Ny undersøgelse: Mere end hver tredje thaimassageklinik tilbyder ‘happy ending’

Nong kommer fra en lille landsby i Thailand. Hun har to børn, hun skal forsørge, men i hjembyen er der få jobmuligheder. For at kunne sende penge hjem, beslutter hun sig for at søge arbejde i udlandet. 

En dag bliver hun kontaktet via Facebook af en person, der tilbyder hende arbejde som massør i Danmark. Hun takker ja. Personerne bag jobtilbuddet sørger for at købe flybilletter og ordne alle papirer, så Nong kan rejse til Danmark.

Rejsen ender med at koste 400.000 baht - omkring 76.575 kroner. Nong låner beløbet og får at vide, at gælden skal betales tilbage gennem hendes arbejde i Danmark. 

Fra Thailand til Jylland

Da Nong lander i Københavns Lufthavn, bliver hun hentet af en chauffør og kørt til et hus i København, hvor hun overnatter. Dagen efter bliver hun kørt videre til en klinik i Jylland, hvor hun skal arbejde. 

Først under køreturen til Jylland får hun at vide, at jobbet som massør også indebærer seksuelle ydelser. Hun havde troet, at arbejdet udelukkende handlede om massage. 

Da hun ankommer til klinikken, ser hun ingen anden udvej end at blive. Gælden skal betales tilbage. 

Nong fortæller, at hun har solgt sex, selvom hun ikke havde lyst. Hun siger, at hun ikke sagde nej, fordi hun var afhængig af at tjene pengene. Hun ved ikke, hvad konsekvenserne ville have været, hvis hun havde afvist en kunde. Det har hun aldrig gjort. 

Nong fortæller, at hun har betalt al sin gæld og ønsker at vende hjem til Thailand igen. 

Behandlet som ''et stykke kød''

Historien om Nong er ikke en enestående fortælling. Flere eksperter fortæller uafhængigt af hinanden, at det ofte foregår på denne måde i de tilfælde, hvor der er tale om menneskehandel. 

En af dem er Line Andersen, som er socialfaglig konsulent hos Center mod Menneskehandel og ofte den første, der møder kvinderne efter en politiaktion. Hun vurderer, om de er udsat for menneskehandel og sender sagen videre til Udlændingestyrelsen.

“Nongs historie er et eksempel på, hvordan det ofte foregår for de kvinder, vi vurderer som udsat for menneskehandel,” siger hun. 

De kvinder som bliver vurderet som menneskehandlede er ofte dybt traumatiserede over det, de har været udsat for ifølge Line Andersen: 

”De føler en enorm skam og ønsker ikke, at deres familie skal vide noget om det. Det bliver en måde at fastholde kvinderne på, fordi skammen er så stor,” siger Line Andersen og fortsætter: 

”Mange får fysiske sygdomme, blandt andet seksuelt overførte infektioner. Derudover ser man PTSD-lignende symptomer, selvom de færreste når at blive udredt.” 

Derudover bliver kvinderne ofte flyttet mellem forskellige massageklinikker i Danmark og i nogle tilfælde også til klinikker i Tyskland, afhængigt af hvor behovet er størst. De flyttes ofte mellem forskellige klinikker for at tiltrække kunder, der efterspørger nye kvinder. 

“Groft sagt bliver kvinderne behandlet som et stykke kød, som klinikejerne ejer og kan flytte rundt, som det passer dem.”

Hvorfor går de ikke til politiet?

“Det thailandske politi er noget, man helst undgår. Det opleves ofte som korrupt og styret af dem med penge og magt. Derfor kommer mange kvinder til Danmark med en forestilling om, at politiet her fungerer på samme måde, og at man ikke kan stole på myndighederne,” siger hun og tilføjer: 

“Den frygt bliver også brugt aktivt af bagkvinderne, som presser dem yderligere: ‘Hvis politiet finder dig, kommer du i fængsel. Du må ikke tale med dem,’ kunne de sige. Det gør, at kvinderne holder sig langt væk fra politiet, selv når de har brug for hjælp”

Hvad siger Politiet?

Det overrasker ikke Jan Rasmussen, vicepolitiinspektør ved Syd og Sønderjyllands Politi, at mere end hver tredje thaimassageklinik sælger sex. Og han genkender thaimassørernes manglende lyst til at snakke med politiet. 

“Det er meget sjældent, at der er nogen, der ønsker myndighedernes hjælp. Det sker heldigvis en gang imellem, men vores generelle opfattelse af det thailandske miljø er, at det er lukket og ret hårdt styret,” siger Jan Rasmussen, vicepolitiinspektør ved Syd og Sønderjyllands Politi. 

Hos Syd og Sønderjyllands Politi har man derfor i løbet af 2025 omlagt sin tilgang til thaimassageklinikkerne. Det betyder mindre fokus på kontrol af opholds- og arbejdstilladelse og mere fokus på potentielle ofre for menneskehandel og udnyttelse.

“Vi har det store billede på fremfor de små sko. Hvor vi før mere kontant kontrollerede forholdene, og konstaterede om der var brug for hjælp eller ej. Har vi nu mere fokus på at være i øjenhøjde med de mulige ofre, vi møder, og at give os tid til at forstå deres situation,” siger Jan Rasmussen, vicepolitiinspektør ved Syd og Sønderjyllands Politi. 

Han fortæller, at der ofte skal et komplekst og langvarigt efterforskningsforløb til, at der kan fældes dom i sager om menneskehandel og rufferi i det thailandske massagemiljø. Ofrenes manglende lyst til at stå frem er en hæmsko, derfor skal flere ting graves frem, både digitalt og på gerningsstedet. 

“Det kan godt være en lang kamp at komme derhen, hvor vi synes vi har nok. Og det er jo også en af grundene til, at vi ikke har så mange domme på området,” siger Jan Rasmussen, vicepolitiinspektør ved Syd og Sønderjyllands Politi. 

Syd og Sønderjyllands politi havde, til Jan Rasmussens store tilfredshed, to domme for menneskehandel og rufferi i 2025 – begge i det thailandske miljø. 

35% af landets thaimassageklinikker tilbyder happy ending

Vi har foretaget en undersøgelse, der viser, at 35% af landets thaimassageklinikker tilbyder ‘’Happy Ending’’. 

Sådan har vi gjort

Vi har ringet til samtlige 925 CVR-registrerede thaimassageklinikker, som fremgår af hjemmesiden thaimassagelisten.dk. Flere af klinikkerne er registreret som ophørte, men tog fortsat telefonen, mens andre enten ikke svarede eller reelt var lukket. 

I alt lykkedes det at få telefonisk kontakt til 380 klinikker. Alle blev stillet det samme spørgsmål: 

“Hvad koster det for en halv times massage med happy ending?” 

Klik her for at høre, hvordan det foregik:

Tre grupper af kvinder

Eksperterne understreger, at sexsalg på thaimassageklinikker ikke altid er ensbetydende med menneskehandel. Branchen rummer flere forskellige virkeligheder. 

Ifølge Lisbeth Bohmann, leder hos NGO’en Ami Ami, kan kvinderne groft opdeles i tre grupper: 

“Der findes dem, der har været udsat for menneskehandel. Så findes der dem, der måske har været udsat for menneskehandel, men som ikke står frem af mange forskellige årsager. Og så findes der dem, som ikke er ofre for menneskehandel,” siger hun og understreger, at dette er en simplificering. 

Men også blandt kvinder, der ikke vurderes som handlede, er forholdene ikke nødvendigvis uproblematiske. 

“Dem, der ikke er ofre for menneskehandel, sidder stadig ofte i en eller anden form for udnyttelsessituation, men ikke alle,” siger Lisbeth Bohmann. 

Lisbeth Bohmann mener, at det er vanskeligt at vurdere, hvor udbredte de problematiske forhold reelt er, bl.a. fordi mange kvinder ikke ønsker eller tør fortælle sandheden om deres situation. Også i tilfælde, hvor de er underlagt bagmænd, kan kvinderne benægte eller nedtone forholdene af frygt for konsekvenserne. 

Frygt for myndigheder

Theresa Dyrvig Henriksen, seniorforsker ved VIVE med speciale i bl.a. sexsalg, peger på, hvorfor det kan være vanskeligt at vurdere omfanget af problemet: 

“Det er et meget lukket miljø, og mange har ikke lyst til at tale med nogen, der ikke er kunder,” siger hun. 

Hun udtaler, at størstedelen af dem, der sælger sex i Danmark, har udenlandsk baggrund, og at mange opholder sig i landet uden de nødvendige papirer: 

“Det giver god mening, at de holder sig fra kontakt med myndigheder og andre, fordi de er dybt afhængige af indkomsten og frygter at miste deres job. Samtidig kan de opleve pres og frygte repressalier fra eventuelle bagmænd.” 

Ifølge Theresa Dyrvig Henriksen betyder det, at kvinderne ofte ikke fortæller åbent om deres situation, heller ikke når de arbejder under pres. Det gør det vanskeligt at skelne klart mellem frivilligt sexarbejde, gråzoner og udnyttelse og forklarer samtidig, hvorfor omfanget af problemerne er svært at opgøre.

Tilfælde af menneskehandel siden 2007:

Ifølge Center mod Menneskehandels seneste halvårsstatistik blev 48 personer vurderet udsat for menneskehandel i første halvår af 2025. I samme periode blev 204 personer udredt for mulig menneskehandel, efter at centeret modtog 444 henvendelser om mistanke om menneskehandel. 

Ser man over en længere periode, er over 1.300 personer blevet vurderet udsat for menneskehandel i Danmark siden 2007. Fire ud af fem er kvinder, og knapt to ud af tre er handlet til seksuel udnyttelse.

I 2025 er Thailand den mest repræsenterede nation i statistikken. 12 ud af de 48 personer, der er vurderet menneskehandlet i første halvår af 2025, kommer fra Thailand. Ukraine følger efter med otte tilfælde, mens Nigeria og Rumænien deler tredjepladsen med tre tilfælde hver. 

“Det er typisk Nigeria og Thailand, der skiftes til at være de mest repræsenterede nationaliteter i statistikken over menneskehandel i Danmark,” siger Line Andersen, socialfaglig konsulent hos Center mod Menneskehandel. 

''Man tjener mange flere penge på at sælge sex''

Sine Plambech, seniorforsker ved DIIS med mere end 20 års forskning i migration, sexarbejde og trafficking, understreger, at det langt fra er i alle tilfælde, hvor der er tale om menneskehandel. I hendes antropologiske arbejde har hun talt med et bredt antal thailandske kvinder om deres bevæggrunde for at komme til Danmark og arbejde. 

Nogen af kvinderne kommer til landet af egen fri vilje, da det er en stor drøm for dem at komme til Europa, i håbet om at kunne forandre sit liv: 

‘’Man skal forsørge sin familie, hvilket mange af kvinderne fra de fattige landsbyer kæmper med, og man tjener mange flere penge på at sælge sex,’’ siger Sine Plambech. 

Dog kommer arbejdsforholdene på massageklinikkerne ofte bag på kvinderne. Mange bor og arbejder på samme værelse, hvor de skal være til rådighed i alle døgnets timer. Kvinderne lever ofte i gældssituationer, hvor de er nødt til at have så mange kunder som muligt, for at kunne afbetale gælden.

Sine Plambech kender bl.a. til et tilfælde, hvor en thailandsk kvinde opdrev en halv million kroner i gæld på rejsen fra Thailand til Danmark. 

Erstat fordomme med rettigheder

Derfor mener Sine Plambech, at man som dansker bør pakke sine fordomme, som der ifølge hende er mange af, væk om branchen: 

‘’Kvinderne arbejder under virkelig urimelige vilkår på et virkelig udsat arbejdsmarked, for at tage sig af sin familie derhjemme. Så man skal have respekt om dem og sørge for, at de har rettigheder.’’ 

Står det til Sine Plambech, bør man sikre, at kvinderne kan få den nødvendige hjælp. 

Men det kan være svært at yde hjælp til kvinderne. Ofte opholder de sig ulovligt i landet, og derfor henvender de sig sjældent selv til myndighederne. Ifølge Sine Plambech kunne en løsning være at tilbyde kvinderne lovligt ophold, så de kan få den hjælp og rettigheder, de i dag står uden.

Hvor mange thaimassageklinikker tilbyder happy ending i din kommune?

Tallene på Danmarkskortet bygger udelukkende på de klinikker, der tog telefonen. Kortet viser derfor ikke nødvendigvis samtlige thaimassageklinikker i de enkelte kommuner.

Vores rundringning til 380 thaimassører i landet viser, at minimum 35 procent af klinikkerne tilbyder happy ending - altså seksuelle ydelser.

Vi har forelagt tallene for antropolog og seniorforsker Sine Plambech, seniorforsker i sexsalg Theresa Dyrvig Henriksen samt socialfaglig konsulent hos Center mod Menneskehandel Line Andersen.

Alle tre peger på, at tallet sandsynligvis er højere i virkeligheden.

En af forklaringerne kan være, at mange ikke tør svare ærligt over telefonen, fordi de ikke ved, hvem de taler med.

“Man kunne godt forestille sig, at tallet ville være højere, hvis undersøgelsen var blevet gennemført ved fysisk fremmøde på klinikkerne rundt om i Danmark,” siger Line Andersen fra Center mod Menneskehandel.

Derfor har vi opsøgt en håndfuld klinikker fysisk i Aarhus.

Klik her for at høre, hvordan det gik:

Afkriminaliser sexarbejde

Hos Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) har man en klar holdning til, hvordan problemet kan løses. SIO går ind for at afkriminalisere sexarbejde. Ifølge organisationens forperson Jelena Seidel, er det netop kriminaliseringen, der gør sexarbejdere ekstra udsatte: 

“Vi ved, at kriminalisering ikke virker. Tværtimod. Hvis man vil beskytte en udsat eller marginaliseret gruppe, er afkriminalisering den eneste vej,” siger hun. 

Det er lovligt at sælge sex i Danmark, men ulovligt for andre at tjene på andres sexsalg. Denne konstruktion placerer mange sexarbejdere i juridiske gråzoner, hvilket kan føre til, at de tøver med at kontakte myndighederne også i tilfælde af vold eller anden kriminalitet, fortæller Jelena Seidel: 

“Sexarbejdere vil ofte ikke kontakte myndighederne, fordi de ikke ved, hvor de står juridisk. De føler, at ingen tager deres parti.” 

Det gør dem særligt sårbare over for grænseoverskridende adfærd: 

“Risikoen ved at overfalde en sexarbejder versus en kassedame i Netto er meget mindre, fordi sexarbejdere ofte ikke kender deres rettigheder.” 

I thaimassagebranchen er det ifølge Jelena Seidel almindeligt, at kvinder formelt driver massageklinikker, selvom der også foregår sexsalg. Det er ofte en nødvendighed for overhovedet at kunne leje lokaler, da åbenhed om sexarbejde typisk mødes med afvisninger, uforholdsmæssigt høje huslejer eller urimelige vilkår: 

“Kvinderne er nødt til at tage afstand fra sexarbejde, når de vil leje et værelse. Ellers har de ingen mulighed for at få en fair pris. Derfor fremstår mange klinikker udadtil som almindelig thaimassage, selvom der tilbydes seksuelle ydelser.” 

Jelena Seidel håber på en fremtid, hvor personer, der sælger sex, har samme rettigheder og beskyttelse som andre arbejdstagere, herunder muligheden for at anmelde vold, udnyttelse og anden kriminalitet uden frygt for sanktioner.

DF: Flere rettigheder

Spørger man rets- og socialordfører for Dansk Folkeparti Mette Thiesen, så er hun ikke afvisende overfor at kigge ind i yderligere afkriminalisering: 

‘’Jeg er lidt usikker på, om vi er helt henne i en afkriminalisering, men jeg synes, at der er nogle problematikker i lovgivningen, hvor vi stiller sexarbejdere ringere.’’ 

Hun påpeger samtidig, at hun er nødt til at snakke med sin gruppe, før hun kan komme med en endelig vurdering.

Men uanset hvad står det klart for hende, at man er nødt til at give en hjælpende hånd til disse kvinder, hvad end de udfører sexarbejde på frivillig eller ufrivillig basis. 

‘’Hvis man sælger seksuelle ydelser frivilligt, så synes jeg, at man skal have højere grad af rettigheder.’’ 

I tilfælde, hvor der er bagmænd involveret, bør der ikke herske tvivl om, at de skal på hovedet i fængsel og tilbagebetale al indtjening, de nogensinde har haft, mener Mette Thiesen.

Venstre advarer mod at ændre rufferiparagraffen

Hos partiet Venstre udtaler socialordfører Erik Veje Rasmussen, at man ikke er imod sexarbejde, men heller ikke går ind for en yderligere afkriminalisering af rufferiparagraffen. 

Han peger dog på, at der ville være mange fordele ved at gøre det muligt for sexarbejderne at ansætte folk til at hjælpe med sikkerhed m.m. 

Samtidig advarer han mod, at afkriminalisering af rufferiparagraffen kan få utilsigtede konsekvenser: 

“Når vi i Venstre er bange for at røre ved rufferiparagraffen, hænger det sammen med, at det kan åbne op for endnu større problemer, hvis vi legaliserer, at andre tjener penge på sexarbejdernes tjenester. Men vi bliver nødt til at tage sexarbejdernes arbejdsvilkår alvorligt, så vi gennem ordnede forhold kan få bremset ikke bare stigmatiseringen, men også de voldtægter, røverier m.m. der foregår i miljøet.” 

Erik Veje Rasmussen fortæller, at han planlægger at tage problemstillingen op i Venstres folketingsgruppe til januar for at få nogle konkrete løsningsforslag på bordet.

Ny rapport på Christiansborg

I maj nedsatte social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen en arbejdsgruppe med det formål at undersøge levevilkårene for personer, der sælger sex i Danmark. 

Arbejdsgruppen blev ledet af seniorforsker Theresa Dyrvig Henriksen, og i samarbejde med gruppens medlemmer, afleverede hun den 18. december en rapport til Social- og Boligministeriet med gruppens vurderinger af sexsælgeres vilkår, bl.a. med fokus på vilkårene for udenlandske personer, der sælger sex. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige noget om, hvad rapportens konklusioner kommer til at betyde. 

Vi har kontaktet social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, men hun har ikke ønsket at medvirke.