Portræt: Som abortmodstander står Kezia Mortensen fast, selv når det er svært

I ungdomsårene kan sociale forventninger fylde meget. For abortmodstander Kezia Mortensen har hendes politiske holdninger dog ofte placeret hende uden for flertallet. En position, hun bevidst har valgt at stå ved. 

Hun prioriterer at tænke selvstændigt og følge sine egne overbevisninger frem for at tilpasse sig andres abortsyn.

Kezia er 25 år og bor i Tórshavn med sin mand og deres etårige søn. Hun repræsenterer Ung fyri Miðflokkin, ungdomsorganisationen for det kristenkonservative parti Miðflokkurin, hvor hun blandt andet fungerer som uofficiel sekretær med ansvar for at formidle organisationens synspunkter og orientere om aktuelle initiativer. 

Engagementet begyndte gennem hendes mand, som allerede var medlem af organisationen, men hendes egen interesse for politik går længere tilbage. 

“Jeg er vokset op i en tid med stor politisk spænding,” udtaler hun og beskriver, hvordan mange markante begivenheder i verden har haft indflydelse på hende.

Hun er født og opvokset i Østgrønland, men flyttede i 2011 til Færøerne sammen med sin familie. Siden da har den unge mor fundet sin plads i færøsk værdipolitik.

Et kristent livssyn

Kezia er bevidst om, at ikke alle tror på Gud eller følger kristne normer, men selv har hun valgt at lade sig guide af den kristne filosofi, der ser alle mennesker som lige og med iboende værdi. 

Alligevel foretrækker hun argumenter i debatten, som ikke udelukkende bygger på religion, men som også kan begrundes etisk og videnskabeligt.

I hendes øjne udspringer uenigheden i abortdebatten af et grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt et foster kan betragtes som et menneske med egen værdi. 

Hun oplever ofte, at netop det spørgsmål reduceres til bestemte funktioner eller udviklingsstadier under graviditeten. 

“Argumentet fremstilles nogle gange forenklet som, at fosteret ‘bare er en klump af celler’,” siger hun og modstiller sig: “I en tid med detaljeret viden om fosterets udvikling bliver det tydeligt, at det er et levende individ i kontinuerlig udvikling, ikke blot et abstrakt potentiale”.

Kezia afviser, at vanskelige livsomstændigheder alene kan begrunde beslutningen om abort.

Hun mener, at det ikke på forhånd er muligt at afgøre, om et liv vil være værd at leve, og understreger samtidig, at kvinder ikke skal stå alene med ansvaret.

Derfor fremhæver hun vigtigheden af at beskytte både mor og barn gennem konkrete alternativer, som bedre adgang til adoption, økonomisk støtte, rådgivning og psykologhjælp. 

At nogle mennesker senere i livet oplever psykisk smerte, fratager efter hendes opfattelse ikke et menneskeliv dets værdi. Tværtimod peger det netop på behovet for en forbedring af samfundets sociale støtteordninger, mener hun.

Der er plads til nuancer

Selvom Kezia ønsker, at abort kun bør ske ved tungtvejende grunde, i tråd med gældende lovgivning, anerkender hun samtidig synspunkter om kvindens ret til kropslig autonomi.

“Hvis man mener, at fosteret ikke har moralsk status, kan jeg godt forstå argumentet om, at det er hendes krop og hendes valg,” siger hun. 

For Kezia handler debatten ikke om at dømme eller tvinge andre til at mene som hende, men om at kunne føre åbne samtaler og lytte til hinanden - også når man er uenig. 

Hun ser det som sundt at blive udfordret på sine holdninger og uddyber, at hun ville være villig til at ændre mening. Det ville dog kræve overbevisende argumenter.

Ung og afvigende

Ligesom med mange andre alternative overbevisninger kan abortmodstand have sin pris. Kezia oplever, at hendes standpunkt ofte mødes med stigmatiserende reaktioner. 

“Det kan føles som om, man bliver sat i en bås, hvor fordomme overskygger forståelsen af de argumenter og værdier, der ligger bag ens holdning,” forklarer hun.

Hun har erfaret, at særligt hendes alder sætter forventninger til, hvilket abortsyn hun bør have. I film, tv-serier og på sociale medier ser hun ofte, at opbakning til fri abort fremstilles som en selvfølge. 

Det giver hende indtrykket af, at debatten kun rummer én holdning, hvor afvigende opfattelser får begrænset plads i den offentlige samtale. 

“For mig er det problematisk, fordi et sundt og demokratisk samfund bør have plads til forskellige synspunkter - også når de går imod det, der ofte fremstilles som det mest acceptable,” udtaler hun. 

“Jeg savner en åben og respektfuld samtale, hvor man kan være uenig uden at blive stemplet eller afvist.”

Ny lov, samme ståsted

Selvom Kezia gerne så, at abortdebatten tog sig anderledes ud - ikke mindst i forbindelse med den nylige lovændring med ikrafttrædelse i 2026 - har det ikke ændret hendes politiske standpunkt. For hende er holdningen tæt knyttet til både identitet og levevis.

At tage aktivt stilling til abortspørgsmålet har gjort hende mere bevidst om sine moralske og etiske grænser. 

Selvom hun til tider oplever modstand, lader hun ikke flertallets - eller jævnaldrendes - holdninger fylde. 

“Det motiverer mig mere til at deltage aktivt i debatten og sige min mening, fordi det er vigtigt, at vi taler sammen og tør tage vores uenigheder op.”

Selv hvis hun stod alene, ville hun fastholde sit synspunkt om at beskytte dem, hun mener, ikke er i stand til at beskytte sig selv. 

“For mig vejer det tungere end blot at følge strømmen,” fastslår hun.