Pausetid med perspektiv

”Det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget.” 

Sådan betragter Madeliene Hopkirk den pause, hun valgte at tage på et tidspunkt i sit liv. Lige nu holder hun frokostpause under septembersolen i Uniparken.

Madeliene studerer medicin og forsker i en sjælden sygdom hos børn. En sygdom, hvor kroppens immunforsvar angriber barnets muskler, så musklerne langsomt bliver udtrættet, og hvor ”en gåtur føles som et maraton”.

Som en del af forskningen, deltager hun i et statistikkursus, men det er blevet tid til frokostpause. Den nyder hun på sit udfoldet tæppe, der ligger midt på det nyslået græs, som stadig bærer fugt fra morgenduggen.

Mellem bacheloren og kandidaten på medicinstudiet blev hun ramt af en skoletræthed. ”Det var en stor beslutning at tage et halvt års pause efter bacheloren. Jeg var bange for at fortryde - men det gjorde jeg ikke”.

Hvis hun tog en pause, skulle hun sige farvel til alt det sociale, som hun havde skabt sig på bacheloren og en bekymring om, at skulle finde en ny læsemakker fyldte i Madelienes tanker. Bekymringen blev aldrig en realitet for 26-årige Madeliene, som allerede er i fuld gang med sin kandidat.

Hun fandt en ny læsemakker gennem noget, der mindede om Bachelorette. En anden pige fra kandidaten søgte nemlig en læsemakker og ved at ”date”, snakke forventninger og drikke kaffe ville hun finde sit perfekte læsemakker-match. Det blev Madeliene.

Bekymringerne om en ny læsemakker blev bragt til skamme, og pausen mellem bacheloren og kandidaten udbyttede udtræthed med fem måneders rejse. ”Jeg sejlede på en båd i Fransk Polynesien, tog på solorejse i Mellemamerika og så til et bryllup i Tyrkiet med hele mit gamle kollegie.”

Madeleine Hopkirk, læser medicin, Universitetsparken, Aarhus.