Ny undersøgelse: 10 pct. af danske bilister trodser dækanbefalingerne

Vinteren byder på kortere, koldere og mørkere dage. Den tykke jakke findes frem, vinterstøvlerne snøres, og handskerne tages på. Men når det gælder bilen, glemmer mange danskere at forberede sig tilsvarende på vintervejret. 10 pct. af de danske bilister kører nemlig fortsat på sommerdæk, når termometeret viser frostgrader.

I en ny undersøgelse med 1.115 biler er det blevet observeret, at 119 biler kørte på sommerdæk i enten minusgrader eller snevejr. Undersøgelsen viste også, at 8,9 pct. af bilisterne kørte med sommerdæk en dag i november, hvor der var sne på vejene. 

At der fortsat er bilister med sommerdæk på de danske vinterveje, er på trods af, at Folketinget i sommeren 2025 vedtog en præcisering af færdselsloven. Den nye præcisering tydeliggør, at man ikke må køre med åbenbart uegnede dæk – det kunne f.eks. være sommerdæk, mens der er is, sne eller sjap på vejene. Og at der fortsat er 10 pct., der kører på sommerdæk i frost eller sne, er et tydeligt faresignal for trafiksikkerheden. Det fastslår en af Europas førende eksperter på området dækforsker Mattias Hjort fra Lund Universitet i Sverige. Her har han brugt det meste af sit voksne arbejdsliv på at forske i dæks vejgreb og lavet adskillige test på, hvordan de forskellige dæktyper præsterer i al slags vejr.

“Når der er sådan et antal bilister på vejene med sommerdæk i frost eller sne, vil jeg sige, at det er bekymrende. Det er ikke ideelt for trafiksikkerheden,” udtaler Mattias Hjort.

I Danmark anbefaler eksperterne hos Forenede Danske Motorejere - også kaldet FDM – samt dækproducenterne og Rådet for Større Dæksikkerhed, at man skifter til vinterdæk, når temperaturen falder til under syv grader.

“Man udsætter sig selv og sine medtrafikanter for fare”

Når man som bilist færdes på vejene i sommerdæk i vintervejr, er det ikke kun en selv, man udsætter for betydelig fare. Uanset hvor stor tiltro man har til egne evner, kan de forkerte dæk resultere i voldsomme uheld. Dækforsker Mattias Hjort peger på, at dæktypen har stor betydning for vejgrebet i frostgrader og sne, og det kan dermed være umuligt at nå at bremse i tide.

“I vores forskning har vi set, at det er meget svært for bilister at estimere, hvor glatte vejene er. I det vejr, som jeres undersøgelse blev foretaget i, ser vi, at dækkenes vejgreb bliver halveret, og det betyder, at bremselængden bliver fordoblet. I den endnu højere skala, hvor vi har meget is på vejene, er det ikke unormalt at se bremselængden bliver tredoblet,” fortæller Mattias Hjort og uddyber: 

“Dermed udsætter man sig selv, sine medtrafikanter, gågængere og cyklister for en farlig risiko, i og med at man lettere kan glide på vejbanen”.

Den vurdering deler Per Bo Hansen. Han er blandt Danmarks førende eksperter i analyse og rekonstruktion af færdselsuheld. Til daglig arbejder han som bilinspektør og ingeniør hos DanCrash, som han var med til at grundlægge i 2004. Når det gælder trafiksikkerhed under vinterforhold, er både vejgreb og bremselængde helt afgørende, fortæller han.

”Forskellen i vejgreb og bremselængden handler om gummiblandingen på vinter- og sommerdæk, hvor der især er forskel på mønsteret. Vinterdæk har lameller, som er bølgeformede, og det hjælper dækket med at tage fat i snevejret og præstere meget bedre i sne og sjap. Sommerdækket har en bedre evne til at stå fast på tør vej på grund af en helt anden gummiblanding. Det evner ikke at skubbe sne og sjap til siden, modsat vinterdækket,” fortæller Per Bo Hansen.

For at udpensle forskellen på sommer- og vinterdæk i glat føre har Per Bo Hansen udarbejdet en 3D-rekonstruktion med to biler, der kører i vinterføre.

Videoen viser to biler, som kommer kørende med 50 km/t i en byzone. Temperaturen er minus to grader, og der er is og sne på vejbanen. Den blå bil er udstyret med vinterdæk, mens den røde kører med sommerdæk. Førerne spotter samtidig en fodgænger, som krydser vejen, og begge bilister har en reaktionstid på ét sekund. Derefter bremser begge så hårdt som muligt. Grundet sommerdækkene er den røde bil 11,2 meter længere om at stoppe, hvilket resulterer i, at fodgængeren rammes med 27 km/t og bliver slynget ca. syv meter væk. Animation udarbejdet af Per Bo Hansen fra DanCrash. 

Det er ikke kun ved opbremsninger, at dæktypen er essentiel. Når det omhandler kontrol over køretøjet, er det Mattias Hjorts klare vurdering, at bilister med sommerdæk har betydeligt sværere ved at få kontrol over bilen. Det gælder f.eks. i sving på vejbanen med is eller sne.

Frosten overraskede Casper Johansen bag rattet – pludselig gled bilen ud

Netop at miste kontrol i et sving med islag oplevede 20-årige Casper Johansen for to måneder siden. Og i dag er han ikke i tvivl om det skyldes, at hans bil ikke havde de korrekte dæk på.

Natten til søndag d. 19. oktober slog vejret pludseligt om til frostgrader, og de glatte veje overraskede Casper Johansen bag rettet. Han havde brugt natten sammen med et par kammerater, og han var den eneste, der ikke havde indtaget alkohol, så det blev hans opgave at fragte vennegruppen hjem. Men da den første ven var blevet kørt hjem, nåede bilen ikke længere end en frostglat rundkørsel i Ikast.

“Jeg kommer kørende op mod den her rundkørsel. Det var midt om natten, mellem kl. 3 og kl. 4, så der var ikke andre biler på vejen. I løbet af dagen havde det ikke været tæt på frost, men det blev det så om natten, og det var jeg ikke opmærksom på,” fortæller Casper Johansen og fortsætter:

“Bilen begynder så at skride i rundkørslen. Jeg forsøger at bremse og får drejet til venstre og lidt til højre. I momentet tænker jeg bare ’fuck’ og slår instinkterne til, men det var umuligt at redde bilen, da den allerede lå halvvejs sidelæns. Vi glider direkte ind i en lygtepæl og sammenstødet totalskader bilen.”

Heldigvis skete der ikke noget med hverken Casper Johansen eller kammeraten. Men oplevelsen satte alligevel sit tydelige spor.

“Det var et ret voldsomt uheld, så vi slap ret billigt. Min kammerat fik et lille slag på knæet, og det var sådan set dét. Det var et ret hårdt smask, vi fik, så man sov ikke så meget den nat,” fortæller Casper Johansen, der ikke er i tvivl om, hvem der bærer skylden for uheldet:

“Jeg tænker, at det er 100 pct. mit eget ansvar. Det var min egen bil og mine sommerdæk, der var dårlige. Jeg skulle også have tilpasset farten en anelse henimod rundkørsel. Jeg kan i hvert fald ikke skyde skylden på andre”.

Bilisterne bliver overrasket i starten og slutningen af vinterhalvåret

At uheldet skete for Casper Johansen og hans kammerat som følge af et pludseligt skift i vejret er ikke overraskende, hvis man spørger dækforsker Mattias Hjort. Det forholder sig nemlig sådan, at der er klart flest uheld i starten og slutningen af vinterhalvåret, da det er i den periode, at bilisterne er mindst forberedt på vintervejr.

“Det kan vi se, når vi sammenligner de nordlige områder i Sverige og det sydlige i Skåne, der har lignende vejrforhold som Danmark. Hvis der kommer vintervejr i områder, hvor der sjældent er sne eller is på vejene, er risikoen for uheld meget høj pr. 100.000 indbygger kontra områder, hvor bilisterne er vant til, at der kan komme vinterføre,” fortæller Mattias Hjort. 

Mattias Hjort uddyber videre, at årsagen skyldes folk bliver overrasket over pludselige vejrskift. Samtidig kan man undervejs i kørslen blive overrasket, hvis man f.eks. kommer kørende på en vej uden vinterføre, men hvor der er et lille hjørne, hvor der ligger is eller sne, fordi noget skygger for solen. De overraskelsesmomenter kan være meget svære at håndtere som bilist, hvis man ikke har de rette dæk på.

Ydermere påpeger forskningen, at bilisterne har svært ved at tilpasse deres kørselsadfærd, fortæller Mattias Hjort. På Lund Universitet ser man typisk, at bilister let tilpasser deres kørsel, når vejene bliver en smule glatte, men når temperaturerne falder yderligere, og vejbanen bliver meget glat, ændrer bilisterne ikke deres kørsel i samme omfang.

Lær forskellene på dine dæk

Det er vigtigt både at tilpasse sin kørsel og vælge de rette dæk, når vinterforholdene sætter ind. Men hvilke dæk er egentlig de rigtige til sne- og isglatte veje?

I Danmark findes der to typer dæk, som er godkendt til kørsel i vinterføre: vinterdæk og helårsdæk. For at afgøre, om et dæk er egnet til vinterforhold, bør man se på mærkningerne på dækket. Her er der især to symboler, som bilister bør være opmærksomme på. 

Det ene er M+S-mærkningen, der står for mudder plus sne, der indikerer, at dækket er godkendt til kørsel under disse forhold. Mærkningen kan findes på både vinter- og helårsdæk, men vinterdæk er som regel mærket med M+S. 

Derudover findes snefnugmærket – internationalt kendt som “3-peak mountain snowflake”. Dæk med denne mærkning er testet og godkendt til kørsel i sne, is og sjap. I videoen nedenfor forklarer dækmontør Rasmus Hansen fra Superdæk Viby forskellene på de forskellige mærker.

Rasmus Hansen fortæller, at tal fra dækopbevaringen i Viby viser omkring 8 procent af deres kunder fortsat kører på sommerdæk. En af Rasmus Hansens kollegaer fra Super Dæk i Aalborg oplyser, at tallet på landsplan er 9 pct. Dette svarer til 6.382 ud af 70.911 biler af Super Dæks kunder. De oplysninger stemmer dermed nogenlunde overens med redaktionens undersøgelse.

Men hvad er forskellen egentlig på M+S-dæk og snefnugmærket dæk?

Det kan Søren W. Rasmussen fortælle meget mere om. Han arbejder som bilteknisk redaktør hos Danmarks største interesseorganisation for bilejere, FDM. Han fortæller, at M+S er en produktbeskrivelse, som dækproducenten selv vælger at skrive på siden af dækket. Omvendt må dækproducenterne kun sætte snefnugmærket på de dæk, som består en fysisk test i vinterføre. Derfor anbefaler FDM’s eksperter, at man kører med snefnugmærket dæk i vinterføre. 

Det er ikke kun mærkningen på dækkene, som er relevant for bilisterne. De forskellige typer dæk er nemlig konstrueret til at præstere under vidt forskellige forhold. Søren W. Rasmussen beskriver, sommerdækket er konstrueret til at klare sig i varme temperaturer, hvor man kører hurtigt på tør vej.

“Sommerdækket kræver bestemte typer gummiblandinger, som kan modstå den temperatur, der udvikles, når man kører hurtigt i bilen om sommeren,” siger Søren W. Rasmussen.

Vælger man at bruge sommerdækket i vinterføre, bliver gummiblandingen ekstremt hård og usmidig. Derudover spiller dækmønsteret en betydelig rolle for vejgrebet. Mønsteret har primært to egenskaber, hvoraf den ene er at lede vand, is, sjap og sne væk fra det område, som dækket står på. Det betyder, at dækket kan få fat i vejunderlaget.

Mønsterets anden egenskab finder man i lamellerne. Det skærer gummiet op, så dækket giver sig en smule. På den måde skaber det en bedre friktion mellem dækket og vejen, og det er særligt tydeligt, når dækket skal ned og have fat i sne og is. Derfor er det afgørende for trafiksikkerheden, når der er vinterføre.

“Det bliver hurtigt en form for gætværk” 

Derfor så FDM gerne, at lovgivningen havde været endnu mere præcis. Dennis Lange, der er ansat som chefkonsulent i FDM’s Politik- og Analyseafdeling, fortæller, at FDM grundlæggende er glad for, at der endelig er kommet en form for dækkrav på området. Men når det er sagt, havde interesseorganisationen gerne set, at formuleringen havde været endnu mere præcis. For ifølge FDM er lovpræciseringen i praksis meget upræcis – særligt når det gælder definitionen af, hvad og hvornår der er vinterføre.

“Lovgivningen går hurtigt hen og bliver noget ’fluffy’ noget, hvor man ikke ved, hvornår og hvad der er det ene eller andet – både i forhold til definitionen af vinterføre, men også de her krav om dækmærkningerne,” udtaler Dennis Lange.

For modsat vores svenske naboer er det ikke defineret i den danske lovgivning, hvornår der er vinterføre, hvad “hårdt” vinterføre er, og hvornår føret ikke defineres som vinterføre. Det kan betyde, at der kan komme mange unødige misforståelser og forvirring blandt bilisterne, lyder meldingen fra Dennis Lange og FDM.

“I Sverige – og faktisk også Tyskland – er det ret lige til, når vi snakker om definitionen af vinterføre. Her er det beskrevet som frost, is og sne på vejene, og når der så er vinterføre, er der lovkrav om at køre med snefnugmærket vinterdæk. Det havde været væsentligt nemmere at forholde sig til for både bilister og politiet, i stedet for at vi nu står et sted, hvor politiet skal sondre, skønne og komme med individuelle vurderinger om vej- og vejrforholdene. Det bliver hurtigt en form for gætværk,” udtaler Dennis Lange.

Præciseringen er “diffus” og “ikke skarp nok” udtaler betjent fra Rigspolitiet

I forbindelse med redaktionens undersøgelse af 246 biler i snevejr kom en af vores journalister i kontakt med politiet, der var på færdselspatrulje i Fredericia d. 24. november. Natten havde budt på frostgrader, og i de tidlige morgentimer faldt der sne på vejene i Trekantsområdet. Alligevel var der ingen af betjentene, der kunne svare på, om der var vinterføre, hårdt vinterføre eller intet vinterføre på den vej, hvor journalisten var i gang med at undersøge bildækkene.

Og den tøven handler ifølge Christian Berthelsen fra Rigspolitiet om, at politiet er nødt til at gå konservativt til værks, da vinterføre ikke er beskrevet i lovgivningen.

Derfor kommer politiet heller ikke til at foretage deciderede kontroller eller razziaer, da politiet kan få svært ved at få bilisten dømt i retten, medmindre der er sket et uheld. Og selvom Bertelsen godt forstår spørgsmålet, hvorvidt det i virkeligheden ikke er politiets opgave at mindske antallet af bilister på sommerdæk i vintervejret, fortæller han, at politiet skal have juraen for øje, når de udsteder bøder.

“Det er vores ansvar at løfte bevisbyrden i retten. Man kan blive sigtet, hvis man har været årsag til et trafikuheld, men vi går ikke ud og sigter x antal bilister på en parkeringsplads med sommerdæk på,” udtaler Christian Berthelsen.

Det er svært at vide, hvor ofte brugen af sommerdæk i vinterføre reelt fører til uheld. Politiet har ikke en specifik gerningskode eller lignende registreringsmåde, som enkelt identificerer årsagssammenhængen mellem forkerte dæk til føret og færdselsuheld, fortæller Nordjyllands Politi i en mailkorrespondance til redaktionen.

Grundlæggende har politiet uddelt meget få bøder for uegnede dæk. I november måned uddelte Midt- og Vestjyllands Politi én bøde for kørsel med uegnede dæk, viser tal, som redaktionen er kommet i besiddelse af via aktindsigtsanmodning.

Christian Berthelsen hverken kan eller vil gå ind i en politisk diskussion om aftalen, men beskriver, at politiet har været nødsaget til at gå konservativt til værks, fordi lovgivningen er “diffus”, og at den har “fået en lidt svær start”.

“I den her præcisering har man måske ikke været helt skarp på, hvad vi kan og hvad vi ikke kan. Derfor blev vi nødt til at sætte os ned og kigge på, hvordan vi fortolker det på den mest konservative måde, således der ikke var nogen, der kommer i klemme med den her lovgivning. Det er måske det, der har været den største udfordring for os,” udtaler Christian Berthelsen.

På redaktionen har vi rettet henvendelse til politikredse med henblik på at indsamle oplysninger om, hvor mange bøder politiet har uddelt for åbenbart uegnede dæk samt hvor mange registrerede færdselsuheld, der skyldes åbenbart uegnede dæk. Redaktionen forsøgte at få data fra november, men der har været forskellig respons fra politikredsene.

Sydøstjyllands Politi foretog en søgning på ordene “sommerdæk” og “uegnede” i deres system, men oplyste, at der ikke er uddelt nogen bøder.

Fyns Politi afviste redaktionens aktindsigtsanmodning med den begrundelse, at en gennemgang af antal sigtelser ville være for omfattende for politikredsen. En tilsvarende begrundelse modtog redaktionen fra Københavns Politi, som oplyste, at forespørgslen ikke kunne imødekommes, da det ville kræve en manuel gennemgang af sagerne. 

Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Midt- og Vestsjælland Politi, Østjyllands Politi, Nordjyllands Politi og Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke nået at vende tilbage på redaktionens henvendelse inden artiklens udgivelse.

Transportordfører fra regeringen: Legitimt at sætte spørgsmålstegn ved formuleringen af lovgivningen

På Christiansborg stemte Moderaternes transportordfører, Peter Have, for en præcisering af dækloven med begrundelsen, at danskerne ikke skal køre bil i et føre med uegnede dæk. Derfor synes han, at tallene, som redaktionen fremsætter i observationsundersøgelsen, er ærgerlige.

Peter Have udtaler, at han godt kan forstå Christian Berthelsens argument, men den konservative fortolkning ikke er helt optimal i forhold til intentionerne bag lovgivningen. 

“Jeg forstår udmærket, at politiet vil gå konservativ til værks. Men det betyder bare ikke, at man så siger, fordi der ikke er sket noget færdselsuheld med nogen, så kan vi bare lade folk køre ud i vinterføre med sommerdæk på. Det kan vi jo ikke.”

Men når Peter Have bliver spurgt om, hvorfor vinterføre ikke er nærmere defineret i lovgivningen – og dermed heller ikke hvad politiet konkret skal lægge til grund for deres vurdering af, hvornår bilister kan sanktioneres for at køre med åbenbart uegnede dæk – bliver det straks vanskeligere at få et klart svar. 

“Man kan godt have en mening om, at jo mere vi detailstyrer fra Christiansborg, desto mere må det også nogle gange komme an på et skøn. Hvis der bare ligger en lillebitte smule sjap på vejbanen, og bilisten samtidig har nogle fine sommerdæk på, så kan der sagtens være en betjent, der vurderer, at der ingen grund er til at sanktionere bilisten,” fortæller Have og fortsætter:

“Danskerne er kloge nok til at vide, hvornår det er usikkert at køre bil. I hvert fald dem, som kører bil ret ofte.” 

Som FDM’s politiske chefkonsulent, Dennis Lange, udtalte, er organisationen uforstående overfor, hvorfor man ikke ønskede en mere præcis lovgivning efter svensk eller tysk forbillede. Og det er, ifølge Peter Have, “en fair diskussion at have”. Men når spørgsmålet falder på, hvorfor man ikke i højere grad lænede sig op ad den svenske eller tyske lovgivning, er svaret utvetydig: 

“Jeg mener ikke, at vores betjente er så dumme, at de ikke kan finde ud af at vurdere, hvornår der er sne, sjap og frost. Jeg deler simpelthen ikke den holdning, at det er noget, vi behøver at føre ind i loven. Man kan sige, at hvis loven var meget mere firkantet defineret, er den nemmere at overholde. Men i det her tilfælde tænker jeg ikke, at der er behov for at præcisere den mere, end den er blevet præciseret,” udtaler Peter Have og uddyber: 

“Det er legitimt at sætte spørgsmålstegn ved, om den skulle have været strammere og mere konkret, men ligesom med alle andre lovgivninger skal den evalueres efter en periode. Min klare holdning er, at Danmark og vores trafiksikkerhed er bedre stillet med den her lov, som den er udformet nu,” understreger Peter Have.

I Sverige er de lykkedes med at mindske antallet af sommerdæk i vinterhalvåret 

På Lund Universitet har Mattias Hjort svært ved at finde gode argumenter imod, at Danmark skulle indføre en tilsvarende lovgivning som den svenske. For på den anden side af Øresundsbroen, har svenskerne nemlig vedtaget lovgivning, der har vist sig at være yderst effektiv, og dermed betydeligt reduceret antallet af bilister, der kører med sommerdæk i vinterhalvåret.

På trods af sammenligneligt vejr i det sydlige Sverige og Danmark er tallet hele 6,5 gange lavere i Sverige. Mattias Hjort er ikke i tvivl om at dækreguleringen, som Sverige indførte i slutningen af 90’erne, radikalt har ændret svenskernes tilgang til at køre med passende dæk.

“De tal, som I har indsamlet, er meget sammenlignelige med det, vi havde i Sverige, før vi indførte vores nuværende lov. Vi havde en vinterdæksregulering i 1999, inden da kørte ca. 10 pct. på sommerdæk i vintermånederne. Hernede, hvor jeg kommer fra i Skåne, er mit bud, at tallet nok var endnu højere,” fortæller Mattias Hjort og fortsætter: 

“Men efter reguleringen blev indført, er tallet faldet til 1,5 pct. Det har været effektivt i forhold til at ændre bilisternes adfærd på det her område, og til syvende og sidst også forbedret trafiksikkerheden i Sverige.”

Et stridighedspunkt i vedtagelsen af lovpræciseringen var, om der i fremtiden skal indføres årstidsbestemte perioder med lovkrav om vinterdæk i Danmark. I Sverige er der lovkrav om vinterdæk i perioden 1. december til 31. marts, når svenskerne færdes i vinterføre. I Norge er kravene endnu strengere, da nordmændene skal køre med vinterdæk i perioden 1. november til 1. søndag efter påskedag, og det er upåvirket af føret på vejen.

Transportordfører Peter Have kan, modsat Mattias Hjort, godt finde argumenter for ikke at indføre decideret lovkrav om vinterdæk i bestemte perioder. Det vil kræve for meget af danskerne, mener Peter Have.

“Klimaforandringerne giver os mildere vintre, og derfor er det unødvendigt, at Christiansborg skal diktere perioder på året, hvor alle danskere skal køre med vinterdæk. Det ville tvinge en masse danskere til at skifte dæk”.

Redaktionen har forgæves forsøgt at række ud til Færdselsstyrelsen og Transportministeriet for at give dem mulighed for at tage til genmæle på den kritik, der rettes imod dem. Færdselsstyrelsen forklarer, at de hverken må eller vil kommentere på den politiske proces i udarbejdelsen af loven. Transportministeriets pressechef, Martin Hein, udtaler, at transportministeren ikke havde tid i kalenderen til et interview.