Rage bait er årets ord. I politik handler det om at gøre de rigtige mennesker sure.

Ifølge forlaget, som udgiver Oxford English Dictionary, er brugen af udtrykket steget markant det seneste år. Oxford University Press beskriver rage bait som digitalt indhold, der intentionelt er designet til at fremkalde vrede eller forargelse ved at være provokerende eller stødende, typisk for at trække trafik til en konto eller et indlæg. 

Dette er ikke et ukendt fænomen i dansk politik. I en viral video på TikTok optræder Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i en satirisk video, hvor han spiller en slags ejendomsmægler for “Jihadmæglerne” på Palæstina Plads. I videoen siger han, at man på pladsen kan udleve sin “islamistiske drøm” ved blandt andet at stene kvinder eller hugge hænderne af tyve.

De rigtige skal blive sure

Når man bruger rage bait politisk, handler det ikke nødvendigvis om at gøre alle sure. Det handler i stedet om at gøre de rigtige mennesker sure. Det er sådan, Katrine Krogh Pedersen, forsker i dansk og retorik ved Københavns Universitet, beskriver logikken. Ifølge Krogh Pedersen virker især de polariserende greb som en strategisk positionering for partierne. Det betyder, at man bruger rage bait til at definere sig selv i modsætning til dem man gør vrede.

Krogh Pedersen peger på et eksempel fra USA, hvor præsident Donald Trump i december 2025 i et opslag på hans eget medie Truth Social reagerede på filminstruktøren Rob Reiners død. Trump omtalte ham som en ”tortured and struggling, but once very talented movie director…”, og hævdede at Reiners død var selvforskyldt grundet den vrede, han havde skabt hos andre gennem det, Trump kaldte “Trump Derangement Syndrome”.

Påstanden udløste kraftig kritik og blev omtalt som en politisering af en tragedie. “Det er total rage bait. Det eneste han ønsker, det er jo lige præcis at folk bliver forargede. Hvis han får eliten og de politisk korrekte mod sig, så står han jo i opposition til dem,” siger Krogh Pedersen.

Mekanismen er altså, at man skaber en konflikt, der får ens modstandere til at reagere, og at den reaktion i sig selv bliver et bevis på, at man står i opposition til dem.

Krogh Pedersen peger på Dansk Folkeparti som et parti, der får inspiration fra Trump. “Der er noget copycat i forhold til hvordan de bruger rage bait. Dygtigt, synes jeg.”

Fløjene dominerer på TikTok

Det er ikke alle partier der kan drage lige stor fordel af trenden. I følge Krogh Pedersen er det lettere for fløjpartier at udnytte formaterne, da de ofte er defineret af stærke holdninger og hvem de er i opposition til. Midterpartierne har sværere ved at vinde på konfliktrigt indhold, da de sjældent har ejerskab over polariserende emner.

De to partier med flest følgere på TikTok er Liberal Alliance med 114,9 tusind følgere og Dansk Folkeparti med 31,9 tusind følgere. Enhedslisten kommer på en tredjeplads med 12,4 tusind følgere. Resten af Folketingets partier har enten ikke en tilstedeværelse på TikTok, eller et markant lavere antal følgere. 

Liberal Alliance bruger også humor til at sætte sig selv i kontrast til politiske modstandere. I en video på TikTok joker Alex Vanopslagh: “Det er virkelig, virkelig ved at blive koldt. Det er så koldt, at jeg lige har set en socialist der havde hænderne i sine egne lommer.”

I politik bliver rage bait en måde at positionere sig på, der giver en fordel til de aktører, der kan levere tydelige fjendebilleder. Oxford University Press’ kåring sætter ord på en digital kultur, som allerede har sat sit præg på dansk politik.