Paradigmeskifte eller status quo? Kvinderne venter stadig på ligestilling i toppen 

Vedvarende ulighed i erhvervslivets topposter er stadig et problem i Danmark. Kun 16 procent af direktørstillingerne i danske virksomheder er besat af kvinder. Det viser en ny rapport fra beskæftigelsesministeriet 'Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet' fra 2025. Tallene har stort set stået stille siden 2019, trods af lovgivning på området.

Kvinders repræsentation i ledelsen har i årtier været et politisk og erhvervsmæssigt fokus. Der er sket fremskridt, men data fra rapporten viser, at udviklingen går alt for langsomt.

Kvinderne kan godt - men får ikke chancen 

På trods af lovgivning og regelsæt er det stadig mændene, som sidder højest i stillingshierarkiet. Forfatter Birgitte Baadegaard mener ikke, at kvinderne ikke kan – men at de ikke får lov.

“Kvinder opdrages til at de er ligestillet. Vi har jo de samme juridiske rettigheder, så ifølge papiret kan kvinder det samme som mænd”, siger hun.

Som forfatter, jungiansk analytiker og executive coach, arbejder Birgitte Baadegaard med ligeværd mellem kønnene samt kampen mod ulighed. Hun har skrevet bøger som ‘ManiFest for kvinder’ og ‘LIGE er ikke det samme som ENS’. 

I 2013 indførte man ligestillingsloven med krav om måltal og kønsfordeling i ledelsen hos de største danske virksomheder. Erhvervsstyrelsens vejledning for virksomhederne underlagt lovgivningen for ligelig kønsfordeling i ledelsen viser, at fordelingen bør være 40/60 procent uanset køn.

“Hensigten med initiativer som kvoter, måltal og løngennemsigtighed er da positiv og også brugbar i en årrække, men kan ikke bryde den historiske, fundamentale, strukturelle barriere og kvinderne har ingen chance for at overvinde den”, siger Birgitte Baadegaard. 

Løngennemsigtighed kan være afgørende

Årsagen til denne lovgivning er den historiske lave repræsentation af kvinder i topposter og den ulige lønfordeling mellem kønnene. I beskæftigelsesministeriets rapport 'Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet' viser data fra 2023, at kvinders gennemsnitsløn er 12,3 procent lavere end mænds - og tallene har stået stille siden år 2020. Lønforskellen kan muligvis forklares ved, at kvinder og mænd har forskellige arbejdsfunktioner, men også fordi at mænd oftere har højere stillinger end kvinderne.

Problematikken om ulighed kan dog ikke løses alene ved at give kvinderne mere i løn. Et EU-direktiv, som bliver indført i 2026, vil skabe løngennemsigtighed og fokusere på at underlægge virksomhederne flere krav, som kan styrke ligebehandlingen i erhvervslivet.

Et direktiv som Birgitte Baadegaard mener er et afgørende skridt i kampen mod uligheden. 

 “Hvis vi åbner op over for lønforskellen, bliver den jo meget tydeligere, og så ville man kunne gå ind og kræve mere i løn”, siger hun.

Uddannelse eller kompetencer er ikke problemet

Ifølge Birgitte Baadegaard skal problematikken ikke alene findes i uopnåelige jobtitler eller manglende kompetencer, men i en ældgammel samfundsstruktur.

For ifølge tal fra rapporten stiger andelen af kvinder som tager en mellemlang eller en lang videregående uddannelse 45 procent, hvilket er 15 procent højere end andelen end mænd. Det er derfor ikke uddannelse, som skaber uligheden.

Snubletråde spænder ben for kvinderne

Birgitte Baadegaard mener, at kvindernes udfordringer i erhvervslivet skyldes andre - måske mere komplekse dimensioner.

“Der findes det, som jeg kalder de usynlige snubletråde. Det er både psykologiske, biologiske og sociologiske snubletråde, som spænder ben for kvinderne.” 

Håbet for en stigende udvikling for kvinders ledelsesmuligheder i erhvervslivet står ifølge Birgitte Baadegaard stille. Hun mener ikke, at problemet kan løse sig med kvoter eller lovgivning.

“Det vi mangler, er et paradigmeskifte. Vi har brug for at ryste posen og skabe et helt nyt system, som er funderet på ligeværdige køn og give afkald på den mandsdomineret samfundsstruktur. Før dette skift, har kvinderne ingen chance,” siger Birgitte Baadegaard.