Politikere og forskere er enige: Hvis vi vil passe på klimaet, skal vi renovere mere og rive mindre ned
Det belaster klimaet, når vi river ned for at bygge nyt. Derfor vil politikere gøre det mere attraktivt at bevare og renovere eksisterende bygninger.
Vi danskere skulle blot 69 dage ind i året, før vi havde brugt vores andel af jordklodens ressourcer. Levede alle mennesker på jorden som en gennemsnitlig dansker, skulle vi have mere end fire jordkloder.
Hvis vi vil passe bedre på jordkloden, skal vi altså gentænke måden vi lever på. Ikke kun når vi fylder indkøbskurven eller planlægger næste feriedestination, men også når vi realiserer vores boligdrømme, som er meget populært hos danskerne.
En ny rapport fra Realdania, en forening med fokus på livskvalitet i boliger, viser, at 88 procent af danskerne laver ændringer eller renoverer, når de køber bolig.
Renovering belaster klimaet, men hvis alternativet er at rive ned for at bygge nyt, så vil jordkloden takke dig, for at vælge et renoveringsprojekt.
I en anden rapport fra Realdania fra 2024 har man undersøgt klimabelastningen ved renovering af forskellige boligtyper. Man sammenligner CO2-udledningen, når man renoverer og når man river ned og bygger nyt. Her er resultatet entydigt. Ja faktisk så entydigt, at rapporten hedder: ’Renovering er bedst for klimaet’.
Grønne i drift
I rapporten fremgår det, at nye huse er bedre isoleret og generelt mere energieffektive, og det er derfor naturligt at tænke: Det må kunne betale sig i klimaregnskabet at bygge nyt på lang sigt.
Men så simpelt er det ikke, fortæller Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet:
“Selvom de nye huse bruger mindre energi i drift, er det generelt dyrere i CO2-regnskabet at rive ned og bygge nyt, end det er at renovere.”
Han forklarer, at den store forskel i klimabelastningen især skyldes, at nybyg kræver langt flere byggematerialer end renovering.
Fremstillingen af byggematerialer står for over 10 procent af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser, kan man læse i en rapport fra IGENBO, et forskningsprojekt som Jesper Ole Jensen er med i.
Politisk fokus
Tallene peger altså på, at hvis vi vil reducere vores klimaaftryk, skal vi renovere frem for at rive ned.
Det er også noget, man på Christiansborg er opmærksom på, fortæller Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratiet:
“Folketingspartierne har bedt os om at have et særskilt fokus på hvordan vi kan undgå nedrivning og fremme renovering. Derfor arbejdede jeg på at få indført et bevar-eller-forklar-princip i bygningsreglementet, da valget blev udskrevet. Jeg håber på at tage fat i det igen, hvis jeg får mulighed for det.”
Bevar-eller-forklar-princippet går ud på, at man skal kunne argumentere stærkt for nedrivning af en bygning. Ellers skal den bevares.
Seniorforsker Jesper Ole Jensen har dog svært ved at se princippet fungere for mindre boliger:
”Det lyder jo godt, men jeg tror, at det er svært at omsætte i praksis. Den model som princippet er inspireret af, rammer kun bygninger over 1000 kvadratmeter. Det er svært for mig at se, hvordan bevar-eller-forklar skal fange f.eks. parcelhuse.”
Her peger han i stedet på en model, man har indført i Gladsaxe Kommune.
Der har man strammet reglerne for, hvor meget af en grund der må bygges på, når man river ned og bygger nyt. Samtidig vil man gøre det mere attraktivt at renovere, og derfor gælder de nye regler ikke, hvis man bygger til et eksisterende hus.
Den model er Sophie Hæstorp Andersen også positiv overfor:
”Man kunne sagtens forestille sig at modellerne kunne leve side om side. Gladsaxe-modellen er blot endnu et incitament for at skulle bevare bygninger.”
Både på kommunal, national og international plan ser man renovering som en del af løsningen på at reducere vores klimaaftryk. FN’s klimapanel peger nemlig også på, at renovering af eksisterende bygninger er helt centralt for at passe på vores jordklode.
