Pendler: “Min kone har ikke fået børnepenge i et år, fordi Danmark og Sverige ikke er færdige med at tale sammen.”

Malmø – Kim Jacobsen har netop sat sig ind i sin bil. Den har to sæt bremser og speedere, så man skal passe på ikke at sætte fødderne forkert. Det er myldretid, og Kim er taget afsted en time inden, den første elev i køreskolen kommer. Udenfor de duggede ruder er det koldt, og solen endnu ikke brudt frem.

Kim er født og opvokset i Danmark, men efter sin skilsmisse flyttede han til Malmø. I dag, 16 år senere, bor Kim med konen Mira Jacobsen og deres to børn på 11 og 12 ved Triangeln i Malmø. De pendler begge hver dag til København for at arbejde. Mira, der indtil for kort tid siden var sygeplejerske på et svensk plejehjem, passer i dag cafeen på Glyptoteket, da jobskiftet gav bedre mening for hende økonomisk. Kim arbejder som kørelærer på Amager i København.

Han sætter foden på pedalen og begynder turen over Øresundet, som han gør hver dag.

Han er én af mange, der hver morgen rejser fra Sverige til Danmark; et land, hvor erhvervslivet mangler hænder, modsat Sverige som har hænder i overskud med en ledighed over Europas gennemsnit.

Problemer på hver side af sundet

Ifølge Øresundsdatabasen pendlede 22.476 personer med bopæl i Sverige og job i Danmark i andet kvartal af 2025. Tallet er steget markant siden 2021, hvor det lå på cirka 17.000. Udviklingen hænger tæt sammen med to faktorer på hver side af sundet:

På den ene side har Danmark oplevet et historisk rekrutteringsproblem. Virksomhederne har manglet hænder, især i handel og serviceindustrien. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering målte i september i år den forgæves rekrutteringsrate til at ligge på 22 procent for hele landet og for Region Hovedstaden.

Altså er mange af de jobs som danske virksomheder har forsøgt at fylde gået tabt. Og når en virksomhed ikke kan rekruttere, får det konsekvenser for det danske erhvervslivs vækst og konkurrenceevne.

"De seneste år har arbejdsmarkedet udviklet sig stærkere på den danske side, mens Skåne har haft langsommere vækst og betydeligt flere arbejdsløse. Det er en stærk drivkraft for samarbejdet." Sådan fortæller Eva Englund, som er senior advisor ved Greater Copenhagen.

Ifølge Greater Copenhagen, et politisk samarbejde mellem kommuner og regioner på begge sider af Øresund, er manglen på arbejdskraft en reel trussel mod dansk erhvervsliv.

“Når disse rekrutteringsforsøg mislykkes, betyder det, at virksomhederne ikke får ansat den rette med de rette kompetencer. Det hæmmer væksten,” forklarer Eva.

Dog er rekrutteringsproblemet ikke lige så stort, som det var i 2021.

“Pendling er en nøgle til at udnytte ressourcerne bedre. Vi har et stort fokus på, at der er en meget stor efterspørgsel på arbejdskraft på den danske side, og samtidig betydeligt flere arbejdsløse på den svenske side.”

For som Eva siger, kæmper Sverige på den anden side med en højere arbejdsløshed, især blandt unge og indvandrere. I november lå ledigheden ifølge det svenske Arbetsförmedlingen på omkring 6,7 procent registrerede arbejdsløse. I Malmø lå tallet samtidig på 11,9 procent. For mange svenskere er pendling til Danmark en vej ind på arbejdsmarkedet, men ikke alle tager springet.

Kompleksitet skaber forvirring

Øresundspendling er på mange måder en løsning på rekrutteringsproblemet i Region Hovedstaden og ledigheden i Malmø, men processen for pendlere og arbejdsgivere er ikke let at regne ud. For selv om broen forbinder to arbejdsmarkeder, er reglerne for skat, social sikring og pension forskellige mellem de to lande.

Her spiller Øresundsaftalen en central rolle.

Ágúst Bogason er senioranalytiker hos Nordregio, et forskningsinstitut under Nordisk Ministerråd, der arbejder med regional udvikling. Han har i flere år forsket i mobilitet og arbejdsmarkedsintegration i Øresundsregionen.

“Øresundsaftalen er fantastisk, men der er stadig mange barrierer, som skal forsimples for at pendlingen kan nå sit fulde potentiale,” forklarer han.

Det kan nemlig være noget af en hovedpine for pendlere, at få styr på hvor og hvornår de skal tage stilling til de svenske eller danske regler. Når det kommer til skat, er det på trods af aftalen, noget der kan skabe forvirring og i værste tilfælde en dobbeltbeskatning.

Kim har selv oplevet problemer med skattesystemet:

“Jeg har brændt mig flere gange på skat og måtte betale penge tilbage, fordi jeg ikke havde udfyldt et papir rigtigt. Jeg ved stadig ikke, hvad forskellen er på begrænset og fuld skattepligt. Jeg vælger bare en og håber, det er rigtigt,” siger han.

Og dette er ikke kun tilfældet for Kim. I Greater Copenhagen er det også et problem, de fokuserer på.

"Der er formelle barrierer, fordi love og regler i de to lande ikke spiller sammen. Risikoen for dobbeltbeskatning er reel, hvis man ikke indberetter korrekt, og arbejdsgivere er ofte usikre på, hvor de skal trække skat for en pendler," fortæller Eva Englund.

De komplicerede regler mærkes ikke kun af de nuværende pendlere og arbejdsgivere, men også de potentielle pendlere.

”Det her med at forstå skattereglerne bliver for kompliceret for folk. Når vi kigger på undersøgelserne, er det noget, der får dem til at lede efter et job på den svenske side frem for den danske,” siger Ágúst Bogason.

Og de mange små problemer med de to regeringer kan blive store. Kim Jacobsens kone har ventet i over et år på at få udbetalt danske børnepenge, efter hun skiftede job fra Sverige til Danmark.

“Hvis systemerne arbejdede sammen, ville det være lettere for os. Men fordi Danmark og Sverige ikke er færdige med at tale sammen, har vi skulle vente i over et år.”

Og udover de tekniske barrierer er der selvfølgelig også de fysiske. For når toget er forsinket, eller der er problemer ved grænsetjekket, kan det have konsekvenser i den anden ende. Kim har før skulle give gratis køretimer og prøver til sine elever på grund af forsinkelser.

Ifølge en analyse fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, kunne op mod 95.000 personer krydse grænsen dagligt, hvis Øresundsregionen havde samme pendlermønstre som indenlandske områder. Mere end fire gange så mange pendlere som i dag. Det tal understreger, hvor meget de nuværende barrierer begrænser udviklingen. Tallet understreger, hvor meget de nuværende barrierer er med til at begrænse udviklingen

Et levende dokument

I starten af 2025 trådte en opdateret Øresundsaftale i kraft. Den skulle gøre livet lettere for grænsependlere, blandt andet ved at reducere risikoen for dobbeltbeskatning og give mulighed for hjemmearbejde uden juridiske komplikationer.

Selve aftalen er indgået mellem den danske og svenske stat. Greater Copenhagen har ikke haft en formel rolle i processen, men har leveret analyser og peget på barrierer, hvilket har været med til at informere debatten om pendling.

“Vi driver dialog med nationale regeringer og parlamenter om skatteaftaler og andre regler, selvom beslutningerne ligger på nationalt niveau. Greater Copenhagen er en vigtig aktør i at presse på for ændringer, og vi er med til at sætte dagsordenen,” fortæller Eva Englund.

Organisationen arbejder tæt sammen med det nordiske grænsehindringsråd og ministerier for at fjerne barrierer, men processen er langsom. Ifølge Eva er der stadig ingen nye skatte- eller socialaftaler på vej, og det betyder, at mange praktiske problemer fortsat består.

For det er stadig svært at være pendler på trods af den nye aftale.

“Jeg forventer en vækst i antallet af svenske pendlere, men antallet kunne potentielt blive meget højere, ved at det blev nemmere og mindre kompliceret at pendle. Aftalen skal opdateres regelmæssigt, som en slags levende dokument.” Siger Ágúst Bogason, som også præsenterer en anden løsning på problemerne på hver side af sundet:

“Hvis borgere med opholdstilladelse, men uden svensk statsborgerskab fik lov til at pendle, ville det løse en stor del af arbejdskraftmanglen i København og samtidig reducere ledigheden i Skåne.”

Det er en barriere, som både Ágúst og Greater Copenhagen peger på som en løsning. For personer der bor i Sverige, men uden svensk statsborgerskab må ikke arbejde i Danmark, selvom mange af dem står uden job.

Fremtiden for Øresundspendling

Pendling over Øresund er ikke kun en praktisk løsning for danske virksomheder, men også en vigtig mulighed for svenskere, der kæmper med ledighed. For Kim Jacobsen er motivationen klar:

“Lønnen betyder alt. Jeg kan ikke leve af en svensk løn, så jeg pendler, selvom det er besværligt,” fortæller han.

Og det samme er tilfældet for Kims hustru, Mira Jacobsen. Med skiftet fra det faglærte job som sygeplejerske i Sverige til den ufaglærte stilling på cafeen på glyptoteket, tjener hun alligevel omkring 10.000 kroner mere.

Pendling giver bedre økonomi og jobmuligheder, men samtidig er de komplicerede regler og barrierer noget der gør hverdagen til et puslespil.

Og på trods af den nye aftale, er der stadig lang vej endnu, ifølge Eva Englund:

"Det positive er, at det nu er blevet langt nemmere for grænsependlere at arbejde hjemmefra i bopælslandet uden risiko for dobbeltbeskatning, men hvis der ikke sker ændringer i forhold til bureaukrati, kan danske virksomheder ikke udvikle sig, som de ønsker, og innovation bliver bremset."