Oscar Mepham »Jeg vil møde mennesker i øjenhøjde«

Klokken er 06.18 en decembermorgen. Oscar fejer langsomt gulvet i caféen, mens han taler roligt, næsten lavmælt. Nattens spor ligger tilbage i små klumper af cigaretskod, plastik og madrester. Rester af mennesker, der har søgt ly for kulden og for livet udenfor.

“Det har været en stille nat. En af de mere stille, vi længe har haft”, siger Oscar.

En kniv i lommen

Stilheden er dog relativ her på Sundholm. Tidligere på natten trådte en borger ind i caféen med en kniv stikkende op af lommen.

“Jeg starter med at informere mine kollegaer om, at borgeren har en kniv”, siger Oscar og tager sig kort til hovedet.

Han sender et blik mod kollegaen Lykke Kjærbo, pædagog i natcaféen, som sidder 

ved computeren. De arbejder tæt sammen, det er nødvendigt, fortæller Oscar. Situationer som denne kræver samarbejde og for ham er det afgørende ikke at stå alene.

Oscar fortæller, at han ikke altid ved præcis, hvordan han skal løse en situation, fordi de sjældent ligner hinanden. Han kan nemt blive påvirket i øjeblikket, og så er det rart at have nogen at læne sig op ad.

Efter kort sparring går Oscar hen til borgeren og dirigerer ham roligt uden for. Da borgeren ikke vil aflevere kniven frivilligt, træder en leder til, og politiet bliver tilkaldt. På Sundholm er politiet ikke ekstraordinært, de er en del af hverdagen.

Ingen uddannelse - men relationer i øjenhøjde

“Min mor er socialrådgiver og arbejder i samme område. Det har nok præget mig. Jeg har lavet lidt arbejde med udsatte før, men jeg tror ikke, det er nødvendigt med en uddannelse”, siger Oscar. 

Han lærer mest ved at spejle sig i sine kollegaer og i de mennesker, han møder. En af hans største værdier er at møde folk i øjenhøjde. Han fortæller: “Jeg er ikke pædagog. Jeg er ikke uddannet. Det skal I heller ikke tro, at jeg er”. 

De første måneder handlede om at observere og forstå, hvornår man skal træde til, og hvornår man skal trække sig. Med tiden er relationerne til borgerne blevet hans vigtigste arbejdsredskab.

“Når jeg har en god relation til borgerne, er jeg mere i stand til at hjælpe dem der, hvor de er i livet. Det er noget, jeg arbejder meget på”, siger Oscar. 

En nat med vold

For nogle måneder siden oplevede han en nat, hvor en borger blev voldelig mod en anden. Situationen krævede hurtigt samarbejde, og politiet måtte tilkaldes igen. 

“Det var en af de hårdere nætter”, siger kollegaen Lykke Kjærbo og kigger over mod Oscar. Han nikker. 

“Det er situationer, vi ikke kan håndtere uden politiets hjælp. Men vi kan forhindre, at der sker ulykker, hvis vi arbejder sammen”, siger han.

Når vagten er slut, begynder arbejdet med at kunne give slip. Hvis man tager det hele med hjem, brænder man hurtigt ud, siger han. Det er ikke altid nemt at skabe afstand uden at blive ligeglad, men det er en balance, han kæmper med hver dag.

“Jobbet er ikke for alle”

“Der er mange, der ikke kan håndtere arbejdet her. Og det er helt fair”, siger Oscar. 

Han opfordrer altid nye kollegaer til at mærke efter og være ærlige over for sig selv, for mange stopper igen efter deres første prøvevagt.

“For mig handler arbejdet først og fremmest om relationer og om at være til stede. Det handler ikke om at have den rigtige uddannelse på CV'et, men om at møde mennesker dér, hvor de er, også når livet har slået hårdt,” siger Oscar. 

Alligevel ved han, at der er grænser for, hvad han kan gøre. Nogle mennesker er så langt ude, at det eneste, han kan, er at være til stede. Det gør ondt, men det er en del af jobbet og det er en balance mellem omsorg, tilstedeværelse og at være realistisk. 

I dag

Oscar er glad for at arbejde på Sundholm og han har ingen tanker om at stoppe. Arbejdet har ændret ham på mange måder. Det har givet ham en ro, han ikke havde før, en evne til at rumme situationer uden at miste overblikket.

“Mit refleksionsniveau er steget enormt meget, især fordi jeg kan spejle mig i de mennesker, jeg møder. Det går egentlig begge veje” fortæller han. 

For Oscar er det netop denne gensidighed, evnen til at spejle og blive spejlet, der gør arbejdet meningsfuldt. Det er ikke bare et job, men en praksis, hvor han lærer om andre, samtidig med at han lærer om sig selv.