Ny undersøgelse: 41 ud af 75 butikker i Aarhus Midtby affaldssorterer ikke korrekt

Glas, metal, restaffald, madaffald, plast og pap. Sådan lyder nogle af de snart mange forskellige sorteringsmuligheder, man som dansker skal forholde sig til. 
Inden for de sidste mange år, har man som dansker oplevet, hvordan anbefalinger om affaldssortering i hjemmet, er blevet til strammere regler. En enkelt skraldespand derhjemme er ikke længere nok, og det samme gælder for butikkerne. 

Tilbage i januar 2023 trådte der nemlig nye regler i kraft om affaldssortering for erhverv. Reglerne indebærer, at husholdningslignende affald skal sorteres efter de samme kriterier som i private husholdninger. Det betyder, at affaldet skal opdeles i de 10 gældende affaldsfraktioner, hvilket også omfatter det affald, der opstår i gæste- og kundeområder. 

På trods af klare regler på området, afdækker en ny undersøgelse, hvorvidt reglerne rent faktisk bliver overholdt i praksis. Undersøgelsen viser, at 41 ud af 75 butikker i Aarhus Midtby ikke sorterer deres affald korrekt.

Undersøgelse indikerer lovbrud 

Loven om affaldssortering findes i affaldsbekendtgørelsen, og i følge Rasmus Brender, der er advokatfuldmægtig hos Hortendal og tilknyttet virksomhedens miljøgruppe, virker det til, at der er tale om et brud på affaldsbekendtgørelsen: 

“Det indikerer tydeligvis, at de bryder loven. De har en pligt til at lave det, der hedder særskilt indsamling, og det lyder ikke som om, at de overholder de kriterier. Det fremgår i loven, at hvis man undlader at sortere husholdningslignende affald, er det strafbelagt med bøde.” 

Samtidigt fastslår Rasmus Brender, at det affald, butikkerne indvilliger i at tage imod, også bliver deres ansvar at sortere: 

“I det øjeblik, hvor I spørger butikkerne, om de vil smide affaldet ud for jer, så er det dem, der får dispositionsretten. I den situation er det altså butikken, som bliver affaldsproducent og får ansvaret for, at det sorteres rigtigt.” 

Dermed peger undersøgelsen på, at håndteringen af affald i butikkerne i Aarhus Midtby ikke stemmer overens med lovgivningen på området.

Sådan gjorde vi 

For at undersøge, hvor mange butikker, der sorterer deres affald korrekt, har vi besøgt 75 butikker i Aarhus Midtby, som alle kategoriseres som “udvalgsvarebutikker”. 

Kategoriseringen bygger på Cowis rapport "Udvikling af handelslivet i Aarhus”, der skelner imellem detail- og udvalgsvarebutikker. Vi har valgt at bygge undersøgelsen på udvalgsvarebutikker, som omfatter tøj-, legetøjs-, elektronik-, sports- og møbelbutikker. Der er i alt 417 udvalgsvarebutikker i Aarhus Midtby. 

Herefter snævrede vi det yderligere ind, ved kun at fokusere på Strøget, Lille Torv, Store Torv og Latinerkvarteret for at afgrænse området. Til sidst udvalgte vi 75 tilfældige butikker indenfor det afgrænsede område. 

Undersøgelsen er udarbejdet i dialog med en advokat fra Advokatfirmaet Energi & Miljø, som har hjulpet med at udarbejde metoden, der er brugt i butikkerne. 

Vi har vurderet svarene i tre kategorier: Rød, gul og grøn. De røde svarer fyldestgørende på alle vores spørgsmål og bryder, efter advokatens kriterier, loven. Ud fra egne observationer kunne vi se, at de gule heller ikke affaldssorterede korrekt, men på grund af manglende beviser, kan vi ikke kategorisere dem som røde. De grønne affaldssorterede enten korrekt eller afviste vores affald.  

Vi forelagde advokat Rasmus Brender de 20 butikker, der blev placeret i den gule kategori, og på baggrund af vores beskrivelser vurderer han også her, at det ikke tyder på, at butikkerne sorterer i overensstemmelse med gældende regler. 

Konsekvenser langt ud over butikkens baglokale 

Loven om affaldssortering findes ikke uden grund. For de fleste butikker kan det virke som en lille detalje, om et papkrus, æbleskrog eller andet affald havner i den rigtige beholder. Men når affald ikke bliver sorteret korrekt, kan konsekvenserne række langt ud over butikkens baglokale: 

“Der er en stor miljøpåvirkning relateret til at forbrænde mange af de materialer, hvor der kunne have været en miljømæssig gevinst, hvis det var blevet indsamlet og genanvendt på en ordentlig måde,” siger Marie Kampmann Eriksen, som er seniorforsker ved DTU indenfor affaldshåndtering og cirkularitet. 

Forbrændingen, som nævnes ovenover, er noget af det, som præger vores klimaregnskab negativt: 

“Når affald, der kunne have været genanvendt, i stedet ryger til forbrænding, så har vi den her store udledning af forskellige stoffer, blandt andet CO₂, som jo er det, der har en særligt stor påvirkning på klimaet,” fortæller hun. 

Derfor er der altså en god grund til, at virksomheder er forpligtet til at sortere deres affald.  

“Pap og så resten” 

En af de helt store syndere, når man taler genanvendelse, er sorteringen af plast:  

“Plast er der, hvor der virkelig er noget at hente, fordi det er lavet af fossile brændsler, som olie eller gas. Så når det kommer i en restaffaldsspand, har vi store udledninger af CO₂, og det er noget, der bonner rigtig dårligt ud i vores klimaregnskab versus, hvis vi fik det indsamlet og genanvendt,” siger Marie Kampmann Eriksen. 

Hos en butik, som indgik i vores undersøgelse, blev sorteringssystemet beskrevet som “pap og så resten”. Plastik, som ifølge Marie Kampmann Eriksen er en af de steder, hvor der er meget at hente, indgår altså ikke i den omtalte butiks “pap og resten”-system. 

Niels Toftegaard er kommunikationschef ved Brancheforeningen Cirkulær, som er en politisk styret interesseorganisation bestående af kommuner og kommunale affaldsselskaber.  

Han peger også på, at genanvendelsen af affald er vigtigt for klimaet og miljøet: 

“Det er vigtigt både for klimaet og miljøet, at vi genanvender så mange af de materialer og produkter, som vi bruger til hverdag, som muligt. Jo mere vi genanvender, jo mere slipper vi for at hive nye ressourcer op af jorden.” 

Ligesom Marie Kampmann Eriksen fokuserer Niels Toftegaard særligt på plastik, som det område, hvor der er en særlig stor gevinst at hente: 

“Især med plastik, som udleder meget CO₂, hvis det bliver forbrændt, er der virkelig noget at spare. Jo mere plastik vi kan undgå at forbrænde, jo mindre olie skal vi også hive op af undergrunden til nye plastikprodukter.” 

Dermed handler affaldssortering ikke kun om skrald, men også om at udnytte ressourcerne bedst muligt. 

Løfte i flok 

Selvom de omfattende krav til affaldssortering måske kan give nogle af virksomhederne grå hår, mener Marie Kampmann Eriksen fra DTU, at det er vigtigt, at reglerne bliver overholdt for den samlede kamp mod at reducere vores CO₂ udledning.   

“Man kan som borger føle sig snydt, hvis man i husstanden bruger tid på at sortere i de 10 affaldsfraktioner, og at der hos virksomhederne ikke sker så meget, når det er dem, som står for de store gevinster. Det er vigtigt, at vi er fælles i samfundet om at løfte den her opgave, og det med at løfte i flok bliver vi nødt til i det her klimamiljøspørgsmål,” siger Marie Kampmann Eriksen. 

Ligesom Marie Kampmann Eriksen, peger Niels Toftegaard fra Brancheforeningen Cirkulær på, at den manglende sortering går ud over den samlede affaldssortering, og motivationen i de private hjem, hvis ikke butikkerne sorterer: 

“Jeg synes, at det er ærgerligt, at der er så mange der ikke sorterer. Det underminerer i et eller andet omfang også, at vi sorterer derhjemme, fordi vi ikke får den fulde effekt, hvis ikke det også sker i butikkerne.” 

De peger altså begge på, at den korrekte affaldssortering også handler om solidaritet. Hvis virksomhederne ikke lever op til de samme krav, som borgerne møder i deres hjem, risikerer det at svække den affaldssortering, som skal være med til at løfte den grønne omstilling. 

Uvished om reglerne 

Men hvorfor sorterer butikkerne så ikke deres affald efter loven? I en undersøgelse udarbejdet af Dansk Erhverv fra 2024 svarer tre ud af ti virksomheder, at de ikke kender reglerne for affaldssortering. Samtidig oplever mere end halvdelen udfordringer med affaldssortering i kundeområderne, herunder manglende plads til skraldespande. 

På trods af at der i 2025 blev lavet et skærpet affaldstilsyn fra miljøstyrelsens side, er der stadig flere af butikkerne, der er uvidende.  

I vores undersøgelse blev vi også mødt af et manglende kendskab til reglerne på området. Butikkerne svarer blandt andet: 

“Jeg aner ikke, om der er regler for det" og “det er ikke regler, som jeg har hørt om før.”  

Vi har kontaktet Aarhus City, som er en forening for butikkerne i Aarhus Midtby, for at høre, om de understøtter affaldssorteringen i butikkerne. Til det svarer de skriftligt, at de generelt understøtter gode rammevilkår, men at når det kommer til affaldssortering, er det kommunen, der har myndighedsansvaret. 
 

Manglende tilsyn 

I flere af butikkerne vi besøgte lød også en skepsis om effekten ved at affaldssortere, og det er en holdning, som ikke kommer bag på Marie Kampmann Eriksen: 

“Der er stadig den her historie om, at det man affaldssorterer, bare ender i samme spand. Der er en form for skepsis over, om du bare bruger en masse tid på noget, som alligevel ikke batter nogle steder. Og så tror jeg heller ikke det bliver håndhævet specielt meget fra myndighedernes side.” 

Netop manglen på håndhævelse går igen hos flere af de butikker, vi efterfølgende har været i kontakt med. Tre af butikkerne, som i undersøgelsen ikke sorterede deres affald korrekt, oplyser, at de aldrig har oplevet at få besøg af myndigheder i forbindelse med tilsyn af deres affaldssortering. 

Rent juridisk mener Rasmus Brender ikke, at der er meget tvivl om, hvem der har ansvaret: 

"Det er butikkernes ansvar af få affaldssorteret ordentligt. Det er strafbelagt, hvis ikke, at de sorterer, som de skal.” 

Udover, at det er butikkerne, som har ansvaret for at sortere skraldet, peger han samtidigt på, at det er kommunen, som skal føre det lovmæssige tilsyn med affaldssorteringen. 

Ikke den store overraskelse 

Hos brancheforeningen Cirkulær kommer resultatet af undersøgelsen ikke som den store overraskelse: 

"Det kommer ikke bag på mig, at tallet er så højt. Servicesektoren har traditionelt set haft lidt svært ved at komme op i gear med affaldssorteringen. Men jeg synes, at det er ærgerligt, at så mange butikker ikke sorterer korrekt. Både fordi, at det går ud over vores miljø og klima, men også fordi, at de åbenlyst bryder loven, og det går jo selvfølgelig ikke,” siger kommunikationschef Niels Toftegaard. 

Han mener dog ikke, at ansvaret nødvendigvis alene ligger hos butikkerne. Ifølge ham, har butikkerne selv et ansvar for at følge reglerne og være orienteret på området, men også brancheorganisationer, som Dansk Erhverv, har en rolle i at vejlede virksomhederne om kravene. 

På samme måde fortæller Marie Kampmann Eriksen: 

“Det overrasker mig egentligt ikke, at tallet er så højt. Det med at affaldssortere er stadig en forholdsvis ny ting for husholdninger, så at man også skal gøre det på arbejdspladsen, kan godt virke som noget nyt for mange. Derfor kommer det ikke bag på mig, men jeg synes da, at det er ærgerligt, for der er helt sikkert en del, som går tabt rent klimamæssigt.” 

Både Marie Kampmann Eriksen og Niels Toftegaard peger derfor på, at den manglende sortering ikke nødvendigvis skyldes modvilje, men nærmere manglende viden, vaner og fokus på området. Det ændrer dog ikke på, at virksomhederne fortsat har ansvaret for at overholde reglerne om affaldssortering. 

Vi har forelagt Dansk Erhverv kritikken, og til spørgsmålet om, hvorvidt Dansk Erhverv bærer et medansvar, svarer organisationens pressechef, Lars Ohlsen, i et skriftligt svar: 

“Dansk Erhverv har afholdt flere kurser med stor deltagelse om netop affaldssortering for virksomheder, og fra Dansk Erhvervs side har vi naturligvis den holdning, at lovgivningen skal overholdes. I forhold til de forhold, som I skitserer, er der, hvis forholdene er korrekte, tale om en sag mellem de pågældende virksomheder og så de relevante myndigheder. Dansk Erhverv har derfor ingen kommentarer.” 

De tre butikker, vi har forelagt kritikken, anerkender deres ansvar, men peger også på, at kommunen kunne gøre mere for at informere butikkerne og nå i mål med en bedre fælles affaldssortering. 

Styrket tilsyn? 

I 2025 lavede miljøstyrelsen et styrket tilsyn med affaldssorteringen i danske virksomheder. Formålet er at sikre, at virksomhederne overholder reglerne på området, at affald, som kan genanvendes ikke sendes til forbrænding, at materialeudnyttelsen er høj og at der er lige konkurrencevilkår på affaldsområdet. 

En af de ting, det styrkede affaldstilsyn skulle sikre var, at der kom flere tilsyn ude hos virksomhederne. Modsat tidligere, hvor det var kommunen, er det nu miljøstyrelsen, der udpeger, hvilke virksomheder, der skal føres tilsyn med. 

Hvorvidt det styrkede affaldstilsyn har været ude i de butikker, som har været en del af vores undersøgelse, har det ikke været muligt at få svar på fra Miljøstyrelsen. 

Både Aarhus Kommune og Miljøstyrelsen er blevet forelagt resultaterne af undersøgelsen. Ingen af myndighederne har ønsket at stille op til interview i sagen. 
Derudover er det ikke lykkedes at få svar på, hvor ofte kontrollerne finder sted, hvor ofte de fører til bøder og hvor meget bøderne givet vis måtte være på. 

Samtidigt har vi forsøgt at forelægge undersøgelsen for rådmanden for Teknik og Miljø, i Aarhus Kommune, Nicolaj Bang (Det Konservative Folkeparti). Han bærer det politiske ansvar, for at der bliver ført tilsyn i kommunen. Han har ikke ønsket at medvirke.