Regeringen vil have bedre styr på Danmarks beskyttelsesrum

I 2003 blev vedligeholdelse og tilsyn af sikringsrum et kommunalt ansvar. Det skete som led i en større omlægning, hvor civilforsvar blev nedlagt, og mange sikringsrum blev fjernet. 

Men med droner i luften og krig på kontinentet er der kommet større bevågenhed på Danmarks antal af beskyttelsesrum, forklarer beredskabsforsker og lektor Lene Sandberg:

”Der er sket en minimering i antallet, siden ansvaret overgik til kommunerne. Vi har ikke haft fokus på dem i mange år, og ingen minister har løftet pegefingeren. Det vender nu.”

Ny kurs

I maj iværksatte regeringen et tilsyn, som viste store forskelle mellem kommunerne. Rasmus Dahlberg, forsker i kriser og katastrofer ved Forsvarsakademiet, er det en konsekvens af manglende prioritering lokalt:

”For ti år siden ville ingen blive valgt på at bruge penge på beskyttelsesrum. Derfor er beredskabets niveau i dag meget forskelligt fra kommune til kommune. En centralisering kan imødegå det, så ansvaret og prioriteringen løftes væk fra kommunerne.”

Med lovforslaget, som beredskabsminister Torsten Schack Pedersen har fremsat, skal tilsyn indberettes og ministeren vil få hjemmel til at påbyde nye beskyttelsesrum.

Forkert fokus?

Lovforslaget hviler på baggrund af tilsynet i maj, men Lene Sandberg stiller også spørgsmålstegn ved, om den øgede bevågenhed på beskyttelsesrum er baseret på relevante risikovurderinger i en tid præget af hybridkrig og cybertrusler:

”Jeg efterlyser, at vi tager stilling til, hvad vi har behov for. De her rum er lavet til konventionelle våben, til at holde gas ude. Men det er jo ikke nødvendigvis den krigstrussel, der er i dag.”

Men lovforslaget kan dog også holde en større signalværdi, forklarer Rasmus Dahlberg:

”Det handler ikke kun om fysisk beskyttelse, men også om at imødekomme en bekymring i befolkningen, og om ikke at gentage fortidens nedprioritering i et fremtidsperspektiv.”

Lovforslaget er nu i høring og forventes fremlagt for Folketinget senere på året.

 Efter Ritzau