mette Stenberg, engelsklærer på Bording Skole.

Aftalen vækker bekymring blandt både forskere og lærere som frygter, at nedskæringerne svækker elevernes sproglige fundament.

For selvom mange børn og unge dagligt møder engelsk gennem sociale medier og populærkultur, betyder det ikke nødvendigvis, at de behersker sproget grammatisk eller skriftligt. 

Ændringer for engelskfaget

I 2014 indførte børne- og undervisningsministeriet den nye folkeskolereform, der krævede, at børn skulle begynde at have engelsk i 1. klasse, frem for tredje. Argumentet lød dengang, at børn hurtigere tilegner sig sproget, når de introduceres tidligt, samt at engelsk er et nødvendigt redskab i samtiden.

For engelskfaget betyder de nye aftaler, at man først begynder med engelsk i 2. klasse, samt at engelsk ikke længere er en obligatorisk mundtlig eksamen, men nu er en udtrækning eksamen. Tilmed kan eleverne ikke længere trække skriftlig engelsk.

Børne- og Undervisningsministeriet siger at den nye aftale vil give kortere skoledage en lettere eksamens byrde. Folkeskolelærer og fagfolk mener dog, at nedskæringen kan have konsekvenser for, hvordan børn lærer engelsk i folkeskolen.

Ministeriet har ikke ønsket at uddybe, hvorfor de har valgt at nedprioritere engelskfaget, men henviser blot til de officielle aftaler.

Utilfredshed hos fagfolk

Ifølge Mette Stenberg, der er folkeskolelærer ved Bording Skole i engelsk for indskoling og mellemtrin, er der ingen tvivl om, at mange elever er dygtige til engelsk, og har et stort ordforråd inden for det de interesserer sig for. Men samtidig understreger hun at den faglige undervisning i skolen stadig burde vægtes højere:

“De er måske knap så velfunderet i det mere korrekte ‘basisengelsk’. Og når så lektionerne bliver færre - ja, så er det blot kortere tid at arbejde i dybden i. Hvis man så faktisk finder engelsk svært, så er der jo også mindre tid til dem.”

Frank Lacey, som er formand for Sproglærerforeningens engelsk-fagudvalg, har udtalt sig til Folkeskolen.dk, hvor han udtrykker bekymring for den nye aftale. Det er specielt fraværet af skriftlige eksaminer, som bekymrer ham. Han mener, at både elever og lærere kan miste incitament til at fokusere på det skriftlige, som han påpeger, er det mere krævende aspekt af faget. 

Forskel i niveau

Et nyere dansk studie ved Syddansk Universitet peger på, at engelsk i stigende grad fungerer som en integreret del af folkeskoleelevers hverdag.

Ikke bare som skolefag, men noget som de også møder gennem sociale medier og populærkultur i deres fritid.

Denne uformelle form for eksponering betyder, at mange elever allerede tilegner sig visse sproglige færdigheder, før de får formel sprogundervisning. 

Men som en rapport om kvaliteten i tidlig engelskundervisning fra Danmarks Evalueringsinstitut understreger, er denne forhåndseksponering sjældent ensartet.

Ofte er der betydelig forskel i elevernes sproglige udgangspunkt, når de begynder engelskundervisningen i indskolingen. 

Dette er også en tendens som Mette Stenberg ser i sit eget klasselokale. 

“Eleverne er - groft sagt - delt i to grupper. En gruppe, som bruger sociale medier og gamer meget, som er meget komfortable med at tale engelsk. Og så har vi den anden gruppe, som kan høre at deres kammerater nærmest er flydende - og som bliver mere selvbevidste og tøvende i forhold til at udtrykke sig.”

Positivt potentiale

Siden unge og børn i højere grad også lærer engelsk udenfor klasselokalet gennem sociale medier, spil og populærkultur, har man kunne se en anglificering af det danske sprog. På trods af at der i visse kredse er en vis bekymring for udvikling af det danske sprog, mener Kathrine Thisted Petersen, lektor for Nordisk sprog ved Aarhus Universitet, at der kan være positivt potentiale 

Hun påpeger at der kan være fordele ved, at børn bliver eksponeret for engelsk fra en ung alder, og implementere det i skolen. Men hun påpeger dog at det er vigtigt at lære dem, at der er en forskel på det danske og engelske sprog. De skal lære at, der er tale om brug af engelske ord i det danske sprog, og ikke et blandingssprog: 

“Umiddelbart vil jeg sige, at det godt kan blive en positiv ting, hvis børnene er klar til det og har den klare opfattelse af, at der her er tale om to sprog.” Og fortsætter:

 ”Men hvis de ikke er klar og ikke har den sproglige bevidsthed om, at det her [engelsk] er et andet sprog, så kan det selvfølgelig også udvikle sig mere negativt, tænker jeg.”