P-pillen var et tegn på kvindefrigørelse - Nu er den i krise
I 1960’erne blev p-pillen hyldet som symbolet på kvindefrigørelse. Et lille hormonelt mirakel, der kunne udskyde moderskabet og give kvinder kontrol over deres egen krop. I dag er billedet anderledes.
Siden p-pillens indtog på det danske marked er salget faldet markant. I 2014 brugte 564 ud af 1000 danske kvinder i alderen 18-24 år hormonpræparatet.
Ti år senere er tallet faldet til 310, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som Jyllands-Posten har trukket. Tendensen ses også hos kvinder mellem 25 og 44 år, hvor antallet er gået fra 223 til 95 per 1000.
Forsker indenfor kulturstudier og feministiske videnskabsstudier, Anne Nørkjær Bang, der har lavet en Ph.d-afhandling om p-piller, genkender også den faldende interesse.
”Man kan sige, at p-pillen er lidt krise i Danmark i dag. Løbende skandale fortællinger om p-pillen er også med til at skabe en kritisk stemning, men generelt er der skepsis omkring hormonelprævention.”
En pille fra en anden tid
Og ifølge Anne Nørkjær Bang er pillens tilbagegang et spejl af tiden:
”Man skal forstå, at p-piller jo er opfundet og introduceret i Danmark i en tid, som er helt anderledes end den vi er i i dag, og man havde et større behov for pillerne dengang. Så at kvinder stopper med p-piller i dag, er måske en ret naturlig reaktion på, at samfundet har forandret sig”
Hun mener derudover, at p-pillen dengang var en stor del af kampen for kvinders frihed, men at frigørelsen i dag i modsætning handler, om øget fokus på at mærke både kropslig- og mental balance.
Mærker ikke stressen
Det øgede fokus på mental balance er ikke ubegrundet. Hjerneforsker Michael Winterdahl fra Institut for Klinisk Medicin, Aalborg universitetshospital, har gennem forskning fundet ud af, at p-piller har en påvirkning på kvinders stressrespons.
”Kvinder, som bruger hormonelprævention, har en dæmpet stressrespons.”
Det lyder umiddelbart positivt med et dæmpet stressrespons, men Michael Winterdahl er ikke ubekymret da forskningen viser, at hormonelprævention kan påvirke både stressreaktioner og følelsesmæssige mekanismer.
”Det kan lyde godt med et dæmpet stressrespons, men hvad gør det egentlig ved ens adfærd? Når du eksempelvis skal til eksamen, så får du lidt klamme hænder og kroppen mærker stress, men den naturlige reaktion svækkes, når man er på hormonelprævention. Jeg tror ikke, at det er en udtalt god ting.”
Ikke det nemme valg
Den øgede fokus på det mentale helbred har ifølge Ida Axholm, certificeret ‘fertility awareness method educator’ fra FEMM, som har undervist i naturlige metoder (symptom-termo-metoden) siden 2019, fået flere kvinder til at henvende sig til hende, for at søge mod det naturlige. Hun mener dog heller ikke de naturlige metoder er uden risici:
“Naturlig prævention er i virkeligheden en kæmpe rodekasse af alle mulige forskellige metoder - nogle meget usikre, og nogle meget sikre. Der er heller ikke den rigtige rådgivning til, hvordan man skelner de her metoder fra hinanden, og det er for eksempel ekstremt usikkert bare at have en cykluskalender på sin telefon.”
Ida Axholm fortæller, at de naturlige metoder fungerer for hende og mange kvinder, men hun understreger også, at hvis man vil bruge naturlig prævention sikkert, er det omfattende, og ikke nødvendigvis for alle:
“Det kræver mere end bare at indtaste sin blødning i en app og det er vigtigt, at man supplerer de forskellige tegn på ægløsning, og ikke kun tracker en”
Ikke kun i praksis er der brug for supplementer og nuancer. Også i samtalen om prævention mener Anne Nørkjær Bang, at der er behov for en ændring i måden vi taler om det:
“At kombinere forskellige præventionsløsninger kunne godt være en måde vi tænkte om prævention på. Jeg håber, vi kan komme til at se det som noget vi gør sammen, og på forskellige måder.”
Et håb i horisonten
I håbet om, at fremtiden byder på flere forskellige former for prævention, og færre hormoner, har Anders Rehfeld, der er forsker ved Rigshospitalet og Københavns Universitet, de seneste fem år forsøgt at udvikle på en hormonfri p-pille til mænd.
Ideen er en pille, som midlertidigt hæmmer sædcellers funktion. Pillen adskiller sig også fra den traditionelle p-pille, som vi kender den til kvinder, ved at den ikke skal tages hver dag. Og netop formålet med, at pillen ikke skal tages hver dag, uanset seksuel aktivitet, er vigtig for Anders Rehfeld.
”Kvinder, som går i længere perioder og udsætter sig selv for hormonel prævention uden overhovedet at have samleje, virker jo helt absurd. Det ville jo svare til at tage lægemidler uden at fejle noget. De mennesker, der bruger prævention, er jo ikke syge. De ønsker bare at opnå en præventiv effekt.”
Han fortæller, at tommelfingerreglen er, at det tager 10 år at udvikle lægemidler generelt. Den mandlige p-pille er fem år undervejs, men hele processen er skrøbelig:
“Det er ikke sikkert det nogensinde lykkedes for os at komme på markedet, men vi håber, og vi er heldigvis ikke de eneste i verden, der forsker i det.”
Han peger på, at jo flere produkter, der kommer på markedet, desto større sandsynlighed er der for, at der findes noget, der passer til folks behov.
En informeret fremtid
For Michael Winterdahl er nøglen ikke at skræmme kvinder væk fra hormoner, men at sikre, at de træffer deres valg på et oplyst grundlag.
“Hvis man starter med at have den rette information, så kan man træffe et valg på et oplyst grundlag, og så acceptere, at måske er den første prævention ikke nødvendigvis den rigtige.”
P-pillen har i mange år fyldt mest i samtalen om prævention, men ifølge Anne Nørkjær Bang, er samtalen nødt til at blive mere nuanceret, særligt når det handler om naturlige præventionsformer:
“Jeg håber, at vi kan aftabuisere de naturlige præventionsformer indenfor en medicinsk kontekst. Det virker som om, at der er stærk forkærlighed for de medicinske præventionsformer som jeg tænker godt kan trænge til at blive udfordret, og som allerede bliver udfordret.”
