Overgangsalderen overses – og det skaber konsekvenser

En forårsdag i 2024 vågnede den 46-årige sygeplejerske Anne Clarke op med smerter i hænder og fødder. Kort tid efter havde hun sin diagnose: Begyndende slidgigt.

Et års tid efter blev selvsamme diagnose ændret til, at det blot skyldtes overgangsalder. 

Hendes historie er et eksempel på en mangeårig global nedprioritering af forskning i kvinders sundhed.

Kvinders sundhed på dagsordenen

Men nu skal der gøres noget ved det i Danmark, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

I oktober annoncerede de nemlig åbningen af et nyt Nationalt Center for Forskning i Kvinders Sundhed, som skal give mere viden om kvinderelaterede sygdomme og tilstande samt lidelser og sygdomme, der viser sig anderledes hos kvinder end mænd.

Præcis, hvad der skal forskes i, er ikke offentliggjort endnu.

For Maria Hybholt, lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, er der ingen tvivl om, at det skal have en gren, der vedrører overgangsalderen:

“Helt fundamentalt mangler der en masse forskning i, hvad man selv kan gøre, og hvad samfundet kan gøre,” fortæller hun.

Hun er medstifter af forskningsinitiativet KISO (Kvinder i Sund Overgang). Hun har i år stået i spidsen for en undersøgelse, som viser, at 97 procent af kvinder i Danmark oplever symptomer i overgangsalderen. Det er mange flere end hidtil troet.

Mere end bare medicin 

Maria Hybholt mener, at forskning i medicin, som mindsker alvorlige gener i overgangsalderen, er vigtigt, men det er afgørende med forskning i forebyggelse. 

Folketingsmedlem Camilla Fabricius (A) er enig i, at forskningen skal handle om mere end bare medicin. 

Hun ønsker, at der tilmed skal forskes mere i innovation i samfundsstrukturen: 

“Vi er nødt til at indrette samfundet, så det er langt mere venligt i alle de livsfaser, kvinder har,” fortæller hun.

Camilla Fabricius er medstifter af Alliancen for Kvinders Sundhed, der har haft oprettelsen af forskningscenteret som mål.

Brikkerne faldt på plads

Lad os vende tilbage til Anne Clarke.

Efter et år med akupunktur mod slidgigt fik hun pludselig flere gener, der påvirkede hendes hverdag: Træthed, tissetrang, koncentrationsbesvær, søvnproblemer og humørsvingninger.

Denne gang sendte lægen hende til gynækolog, som scannede hendes æggestokke. Her faldt alle brikkerne på plads: Det hele – også hendes ømme fødder og hænder – skyldtes overgangsalder.

Anne Clarke ærgrer sig over, at overgangsalder ikke kom på tale første gang, hun gik til lægen i 2024:

“Jeg følte lidt, at reumatologen gjorde mig en bjørnetjeneste ved at sige, at det nok var begyndende slidgigt,” forklarer hun.

Ifølge Maria Hybholt skal sundhedsfaglige i højere grad kunne genkende tegnene på overgangsalder. 

“De skal klædes på til at træffe beslutninger ud fra ny viden og ikke noget, de har erhvervet sig, da de var studerende,” forklarer hun. “Men jeg ved, at der er gode kollegaer, der arbejder på at ændre mulighederne herfor.”

Et samfundsøkonomisk problem

Generne ved overgangsalder er ikke kun en konsekvens for kvinder – i sidste ende giver det også økonomiske konsekvenser for samfundet.

I Danmark har Københavns Universitet et estimat fra 2024: Overgangsalder koster det danske samfund cirka fire milliarder kroner årligt i tabt arbejdsfortjeneste.

En reel besparelse og en reel forskel for de påvirkede kvinder er ikke noget, vi kan gøre alene, da det er et globalt problem, lyder det fra Alliancen for Kvinders Sundhed.

De arbejder dog stadig for, at private midler nu følger trop, fortæller Camilla Fabricius.

Maria Hybholt slår også fast, at der er brug for en langvarig indsats og midler andetsteds fra:

“Hvis det er en engangstur, og der ikke er nogle af de store fonde, der hopper med på den, ved jeg ikke rigtigt, hvor stor en forskel det kan gøre.”

Tør at snakke om det 

Spørger man Anne Clarke, er hendes forhåbning for centeret, at kvinder vil blive mere bevidste om, hvad der sker i egen krop, og at det bliver mere normaliseret at tale om overgangsalder. 

Hun gør nu sit for at sætte et eksempel i sin hverdag:

“Jeg har besluttet mig for, at jeg vil være den veninde og den kollega, der tør snakke om overgangsalder. Fordi der er ikke andre, der skal gå og putte med det her,” siger hun.