Øremærket barselsorlov styrker ligestilling: Men hvordan egentlig?

Lange karrierepauser, voksende løngab og karrierebegrænsninger på grund af forventet barsel har i mange år præget kvinders liv på arbejdsmarkedet. Det skal den nye regel om øremærket barselsorlov gøre op med. 

I gennemsnit holder fædre mere end 10 uger med barselsdagpenge efter indførelsen af de nye orlovsregler, hvilket er godt 3,5 uger mere end før regelændringen, fortæller en rapport fra Beskæftigelsesministeriet fra 2025. 

Barsel, løngab og arbejdsmarked 

“Man laver de her politikker, fordi man har et ønske om at gøre noget ved løngabet. Løngabet opstår oftest, efter familien får børn,” siger Jakob Egholt Søgaard, forsker ved Center for Economic Behaviour and Inequality ved Københavns Universitet. 

Jakob Egholt Søgaard fortsætter: “Øremærket barselsorlov er blot et værktøj, man kan bruge for at få fædrene til at tage mere ansvar i hjemmet og give mødrene mere frihed på karrierefronten.” 

EU-direktiv og nye regler 

I 2022 trådte de nye barselsregler i kraft, der sikrer 11 ugers øremærket barsel til begge forældre. Den nye lov blev gennemført som følge af et EU-direktiv. Et hovedpunkt i direktivet var kravet om to måneders øremærket barsel til både mor og far. 

Målet med direktivet er at forbedre balancen mellem arbejde og privatliv for forældre og omsorgspersoner for at fremme ligestilling på arbejdsmarkedet. 

En barriere for ligestilling bliver brudt 

I Djøf havde man gerne set den øremærkede barselsorlov komme tidligere, men ser det som et positivt skridt i kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet. 

“Den skæve fordeling af barselsorlov, som har kendetegnet Danmark i mange år, har været en væsentlig barriere for ligestilling på arbejdsmarkedet, ikke mindst når det gælder kvinders mulighed for at opnå en ledelseskarriere,” siger Edith Jakobsen, arbejdspolitisk chef i Djøf. 

“Det har været en hæmsko for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet, at orloven hidtil har været anset for at være primært kvindens, idet kvinder så blev vurderet som en mindre stabil og dermed mindre attraktiv arbejdskraft pga. fravær i forbindelse med orlov,” fortsætter Edith Jakobsen. 

Edith Jakobsen fortæller også, hvordan den nye øremærkning til mænd har betydning for fædrene. Fædrene har nu fået en individuel ret til barsel. Hvor de før skulle forhandle med deres partner om orlov, har de nu fået 9 ugers ret til barsel. 

Island som forbillede 

Et af de lande, der har haft stor succes med øremærket barsel, er Island.

Allerede i 2000 indførte Island 3-3-3-loven, der giver 3 måneders barsel til hver forælder og 3 måneder til deling. I dag er den steget til 20 ugers øremærket barsel. 

De positive resultater ses blandt andet ved, at fædrene på Island har fået en markant tættere tilknytning til deres børn, uden at det er gået ud over morens forhold til barnet. Selv med de nye regler ligger Danmark stadig nederst af de lande i Norden, der har mest øremærket orlov, ifølge Kvinfo. 

Et skridt i den rigtige retning 

Ifølge både Edith fra Djøf og Jakob Egholt Søgaard er det stadig for tidligt at sige, hvor store ændringer den nye lov har haft på at mindske løngabet. Dog er de begge enige om, at det er et skridt i den rigtige retning.