Parallelsamfundslisten skrumper – ét skridt tættere mod et mere sammenhængende Danmark

Antallet af boligområder på den omdiskuterede, tidligere ghettoliste, er faldet markant. Kommunernes indsats med sociale projekter, strammere udlejningsregler og fysiske omdannelser har allerede givet resultater. Færre områder lever op til kriterierne for parallelsamfund.

Debatten om parallelsamfund handler ofte om kriminalitet og sociale udfordringer, men forskning fra Aarhus Universitet peger på en bredere tendens.

“Kriminaliteten falder alle steder i den vestlige verden… og når der er færre i ens nærmiljø, der begår kriminalitet, desto færre dårlige rollemodeller har man,” siger Anna Piil Damm som forsker i integration for Aarhus Universitet. 

Skovgårdsparken i Aarhus er et af de steder der er fjernet fra den kontroversielle liste over parallelsamfund.

Ifølge Gert Bjerregaard, medlem af Social- og Beskæftigelsesudvalget i Aarhus Byråd, skyldes det en målrettet indsats med strammere udlejningsregler og sociale projekter, som blev indført i 2024. 

“Det er en fælles indsats – både beboerne, boligforeningen og kommunen har haft fokus på at undgå listen,” siger Gert Bjerregaard.

For Safah Hamadi, der bor i Skovgårdsparken med sin familie, har indsatsen gjort en mærkbar forskel. 

“Det er blevet mindre attraktivt for de kriminelle at bo herude, og det er blevet mere børnevenligt end førhen,” fortæller 33-årige Safah.