Ophavsret
De fleste HR- og ledelseskonsulenter risikerer
at krænke ophavsretten på ledelsesmodeller. Er erhvervslivet uvidende eller ligeglade?

Meningsmålingen på Linked-in var åben i 3 dage i november 2025 til 4000+ ”connections”.

Den gængse opfattelse blandt HR- og ledelseskonsulenter er, at vi gerne må bruge andres ledelsesmodeller i undervisning, så længe vi kildehenviser. I hvert fald ifølge min lille meningsmåling på Linked-in, hvor 73 procent af 67 respondenter svarede Ja på spørgsmålet ”Må vi genskabe andres ledelsesmodeller, f.eks. i PowerPoint, og bruge dem i vores undervisning, bare vi kildehenviser til ophavsmændene?”

Om det er nok at kildehenvise, afhænger af om der er ophavsret på ledelsesmodellen:

 (se kort explainer 3:16 minutter)

Konsulenter kan være uvidende 

Den gængse opfattelse er ikke i overensstemmelse med ophavsretsloven, som beskytter litterære og kunstneriske værker og giver ophavsmændene eneret til at distribuere værket:

- Der er ophavsret på ledelsesmodeller som et litterært værk, så længe modellen lever op til originalitetskravet. Det betyder, at værket skal være et produkt af ophavspersonens egen intellektuelle frembringelse, konkluderer Birgitte Pasgaard, advokat og partner hos Patrade Legal.

- Nej, det er ikke nok at kildehenvise til ophavsmændene. Man må ikke bruge andres ledelsesmodeller, medmindre man har fået tilladelse, konstaterer vicedirektør Stefan Eland Kristensen fra non-profit organisationen Tekst & Node, hvis formål er at sikre betaling til forfattere, journalister, illustratorer, komponister og andre rettighedshavere, når deres arbejde bliver kopieret både analogt og digitalt. På samme måde som Koda sikrer betaling til musikerne, når deres værker bruges af andre end dem selv. Disse betalinger er med til at sikre, at der fortsat investeres i at skabe ny musik, nye ledelsesmodeller og andre værker.

Svært at opdage krænkelser bag lukkede døre 

Til forskel fra musik, som ofte spilles for større forsamlinger og offentliggøres via annoncering, foregår brugen af andres ledelsesmodeller ofte indenfor organisationernes 4 vægge, bag lukkede døre for en mindre gruppe mennesker. Det gør det svært at opdage, om ophavsretten krænkes:

- Det kan være svært at opdage om eller hvor krænkelsen sker. Men hver gang en original ledelsesmodel bruges eller distribueres i en organisation, så skulle ophavsmændene både krediteres og have betaling. På samme måde som der også betales Koda-penge, når et kopiband spiller Kim Larsen en hel aften, fortæller Birgitte Pasgaard.

Tekst & Node, som er Koda´s pendant for litterære værker, inklusive ledelsesmodeller, laver ikke konkrete stikprøver i erhvervslivet, som de gør på uddannelsesinstitutionerne. 

- På uddannelsesområdet har vi et rigtig finmasket stikprøvesystem, hvor vi ser millioner af kopier på de forskellige uddannelser for at finde ud af, hvem er det, der reelt er blevet kopieret. På erhvervsområdet har vi en udfordring. Der bliver ikke kopieret lige så meget i erhvervslivet og heller ikke i kommunerne, så det er svært at ramme en stikprøveperiode, som er repræsentativ. Vi har prøvet at finde en metode i mange år, men i øjeblikket har vi droppet at få materiale ind for det, vi kalder erhvervsområdet, fortæller Stefan Eland Kristensen, Tekst & Node.

Erhvervslivet virker ligeglade med ophavsret 

Tekst & Node har lavet aftalelicenser med de fleste uddannelsesinstitutioner, kommuner og regioner. 90 procent af Tekst & Node´s omsætning kommer i dag fra uddannelsesinstitutionerne. En aftalelicens sikrer organisationens medarbejdere mod at komme til at krænke ophavsrettigheder, hvis de kopierer eller på anden måde distribuerer litterære værker i forbindelse med deres arbejde.

- Men vi har haft svært ved at lave licenser med virksomhederne. De siger, at de ikke kopierer, og hvis de kopierer, så har de licenseret det et andet sted. Vi har sågar været på salgsbesøg hos virksomheder, hvor der hænger kopier af modeller på opslagstavlerne, og de siger stadig, at de ikke kopierer. Og derfor har de ikke brug for en aftale, refererer Stefan Eland Kristensen og tilføjer, at de trods alt har indgået licensaftale med ca. 800 virksomheder.

- En anden misforståelse er, at man frit må bruge tekster og andet materialet, som er gjort offentlig tilgængelig på internettet, fortæller Morten Rosenmeier, forperson for UBVA.dk og Dansk Selskab for Ophavsret og fortsætter:

- Det er ikke lovligt, da ophavspersonen har eneretten til distribution. Men i dag er det lovligt at lave "embedded linking". Det betyder, at du må linke direkte til materialet dér, hvor ophavspersonen har offentliggjort materialet, for eksempel på ophavspersonens hjemmeside.

Den respektfulde tilgang 

Ingen kan tvinges til at indgå en licens, så i den sidste ende er det op til den enkelte konsulents og organisations viden om ophavsret og integritet.

Vi ved nu, at ophavspersonen har eneretten til at distribuere sin originale ledelsesmodel og skal give tilladelse til alle andre, der ønsker at bruge og distribuere modellen, for eksempel i undervisning. I praksis kan det foregå på tre måder:

a) Konsulenten tager direkte kontakt til ophavspersonen og laver en aftale.

b) Konsulentens arbejdsgiver indgår en licensaftale med Tekst & Node, så alle relevante medarbejderne bliver sikret mod at krænke litterære ophavsrettigheder.

c) Konsulenten laver "embedded linking" til ledelsesmodellen, så ledelsesmodellen forbliver i det online miljø, som rettighedshaveren har offentliggjort den i.

I alle tre tilfælde skal der stadig kildehenvises. Ophavspersonen har altid ret til kreditering.

AI skaber medvind til at komme misforståelserne til livs 

Potentialet for flere aftaler i erhvervslivet er meget større end de 800 nuværende licenser, som kun svarer til 10% af Tekst & Nodes omsætning.

- Det har været lidt op ad bakke på erhvervsområdet. Til gengæld er der enormt stor bevågenhed om compliance, når man bruger AI-systemer til også at prompte med tredje mands materiale. Kulturministeriet har været ud at sige, at det svarer til en kopi. Derfor lancerer vi over de næste par år en storstilet kampagne for at få flere virksomhedsaftaler, da man skal have grundpakken for at kunne få en AI-tillægsaftale, fortæller Stefan Eland Kristensen.

Hvornår de fleste ved, at ophavspersonen til en original ledelsesmodel eller andre litterære værker har eneretten til distribution – på samme måde som de fleste ved, at musikere og fotografer har ophavsretten til deres værker – er svært at spå om.

- Koda har eksisteret i 100 år. Tekst & Node blev først etableret i 1980´erne i takt med fotokopimaskinerne gjorde sit indtog i Danmark. Men tror vi, at den høje interesse for compliance på AI-området kommer til at skabe momentum og øge bevidstheden om ophavsret på litterære værker de næste par år, afslutter Stefan Eland Kristensen.

Den fulde tekst på Linked-in opslaget.