Ny rapport peger på at høretab kan lede til ensomhed

Risikoen for social isolation er en hidtil overset konsekvens af at leve med høretab. Det belyser en ny rapport fra forskningsprojektet “’Hvordan hører vi sammen? Interaktionelle dynamikker i fællesskaber af og med mennesker med høretab” fra Københavns Universitet. Theiss Nemborg på 26 år er én af omkring 800.000 danskere, der lever med høreproblemer. Han studerer på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg og er desuden trommeslager i bandet David Miilman Group. Alligevel fylder ensomheden. “Jeg har valgt nu at leve et liv, hvor jeg begrænser, hvor meget jeg er sammen med folk i større forsamlinger, fordi jeg ved, at det er svært for mig at høre ordentligt.”

En pludselig forandring

Theiss Nemborg blev diagnosticeret med Sudden Sensorineural Hearing Loss, da han var 23 år. Dem, som rammes af Sudden Sensorineural Hearing Loss mister noget af hørelsen meget pludseligt. Det var også et stort chok for Theiss Nemborg pludseligt at vågne med en forandret høreevne. Høretabet har gjort, at Theiss Nemborg især har svært ved at høre, når der er meget baggrundsstøj. “Det tager bare så meget energi, fordi jeg skal koncentrere sig om, hvad folk siger, og hvad der sker omkring mig”. Det fylder også meget for Theiss at føle sig alene, på trods af at han befinder sig i et fyldt lokale. “Jeg føler mig meget alene, når jeg er i en stor forsamling, fordi jeg føler jeg ligesom den eneste, der har det her problem. Det er så usynligt, at folk ikke kan se det.”

Steen Bengtsson er førsteforfatter på den nye rapport, og er desuden seniorforsker emeritus ved Vive. Han mener, at selvom unge med høretab kan begå sig godt i undervisningen, er det ikke altid tilfældet når det ringer ud til frikvarter. Det er i de uformelle fællesskaber, at man skal fokusere på ligestillingen mellem normalthørende og folk med et høretab, forklarer Steen Bengtsson. “Man må sætte mere bevidst ind for at gøre omgivelserne sådan, at det bliver lettere at deltage på lige fod for alle.” Ifølge Steen Bengtsson kan det få konsekvenser for unge med høretab, hvis der ikke sker en ændring. “Altså nogle af de ting vi kan se i undersøgelsen, det er, at det øger risikoen for at få depressioner og psykiske lidelser.”

Inkluderende miljøer

Forskningsprojektet gennemføres i samarbejde med blandt andet Frijsenborg Efterskole. Skolen profilerer sig på at kunne imødekomme elever med høretab. Brian Ovesen er forstander på efterskolen. Han pointerer, at imødekommelsen af elever med høretab allerede starter i arkitekturen. Især akustik er vigtigt, “hvis man har et høretab, og der er meget baggrundsstøj, kan man ikke vurdere, hvor lyden kommer fra. Så bliver man høretræt.” Der er også tænkt over lysindfaldet på skolen, samt at bordene i klasselokalerne står i en hesteskoform. Alt sammen for at gøre det nemmere at aflæse ansigtsmimik for dem med hørenedsættelse.

På de lange gange på Frijsenborg Efterskole er der flere små kroge og hjørner. Her er indrettet med sofaer og lænestole, hvor man kan snakke sammen i et roligt miljø. Det mener Steen Bengtsson også er væsentligt for at øge trivslen blandt elever med høretab. “På en almindelig folkeskole er der meget larm og forvirring. Det er jo ikke godt for dem, der har vanskeligt ved at høre. Vores undersøgelse viser, at det er noget man skal tænke mere bevidst over”.

På Frijsenborg Efterskole har mellem ti og tyve procent af eleverne høretab eller hørenedsættelse. Brian Ovesen fremhæver, at dette også er vigtigt. Så har eleverne med høretab eller hørenedsættelse nogen at spejle sig i. “Det med at opdage, at man ikke er den eneste i hele verden med høretab. Det er en gevinst i sig selv”.

Den nye rapport fra Københavns Universitet peger nemlig på, at man har en oplevelse af, at man står mere isoleret som ung med høretab. Det mener Karina Larsen Pihl, som er hørekonsulent ved Høreforeningen. “En ung med hørenedsættelse kan af og til komme i situationer, hvor man trækker sig lidt tilbage, da det er svært at følge med i samtalen. Svære lyttesituationer opstår både på uddannelser og arbejdspladser, hvor den høreudfordrede eksempelvis, må opgive at deltage i samtaler på grund af meget baggrundsstøj.”

Theiss Nemborg udtrykker også at det kræver meget af ham, når han tager ud af sin lejlighed. “Jeg har svært ved at være social. Jeg prøver at gemme mit høretab ved at lade som om jeg forstår folk. For mig er der meget skam i det.