Professor: Derfor rammer ensomhed indvandrere oftere
Ensomhed blandt indvandrere er langt mere udbredt end hos etniske danskere. Det handler om netværk og kulturer, siger ekspert, der fremhæver tre årsager – og en løsning, der kræver åbenhed.
Offentliggjort
Et nyt land. Et nyt liv. Men ofte uden familie, uden netværk og uden sproget. Når indvandrere kommer til Danmark, begynder mange på bar bund, og det gør dem sårbare over for ensomhed.
Indvandrere og deres efterkommere føler sig nemlig oftere ensomme end resten af befolkningen. Ifølge rapporten Vores Livskvalitet fra 2025 er forskellen 46 procent – set over hele livet.
Når man kommer alene – og uden netværk
De fleste indvandrere kommer til Danmark for at arbejde eller studere, viser tal fra Danmarks Statistik. Fælles for mange er, at de ankommer alene og har et begrænset netværk. Derfor har disse grupper færre muligheder for kontakt med andre mennesker.
Sådan forklarer Morten Sodemann det. Han er professor i indvandrermedicin og forskningsleder på Indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital.
Kulturen gør det svært at tale om problemer
Men den højere grad af ensomhed handler ikke kun om manglende netværk. Den er også rodfæstet i indvandrernes egne kulturelle normer, fortæller Sodemann.
Blandt andet har indvandrere oftere svært ved at tale om psykiske udfordringer med hinanden, hvilket kan føre til en følelse af ensomhed:
”Man kan have et stort problem, som man ikke kan tale med nogen om – og så bliver man pludselig meget ensom.”
Han peger på, at det ikke er normalt i resten af verden at tale om, det der er svært:
”I nogle minoritetsmiljøer holder man meget på informationen, fordi det kan blive misbrugt. Man kan blive udstødt, eller blive betragtet som skør eller sindssyg, hvis man siger noget som helst andet end, at man har det godt.”
”Vi er ikke gode til at invitere folk ind”
Men ansvaret ligger ikke kun hos minoritetsdanskerne. For selvom der er kulturelle barrierer i minoritetsmiljøer, har danskere også svært ved at åbne dørene for fremmede, påpeger Sodemann:
”Det værste ved etniske danskere er, at vi er meget lidt inkluderende i vores fællesskaber. Vi er ikke gode til at invitere folk ind.”
Og det har alvorlige konsekvenser. For ensomhed er ikke bare en følelse – den kan være direkte livsfarlig.
Langvarig ensomhed øger risikoen for alvorlige sygdomme som hjerte-kar-problemer og depression, ifølge Social- og boligstyrelsen. Faktisk er det lige så farligt som rygning.
Udover at det slider på helbreddet, gør ensomhed det også sværere at blive integreret. Ifølge Sodemann hænger ensomhed og integration uløseligt sammen:
”Når man er ensom, så bliver man ikke integreret, og hvis man har svært ved at finde fodfæste i Danmark, så bliver man ensom.”
”Medicinen er at tale højt om det”
Skal ensomheden blandt indvandrere mindskes, kræver det forandring hos begge parter – både minoritetsdanskere og etniske danskere. Og Morten Sodemanns budskab er klart:
”Medicinen er at tale højt om det. At gøre det til et emne man kan tale om uden at blive stigmatiseret”
Samtidigt forklarer han, at det er nødvendigt, at etniske danskere bliver bedre til at inkludere folk, de ikke kender. Det vil modvirke både ensomhed og integration.
