Om tirsdagen synger vi gospel: ”Det er et brusebad til sjælen”

Udenfor kirkens murstensfacade spiller aftensolens stråler på sidste vers i den kølige septemperluft. Indenfor i kirkelokalet er luften varm af klavertoner og stemmer, der synger med på aftenens første melodi – Driving Home For Christmas. Det er måske lidt tidligt på året med julesange, men ingen synes at rynke på næsen over det. Rummet er fyldt til bristepunktet af unge og ældre, troende og tvivlende. En kvinde lukker øjnene og lader sin stemme flyde med koret.

Pludselig begynder salen at rejse sig. En efter en. Også rækkerne på balkonen, har fundet vej op af stolen. Korlederen Rune Herholdt begynder at klappe og får salen med. Han står på scenen forrest i rummet. På trods af der er højt til loftet, når hans stemme ubesværet og utvivlsomt helt derop.

Han siger ”Tramp i gulvet og ha’ det sjovt - ER I KLAR? KOM SÅ”. Salen er inddelt i sangstemmer, henholdsvis sopran, alt og tenor. Men lige nu skråler alle med deres fulde lungers kraft ”I FOLLOW JESUS, I FOLLOW JESUS, ALL THE WAAAAAY”

”I hænger lidt på den, er det ikke rigtigt? Det er jo ikke jeres krop, jeg taler om” 

Rune får salen til at grine højlydt med sin umiddelbare bedømmelse af korets præstation i omkvædet. Det er tydeligt for enhver at mærke, det ikke handler om perfektion. Det er glæden ved fællesskabet i koret, der vægter størst for kormedlemmerne.

Passion fra barnsben

Koret Aarhus Gospel Singers blev dannet af nuværende korleder, Rune Herholdt tilbage i 2008. Han er selv vokset op i kirken og fortæller, at mødet med gospelmusikken vækkede noget i ham. Han startede med at spille gospel i forskellige bands, men han ville mere end det. 

”På et tidspunkt tænkte jeg, der må gøres noget, jeg følte nærmest et kald. Derfor startede jeg koret”. 

Rune understreger, at på trods af sin egen religiøse overbevisning, er alle velkommen. For ham er det grundlæggende ved gospelkoret, at skabe et rum, hvor man taler hinanden op og vil det bedste for sin nabo.

En plakat udenfor kirkerummets indgang fastslår, at Aarhus Gospel Singers er Jyllands største gospelkor. Der kommer hele tiden nye medlemmer til og flere kører hele vejen fra Viborg eller Djursland, bare for at være med til den ugentlige øver. Hjemmesiden Gospelnation anslår, at der findes over 200 gospelkor i Danmark. 10 år forinden, var dette tal omkring 150. Der tegner sig derfor et billede af en stigende interessere for konceptet.

Fællesskabets glæder 

Midt for scenen synges der med den dybeste kvindestemme, også kaldt alt. Her finder vi Oda Andersen på 65, som har fundet sin sædvanlige plads blandt de mennesker, hun bedst kan lide. Hun har sunget i koret, siden det blev dannet for 17 år siden. Her har hun konsekvent viet tirsdagen til gospelsang, men egentlig er hun ikke så meget for gospel. Hun er meget for at synge og den følelse det giver hende at synge med andre. 

”Jeg er blevet her pga. den glæde og hjertelighed, som Rune skaber i koret, og som man bliver en del af. Man kan ikke både synge og tænke på aftensmad, eller børneopdragelse. Man bliver nødt til at være i nuet, og det er et frikvarter, hvor man bare kobler fra”.

For Oda har fællesskabet givet hende selvtillid til at turde at stå frem, som den hun er.

”Den dag jeg fandt ud af, jeg kunne stå forrest i koret til en koncert uden at gemme mig, og føle mig lille. Det gjorde en stor forskel for mig personligt.”

Gospelsang og alt det imellem 

Det er blevet tid til aftenens halvleg, der består i 10 minutters stemmehvile. Stemmen er dog det sidste, der bliver hvilet blandt medlemmerne. Her tages snakken videre til nabolokalet, et cafeteria. Herinde er kaffen stadig varm, og den hurtige kan nå en enkelt kop eller to.

Veninderne Mie og Alice på 52, sidder og drikker medbragt urtete, som de ikke er blege for at dele ud af. De startede sammen og er på deres tredje sæson i koret. De er ligesom Oda blevet hængende for fællesskabet.

”Vi er så meget mere end et kor. Vi synger glæde. Den får jeg en lille bid af selv. Jeg vil sige, det er et brusebad til sjælen”, fortæller Alice.

Tilbage i salen, er der nu kun én sang tilbage at synge. Hvad har I lyst til, vi skal synge?, spørger Rune Herholdt. Størstedelen synes at have en mening, dog er de fleste enige om, at det skal være sangen ”Overflow”. Da korets pianist, Peter, skulle svare på, hvad det fedeste ved hans arbejde var, blev netop denne sang fremhævet

”Det fedeste er når vi f.eks. synger sangen ”Overflow”, at man kan se folk bare synger deres hjerte ud”

Alle de ting, som korlederen løbende har efterspurgt af sangerne, indfries da også med denne sang. Den får ikke for lidt. Der er tramp i gulvet, hænder i vejret og rytmiske bevægelser på både gulv og balkon. Alle synes at slippe alt andet og give efter for flowet.

Et fælleskab, der rækker udover kirkens mure 

Nu hvor solen er gået ned og den sidste sang er sunget, spædes der også til med snacks og vin i cafeteriet. For mange af medlemmerne, eksisterer fællesskabet ikke kun under korsangen. Flere ankommer til stedet over en time før start og blive til senere, for at snakke om stort og småt med hinanden. Ud af fælleskabet, er der også vokset andre fællesskaber.

Oda nyder at have fundet nogen, hun kan gå ture med. Hun kender til mange forskellige grupper, som har fundet hinanden i koret. Hvor nogen drikker portvin sammen, tager andre til fed fredag i Tivoli Friheden.

”Man kommer jo til at kende de her mennesker og kan lide, de fleste af dem. Og så gør man noget sammen med dem i sin fritid ved siden af.”, siger Oda, og takker af for i aften.

Heldigvis bliver det også tirsdag i næste uge.