Om lidt bliver naturgenopretningen synlig - forstå hvorfor Danmark skal rewildes

Danmarks natur har det skidt. Vi er verdens andet mest opdyrkede land og EU's bundskraber, når det handler om biodiversitet. Elge og bisoner skal nu hjælpe os på rette vej.

Rundt omkring i hele landet har Naturstyrelsen planer om 15 nye naturnationalparker - store indhegnede områder, hvor naturen skal passe sig selv.

Her skal der gå store dyr som vilde heste og elge. De skal spille en nøglerolle i at styrke biodiversiteten og genoprette naturen – det, som kaldes rewilding. 

Den radikale løsning

Når vi udsætter store planteædere for at hjælpe naturen, er det i bund og grund, fordi vi mennesker har brug for hjælp. Det forklarer Skjold Alsted, der er Ph.d.-studerende biolog ved Aarhus Universitet og forsker i biodiversitet.

“Den naturpleje, man har udøvet i mange år, har ikke virket godt nok. Selv de steder, hvor man virkelig har sat ind, er arterne stadig forsvundet,” siger han.

Udfordringerne skyldes især manglen på plads og levesteder – arealerne er gået til landbrug og by. 

“Det radikale ved rewilding er, at man for at fjerne al menneskelig påvirkning må påvirke naturen først. Hvis mennesker har udryddet de store dyr, så er den eneste måde at fjerne den påvirkning at genindføre dem,” uddyber Alsted. 

Nøglearterne - de store planteædere - skal låse op for den biologiske proces, der genopretter det oprindelige økosystem, som vi mennesker har opbrudt. Derfor kaldes rewilding også for naturgenopretning. 

Det gør de blandt andet ved at forstyrre landskabet, når de græsser i bund, gnaver bark og ruller sig. Det gør plads til arter, der har brug for mere lysåbne områder for at trives.

Desuden spreder de også effektivt plantefrø via deres afføring. Og så er mange mindre arter stadig evolutionært tilpasset til, at der går store græssere rundt hele året.

“Rewilding er det sidste gode bud på, hvordan vi kan vende tabet af arter,” mener Alsted.

Mennesker og dyr bag hegn 

De 15 planlagte naturnationalparker kommer til at sprede sig fra Almindingen på Bornholm til Hanstholm i Thy, så for de fleste er der ikke langt til en unik naturoplevelse. Og det er da også meningen, at dyr og mennesker skal færdes i områderne sammen. 

Tidligere rewildingprojekter viser, at sammenspillet mellem befolkningen og vilde dyr bag hegn ikke altid er gnidningsfrit. Molslaboratoriet på Djursland er flere gange blevet politianmeldt af selverklærede dyreaktivister, der mener, at vilde heste og kvæg misrøgtes. 

Også Naturstyrelsen Bornholms facebookopslag er tidligere blevet overdynget af vrede kommentarer om hegn og anklager om udsultede bisoner. 

Thomas Borup Svendsen, seniorkonsulent og skovridder ved Naturstyrelsen, insisterer dog på, at man godt kan sikre dyrevelfærden, selvom dyrene er hegnede inde på områder, der kommer til at fylde tusinder af hektarer. 

“Vi bruger en lang række teknologiske hjælpemidler som GPS-mærkning, droner og varmesøgende kikkerter til at lokalisere dyrene. Vi har altså et system, hvor vi overvåger deres velvære og deres adgang til føde,” forklarer han.

De mulige sammenstød er da heller ikke det, der fylder mest. “Forhåbentligt kommer der en masse arter, der har været i tilbagegang – og en masse mennesker, der får gode oplevelser!” siger han håbefuldt.

Hvor spændende kan det være? 

Der tegner sig en bred opbakning til naturnationalparker og rewildingprojekter. Københavns Universitet udgav i 2022 en rapport, der viste, at 75 procent af befolkningen er positive overfor idéen om naturnationalparker – en anden fra i år, at 60 procent foretrækker vilde dyr i indhegnede skove.

Et sted, hvor man allerede har mulighed for at se det, er i Lille Vildmose i Nordjylland – et fredet, indhegnet naturområde ejet af Aage V. Jensens Naturfond. I 2015 satte man elge ud for at pleje det unikke højmoselandskab. 

I dag er der omkring 25 elge, som lokker masser af besøgende til. Så mange at naturgenopretningsmedarbejder i Aalborg Kommune, Niels Nørgaard Nielsen, godt kan undre sig over, at de stadig fascinerer. “Hver evig eneste dag, kommer der billeder på Facebook af de elge. De er et trækplaster,” siger han.

Som tovholder på elgprojektet klager han dog ikke over begejstringen. 

Skjold Alsted påpeger også, at populære steder som Lille Vildmose kan være med til at kvalificere samtalen om rewilding og styrke opbakningen blandt befolkningen.

“Når man først har oplevet et område med store dyr, så bliver alt andet natur kedelig. Danskerne kommer til at hungre efter det!” forudsiger han begejstret.