Piger dyrker mindre motion i gymnasiet end drenge - Men hvorfor egentligt?
Piger dyrker mindre sport end drengene, når de starter gymnasiet. Forsker peger på, at for meget konkurrence, manglende tid og nye interesser kan være årsagen.
I Ry Hallen er der en særlig lugt af sved og harpiks. Midt på banen står Sofie Sandbæk Andersen. Hun er fem år gammel, og er lige startet til håndbold. En sport, hun bliver ved med at spille de næste mange år. Selv da hun starter i gymnasiet.
Færre piger dyrker sport i gymnasiet
En ny rapport om ”Danskernes motions- og sportsvaner 2024” viser, at piger i aldersgruppen 16-19 år er væsentligt mindre tilbøjelige til at dyrke sport end drengene.
Mette Toftager er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet. Hun peger på, at det er en tendens, som starter langt tidligere end i gymnasiealderen.
”Der er allerede en kæmpe forskel i aktivitetsniveauet, når børn er 11 år gamle. Det er altså ikke noget, som først sker, når de bliver 16 år. I stedet bliver forskellen på aktivitetsniveauet endnu større, jo ældre de bliver.”
Konkurrence og tidspres
Ifølge rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner 2024,” er det blot 62% af pigerne i alderen 16-19 år, som dyrker sport. Modsat ligger tallet på 69% hos drengen i tilsvarende aldersgruppe.
Sofie Sandbæk Andersen spillede fortsat håndbold, da hun var i denne alder. Dog gik hun fra at spille på eliteniveau til et lavere plan.
”Da jeg kom tilbage til gymnasiet efter efterskole, var jeg færdig med at prøve at blive elite. Konkurrencen blev for meget.”
Mette Toftager mener, at en af de store årsager til hvorfor, piger i gymnasietiden har mindre interesse i at dyrke motion end drengene netop skyldes konkurrenceelementet.
”Kvalitative studier viser, at det er færre piger end drenge, som er tiltrukket af konkurrence Konkurrenceelementet er på et ”passende” niveau, når de er børn, men jo ældre de bliver, jo mere spidser konkurrencen til. Nogle begynder endda at skulle overveje, om de skal være professionelle.”
Rapporten ”Danskernes motions- og sportsvaner” peger desuden på, at pigerne i denne alder oplever ikke at have nok tid til at dyrke sport. Dette på grund af en øget lektiemængde såvel som et øget fokus på det sociale. Mette Toftager erklærer sig enig.
”Når man bliver ældre, er der oftest flere træningsgange om ugen. Der er mange piger, som giver udtryk for, at det tager for meget af deres tid, hvis de også skal nå at se deres venner.”
Sofie Sandbæk Andersen oplevede selv at have travlt i gymnasiet. Det gjorde det svært at fortsætte med håndbold. Desuden fik hun andre interesser.
”Jeg fik en anden social sfære, som jeg synes var vildt interessant, og som jeg gerne vil dyrke uden for skolen også.”
Flere tilbud til pigerne
Mette Toftager mener, at løsningen på tendensen kan være mere målrettet tilbud til pigerne.
”Man skal tænke i nogle til bud til piger, hvor det ikke er konkurrence, som er i fokus. I stedet skal det være det sociale.”
Sofie Sandbæk Andersen fortsatte med at spille håndbold igennem hele hendes gymnasietid. Det på trods af både manglende tid og nye interesser.
”Jeg blev ved, fordi det var sjovt. Det gav mig noget andet. Og så var det virkelig fedt at komme ud at bevæge sig lidt samtidigt med, at jeg så nogle andre mennesker end ”bare” dem fra mit gymnasie.”
Men dog pointerer hun også på, at hun var en af de få.
”Jeg havde mange veninder, som gik til sport før gymnasiet, men som endte med at stoppe i løbet af de tre år.”
