Ny lov om magtanvendelse er trådt i kraft – men er personalet på botilbud uddannet til at benytte den?

“En uholdbar udvikling for alle parter”. 

Sådan lød den dystre melding, da den endelige rapport fra ekspertudvalget på socialområdet landede i april. Omkostningerne er steget, og kvaliteten af servicen for de udsatte borgere er ikke fulgt med. Den udvikling kunne ikke fortsætte, fastslog regeringen sammen med Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative i en rammeaftale på handicapområdet fra maj måned. Rammeaftalen lagde op til et uddannelseskrav på sikrede institutioner, et fagligt løft på området og en ændring af magtanvendelsesreglerne.

“Beskæmmende statistik”

De nye magtanvendelsesregler er trådt i kraft, men de kan godt bekymre lektor i socialpædagogik, Marianne Merrild. Det gør de særligt i lyset af, at en stor andel af personalet ikke har en relevant faglig baggrund på danske botilbud. En undersøgelse fra Socialpædagogernes landsforbund, foretaget af Rambøll, viser, at 47 procent af personalet på kommunale botilbud, som arbejder med voksne udviklingshæmmede, ikke har en socialpædagogisk baggrund.

“Jeg synes statistikken er beskæmmende. Jeg godt kan blive bekymret for, at fagligheden er for lav på nogle af de her udbud” vurderer Marianne Merrild.

For det er i høj grad en faglig vurdering, hvornår der skal foretages en magtanvendelse, fortæller lektoren videre:

“Personale på botilbud skal kunne stoppes, når som helst i deres arbejdsdag, og forklare ud fra et fagligt perspektiv, hvorfor de har handlet, som de har. Her har faguddannet personale bedre forudsætninger for at handle korrekt med borgernes velfærd og trivsel i fokus”.

Her peger Merrild bl.a. på at konfliktnedtrapning er en helt central forudsætning:

“Det er for at forstå, hvilket form for menneske man har med at gøre, og det er vigtigt for at forstå, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvordan man efterfølgende skal handle på den reaktion”.

Og det kan være vigtigt at handle – også med magt. Det er et nødvendigt pædagogisk greb, for i visse situationer at kunne sikre omsorg og sikkerhed, ikke kun mod beboeren der bliver udøvet magt på, men også for beboerens medmennesker, pointerer Marianne Merrild og fortsætter:

 “Men der er virkelig mange ting, der skal krydses af inden man foretager en magtanvendelse. Det må kun være sidste udvej, og her kan jeg godt have en bekymring for, at den nye lovgivning vil føre til, at man hurtigere og hyppigere vil gå over til de her indgreb”.

Markant skifte i reglerne 

Marianne Merrild er ikke alene om at se kritisk på de nye lovændringer. Thomas Gruber, der er politisk konsulent hos handicaporganisationen LEV, stiller sig også kritisk over for den nye aftale.

“Det er et meget markant skifte, der er sket” påpeger han.

“Magtanvendelsesreglerne blev pludselig til et delelement i en stor bred aftale, og magtanvendelsesreglerne er utrolig komplekse. Og at det, sammen med de andre politiske initiativer, blev til én stor pakke, mener vi klart forringede lovkvaliteten,” siger han.

Thomas Gruber ser også på de stigende omkostninger med bekymring. Men ikke helt på samme måde som politikerne.

“Det er i min optik en kynisk forestilling om, at hvis vi giver mulighed for mere magtanvendelse, og man så ovenikøbet holder mindre øje med de magtanvendelser, som finder sted, så vil det blive billigere for kommunerne at drive de her tilbud,” udtaler han.

Thomas Gruber savner i aftalen noget konkret, der forholder sig til hvordan man vil investere i fagligheden, og hvordan man vil forebygge mistrivsel på botilbud.

“Vi savner svar på, hvordan man vil investere i fagligheden. LA2u-metoden, der lige er blevet afrapporteret, er jo et super eksempel på, hvordan en målrettet investering i høj faglighed og faglige refleksioner, kan være med til at nedbringe behovet for brug af magt. Tænk hvis man havde satset på at udbrede det i stedet for,” siger han. 

Thomas Gruber henviser til en undersøgelse foretaget af Vive, der viser, at implementering af LA2u-metoden på botilbud med udviklingshæmmede mindsker antallet af magtanvendelser og skaber bedre trivsel både for beboere og medarbejdere.

Hjulene skal køre rundt 

Mads Roke Clausen, der er direktør for landsorganisationen for sociale tilbud LOS, er enig i, at den manglende faglighed er problematisk. Han påpeger dog, at mulighederne for rekruttering ikke gør det muligt kun at ansætte faguddannet personale.

“Selvfølgelig er det mest hensigtsmæssigt, at personalet er så højt fagligt kvalificeret som muligt, men det er bare ikke realiteten i dagens Danmark, hverken for kommunerne eller for de ikke offentlige botilbud”.

Mads Roke Clausen, anser derfor ansættelsen af ufaglært personale som en nødvendighed for at få det hele til at køre rundt. Derfor mener han ikke, at uddannelseskrav er løsningen, da det ifølge ham er urealistisk: 

“Hvis man ikke ansætter ufaglært personale nu, så vil der ganske enkelt være endnu større huller i dækningen. Så vil der være flere hænder der manglede,” fortæller han.

I Kommunernes Landsforening er det den samme problematik, man har stødt på i rekrutteringsprocessen, og de mener derfor heller ikke, det er en god idé med et uddannelseskrav på området. 

“I den ideelle verden var der ikke rekrutteringsvanskeligheder på dele af socialområdet; men det er der, og derfor er det i en vis udstrækning også nødvendigt at ansætte ufaglært personale. Derfor er vi ikke tilhængere af uddannelseskrav,” skriver Janet Samuel, kontorchef i KL i et skriftlig svar.

”Der er et grundproblem på det her område” 

Der er tale om i alt 19 nye regelændringer på området for magtanvendelse. Dele af reglerne trådte i kraft den 1. juli, mens andre først træder i kraft den 1. januar 2025. De nye ændringer indebærer blandt andet, at der ikke længere stilles samme krav til indberetninger af visse magtanvendelser.

Før 1. juli skulle medarbejdere registrere, hver gang de lavede et forhåndsgodkendt indgreb og lave en samlet indberetning til kommunen hver måned, hvori antallet af registrerede indgreb skulle fremgå. Men det er ikke længere nødvendigt. Med de nye regler skal personalet nu angive et skøn over antallet af indgreb i den forhåndsgodkendte periode.

 Og det ser Eva Naur Jensen, lektor i socialret på Aarhus Universitet, kritisk på. 

 ”De nye regler om indberetning åbner desværre op for, at man lettere kan lade som om, at det ikke er sket,” siger hun. 

Eva Naur Jensen vurderer, at der allerede inden de nye regelændringer trådte i kraft, har været problemer med, at indberetninger af magtanvendelser ofte enten er mangelfulde eller slet ikke blevet registreret. Dette bakkes op af en rapport udarbejdet af Justitia fra 2019. Samtidig vurderer hun, at de nye regler skaber mindre kontrol og dermed sætter større lid til de ansattes kompetencer. 

 ”Der er et grundproblem på det her område, og det er, at dem der skal registrere magtanvendelser, er de samme, der kan have interesse i at lade som om, at det ikke er sket. Det har altid været en stor udfordring, men det bliver selvfølgelig ikke bedre af, at man begynder at stille færre krav til registrering, som de nye regelændringer gør,” siger hun og fortsætter.

 ”Hver eneste gang man løsner reglerne for krav og registrering, så lægger man et større ansvar ud på det frontpersonale, der står derude foran beboerne, og det vil sige, at man stiller større krav til deres faglighed,” siger hun.

 Og det kan have konsekvenser for retssikkerheden. For selvom registreringerne kan være tunge administrative opgaver, har de et nobelt formål.

“De har først og fremmest det formål, at sikre borgernes retssikkerhed. Men også at skabe en refleksion hos medarbejderne, om det var nødvendigt at bruge en magtanvendelse, og sørge for at man kan lære af andres fejltagelser”. 

“En nødvendig aftale” 

Ligesom Eva Naur Jensen påpeger lektor i socialpædagogik Marianne Merrild, at der i de nye regelændringer stilles højere krav til fagligheden hos medarbejdere på botilbud. Derfor er det problematisk at indføre de nye regler, inden der er gennemført et fagligt løft af området

 “Men det vil der jo altid være en fare for uanset,” svarer handicapordfører fra Socialdemokratiet, Sara Baaring på kritikken. Hun mener, der i høj grad er uddannelse og faglighed med i aftalen, og omfanget af aftalen er vigtigt at huske. 

“Det er en meget stor aftale, og det hele kommer ikke til at træde i kraft på en gang”, udtaler hun.

Sara Baaring anerkender dog, at man i den nye aftale har givet større beføjelser til at bruge magtanvendelse. Men det har ifølge hende været en nødvendighed, fordi der har været for få muligheder for personale, der arbejder med borgere, der har stærkt udadreagerende adfærd.

Men den nødvendighed, vurderer Eva Naur Jensen, kan begrænse beboere.

“Det er klart at nogle af de regler, der er blevet skrevet ind her, de handler om at give flere muligheder for, at personalet kan gribe ind med magt. Og det vil altså sige, at personalet i højere grad kan begrænse de her mennesker, og det er altid trist,” siger hun.

Men det billede genkender Sara Baaring ikke. Hun påpeger i stedet, at aftalen løfter tunge administrative opgaver for de ansatte, hvilket skaber mere tid til beboerne. 

“Jeg tror mere på, at den nye aftale stiller borgene bedre på en lang række områder” udtaler hun.

En måned efter handicapaftalen blev præsenteret, rettede FN’s handicapkomite kritik af Danmarks indsats på handicapområdet, bl.a. fordi at de nye regler for magtanvendelse giver større mulighed for at tilbageholde borgere med fysisk handicap, samt at de dertilhørende regler for registrering er blevet forringet.