Prepping – kan det overhovedet lade sig gøre som studerende?

Overlevelsetæppe, nødradio og langtidsholdbart rugbrød.

Det er blot nogle af de ting, man bør have på lager, hvis man skal følge beredskabsstyrelsens råd om at ”preppe” og være forberedt på en krisesituation i 72 timer.

Som led i et inddragende journalistisk projekt har To Prep Or Not To Prep været i kontakt med de unge, der har svært ved at finde hoved og hale i anbefalinger og gode råd. For kan det overhovedet lade sig gøre at preppe ordentligt, når man bor i en studiebolig? Og når SU’en kun lige rækker til den første hver måned?

Det mener militæranalytiker ved KU, Alexander Høgsberg Tetzlaff, at man sagtens kan. Han har ikke selv preppet, men fortæller, at det kan være en tryghed for nogen: 

”Det kan være rigtig fint for nogen at preppe. Det kan give en følelse af, at man har gjort noget, og at man så er forberedt,” siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

For ham handler det om at vurdere situationen og finde ud af, hvad man ønsker at prioritere. Det er også grunden til, at han ikke selv har preppet. Han fortæller, at der er flere forskellige grunde til, at myndighederne anbefaler at preppe. Og der er grund til, at han ikke selv har fulgt anbefalingen:

”Man kan aldrig stille det så skarpt op, at man er på røven, hvis man ikke har preppet. Hvis der opstår en situation, hvor der er fødevaremangel i Danmark, og hvor vi ikke kan finde ud af at fordele det rundt, så der rent faktisk er nogen, der sulter i så lang tid, at det kan blive farligt, så er vi på røven. Men det vurderer jeg, er meget utænkeligt,” fortæller han.

Han fortæller, at prepping er en del af en større samfundsmæssig kontrakt – at man skal preppe, så man kan klare sig selv, og myndighederne derfor kan prioritere de svageste i samfundet. 

Men hvordan gør man det? Ifølge Alexander Høgsberg Tetzlaff behøver det slet ikke være så svært. For de fleste har allerede mere end rigeligt i hjemmet til at kunne klare sig i 72 timer. Han kommer med sine tre bedste råd til unge og studerende, så det bliver mere overskueligt og billigere at preppe.

RÅD NUMMER 1

Hvis du er plaget af en kronisk sygdom, så anbefaler Alexander Høgsberg Tetzlaff, at du hele tiden har lidt ekstra medicin på lager. På den måde slipper du for at stå i en situation, hvor du af forskellige årsager ikke kan få adgang til ny medicin.

RÅD NUMMER 2

Køb lidt ekstra ind – uden at du overhovedet behøver at overdrive. De fleste har allerede rigeligt i køkkenskabene, og ender det i en nødsituation, mener Alexander Høgsberg Tetzlaff, at de fleste unge sagtens kan leve af en enkelt dåse tun eller hakkede tomater i en dag eller to. Hans råd er derfor enkelt. Køb en ekstra pakke knækbrød eller en dåse hakkede tomater, når du alligevel er i Rema:

”Medmindre du er sådan en, der virkelig ikke har mad hjemme og bare køber en burger på Maccen, så har man jo nok noget derhjemme, selvom man ikke kan tænde ovnen. Du kan åbne en dåse af et eller andet - altså du kan jo leve af hundemad. Det er jo bare ikke særlig sjovt, men du skal nok overleve,” siger Alexander Høgsberg Tetzlaff.

RÅD NUMMER 3

Vand kommer i mange former. Og mener du ikke, at du har plads til en 20-liters vanddunk midt i stuen, så anbefaler Alexander Høgsberg Tetzlaff at tænke i andre baner. En kasse sodavand under sengen eller en boksvin under håndvasken. Det er vanddrivende, men kan sagtens holde dig hydreret indtil en eventuel krise er afværget. Og så gør det krisen lidt sjovere, slutter Alexander Høgsberg Tetzlaff.