Politiet halter efter svindlerne: Behov for styrket uddannelse

De seneste årtier er det gået stærkt med digitaliseringen. Flere og flere dele af samfundet rykker online. Vi handler derinde. Vi kommunikerer derinde. Og vi svindler hinanden online. Alt sammen fra bekvemmelige rammer i vores eget hjem. 

Parallelt med digitaliseringens indtog i vores samfund, vokser presset på lovens lange arme. Og noget tyder på, at politiet ikke længere kan følge med de kriminelle på nettet. Seneste offerundersøgelse anslog, at omkring 190.000 danskere blev svindlet på nettet i 2023 – en stigning på over 40.000 ofre fra året før. Samme år tikkede der 37.040 anmeldelser vedrørende økonomisk it-kriminalitet ind hos politiet – et antal, der i 2024 steg til 42.041. 

Politiet løber hurtigere og hurtigere mod de kriminelle på nettet, der hele tiden synes at være et skridt foran. For kan politiet overhovedet følge med længere?

Politiet halter efter 

I takt med digitaliseringen i samfundet er nye former for it-relateret økonomisk kriminalitet vokset frem. Alle sammen med formålet om at lokke værdifulde oplysninger eller penge ud af borgere. Og de er dygtige til det. 

It-relateret økonomisk kriminalitet har været i vækst og fylder mere på politiets bord end tidligere. En aktindsigt fra Rigsadvokaten viser, at anmeldelserne om it-relateret økonomisk kriminalitet er steget hvert år fra 27.940 anmeldelser i 2021 til 42.041 i 2024.

Alvoren er ikke til at tage fejl af længere. Anmeldelserne bliver flere. Henlæggelserne er mange, og det går ud over de forurettede.

Politiet mangler kompetencer 

Den it-relaterede økonomiske kriminalitet udvikler sig hurtigt, og politiet halter efter. 

Ifølge formand for Politiforbundet, Heino Kegel, prioriteres alt politiarbejde, og typisk prioriteres personfarlig kriminalitet. 

”Jeg synes generelt ikke, at vi lever op til de forventninger, som borgerne med rette kan have til politiet, for vi henlægger simpelthen for meget, og vi skuffer dem alt for meget i forhold til den prioritering, vi laver. Men det er nødvendigt, fordi vi ikke har flere ressourcer,” fortæller han. 

Ifølge Adam Diderichsen, der er politiforsker ved Syddansk Universitet, er politiet ikke rustet til at håndtere det stigende antal anmeldelser. Han mener, at det har taget for lang tid at se alvoren for både samfundet og politikerne. 

“Vi har simpelthen været for langsomme til at forstå, hvor ødelæggende den her form for kriminalitet er, og at det faktisk kan være på niveau med personfarlig kriminalitet, og det gælder ikke bare politiet, det gælder hele samfundet,” fortæller han. 

It-relateret økonomisk kriminalitet kan være komplekst, og han mener ikke, at politiet er rustet til at bekæmpe det. Forklaringen kan ifølge ham findes i det politiske arbejde. 

I 2015 valgte man fra politisk side at forkorte politiets basisuddannelse. Uddannelsen varede inden da tre år, men fremover skulle den skæres ned til to år. Begrundelsen var, at man ville have flere politibetjente. 

“Den beslutning ser virkelig dum ud. Det gjorde den allerede dengang, men endnu mere nu, fordi vi kan se, at politiet mangler kompetencer,” siger Adam Diderichsen. 

Hans Roost, politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi, medgiver, at man i politiet har et kompetenceefterslæb.

”Da it-relateret økonomisk kriminalitet begyndte at boome, havde vi i kredsene ikke de nødvendige ressourcer og kompetencer til at løse opgaven. Vi indså hurtigt, at området skulle tilføres ressourcer og viden, og der er i den forbindelse udviklet både lokale og centrale uddannelser,” siger Hans Roost. 

o

o

o

o

o

o

i

o

o

o

Henlæggelser svækker retsfølelsen 

Aktindsigten fra Rigsadvokaten viser, at der i 2023 blev henlagt 46.114 sager. Det tal var i 2024 på 39.437 sager. Politiet henlægger altså hvert år flere tusinde sager på baggrund af sagens omfang, hvilket har store konsekvenser for samfundet og den enkeltes retsfølelse.

Ifølge Per Andersen, der er juraprofessor ved Syddansk Universitet, svækker det retsfølelsen at få henlagt sin sag.

“Det at få en sag henlagt, er noget, der underminerer tilliden til systemet, hvis man oplever, ikke at kunne få hjælp, når man er i kontakt med myndighederne,” fortæller han. 

I 2023 modtog politiet 37.040 anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet. Samme år anslog Justitsministeriets offerundersøgelse, at der var knap 190.000 ofre. Det er altså ikke alle ofre for it-relateret økonomisk kriminalitet, der anmelder den forbrydelse, de har været udsat for.

Der kan ifølge Sine Gregersen, som er direktør i Center mod Økonomisk IT-Svindel, være skam forbundet med at være udsat for en sådan forbrydelse. Derudover kan de mange henlæggelser også spille ind på om ofrene anmelder svindlen.

Hun har gennem sit arbejde med ofre for kærlighedssvindel oplevet en magtesløshed og skam blandt ofrene, der har spurgt sig selv ’hvorfor skal jeg sidde og skamme mig på politistationen, når de opklarer så få sager?’. 

“Der er meget høj alvorsgrad her, og det er politiet begyndt at få øjnene op for, og vi er i samfundet begyndt at få øjnene op for det. Jeg mener, at vi stadig mangler at sætte handling bag erkendelsen og få etableret noget hjælp til de her ofre og deres pårørende, men der er vi ikke helt i mål endnu,” siger hun.

Man kan lære af nabolandene

Ifølge Adam Diderichsen er it-relateret økonomisk kriminalitet en svær type kriminalitet at håndtere, og der er derfor behov for en styrket indsats på hele uddannelsesområdet i politiet. 

”Man er nødt til at opbygge de kompetencer, for politifaglige kompetencer kan du ikke få andre steder end ved politiets uddannelse og politiet selv. Derfor er man nødt til også at tage det alvorligt, i forhold til at få bygget de her faglige miljøer og tilhørende uddannelser op internt i politiets selv,” fortæller han.

Derudover bør man i Danmark, ifølge Adam Diderichsen, kigge mod nabolandene, da de oplever samme udfordringer. Han fortæller desuden, at man er bedre til digital efterforskning i Norge.

“De har en meget bedre politiuddannelse, og de har meget mere udvikling og forskning på politiområdet. Så derfor har de opbygget de miljøer, der skal til,” siger han.

Ifølge Adam Diderichsen begyndte man for 10-15 år siden i Norge at undersøge digital efterforskning nærmere. Dermed besidder Norge i dag en stor viden, han mener Danmark kan lære af. Politiuddannelsen i Norge er desuden længere og tager tre år, hvor den i Danmark er otte måneder kortere. 

NSK og NCIK har ikke ønsket at svare på, hvordan de arbejder med at nedbringe antallet af henlæggelser. 

Der skal tilknyttes specialister

Politiinspektør Hans Roost mener også, at dansk politi skal have et vedvarende fokus på uddannelser og kompetenceudvikling på dette kriminalitetsområde, da det er i konstant udvikling.

“Udover kompetenceudvikling internt i politiet, skal vi også kigge efter specialister uden for politiet. Civile efterforskere rekrutteret fra civilsamfundet kan være med til at løfte kompetenceniveauet i kredsene. Første skridt i den retning er, at hver politikreds har fået tilknyttet en IT-ingeniør, der kan hjælpe med de mest komplekse sager,” fortæller han. 

Karina Lorentzen Dehnhardt, medlem af retsudvalget og retsordfører i SF, erkender det politiske ansvar og anerkender også problematikken i det store antal henlæggelser.

“Jeg tror det vigtigste lige nu er uddannelse og teknologiske hjælpemidler. Det kommer vi til at sætte fokus på, når vi skal forhandle politiforlig i løbet af det her år.” 

Hvordan vil I helt konkret fokusere på uddannelsen? 

“Vi skal have mere mandskab, og der er forskel på, om det er mindre sager, som ser ens ud, eller det er de helt store hvidvasksager til flere milliarder kroner, og der skal man kunne rumme begge dele. Jeg tror på, at den her parallelle uddannelse til politiskolen, der er mere it-efterforskningsbaseret, er en af de ting, vi vil prøve at se, om vi kan få opbakning til, når vi forhandler politiforlig, da det betyder, at vi i virkeligheden kan rekruttere lidt bredere,” udtaler hun. 

Hun påpeger, at det er svært at fastholde medarbejdere, der er dygtige til det it-faglige, da bankerne også er interesseret i deres kompetencer, og derved ville den parallelle uddannelse være til de digitalt stærke, der ikke er interesseret i den nuværende politiuddannelse. 

Justitsministeriet er blevet forholdt disse udtalelser, men er ikke vendt tilbage.