Regeringen vil regulere spilreklamer, men opgaven er alt andet end simpel

Den store gevinst promoveres på gadehjørner, på tv og i radio med farverige, fængende reklamer, der sælger drømmen om at vinde i spil. 

Du kender det sikkert selv. Man kan næsten ikke se en fodboldkamp på tv, uden at spilreklamer fylder skærmen både før, under og efter kampen.

Mens det for nogle blot er en irritation, kan det for folk med spilproblemer være dybt problematisk.

I Danmark har 479.000 personer spilproblemer, hvilket er mere end en fordobling siden 2016, viser tal fra Skatteministeriet. Denne bekymrende udvikling kan have medvirket til, at Folketinget i det nye år skal tage stilling til, hvordan loven om spil skal reguleres, hvilket fremgår af lovkataloget for 2025. 

Men hvordan kan man beskytte spilafhængige og andre sårbare grupper mod spilreklamer, uden at reguleringen utilsigtet rykker spillerne ud på et ulovligt marked? Og kan man overhovedet være sikker på, at en regulering hjælper? 

Svært at regulere 

Spillemyndigheden blev oprettet i 2000 og hører under Skatteministeriet. De er ansvarlige for at sikre et ordentligt og reguleret spilmarked i Danmark. 

Kontorchef hos Spillemyndigheden, Jan Madsen, fortæller, at der forgår en del markedsføring for spilreklamer på sociale medier. Derfor har de indgået et samarbejde med Google og Meta for at forhindre ulovlige spil på internettet. 

Han var også en del af Spillemyndigheden i 2012 og har dermed fulgt Spillelovens udvikling på tæt hold.

“Når man regulerer spillelovgivningen, så handler det om at finde en balance, der samtidig sikrer forbrugerbeskyttelsen og muligheden for at udbyde spil,” fortæller Jan Madsen. 

En af dem, som har beskæftiget sig med, hvordan man lovgiver mod spilreklamer, er lovforsker og adjunkt ved CBS Law, Maria José Schmidt-Kessen.

Hun konkluderer i rapporten “Informations- og kommunikationsteknologilov,” at det er komplekst og svært at regulere Spilleloven.

På baggrund af dette har hun efterfølgende udtalt til Videnskab.dk: “Spilreklamer på nettet og sociale medier er løbet løbsk, og spillemyndighederne i hele Europa – herunder Danmark – har så godt som ingen værktøjer til at regulere dem.” 

Uenighed mellem politikere og branchen 

Debatten om spilreklamer har stået på i flere år, og det kan SF- og folketingspolitiker Sigurd Agersnap skrive under på.

Han fortæller, at de allerede kom med et udspil på at regulere spilreklamer i 2020, og selvom det er på lovkataloget i 2025, er det ikke tilfredsstillende for SF. 

“Vi vil gerne i gang hurtigst muligt,” fortæller Sigurd Agersnap.

Han erkender, at en regulering af spilreklamer vil koste penge, da spilfirmaer er store sponsorer for blandt andet sportsklubber. Han er dog fortsat uforstående over, hvorfor der endnu ikke er taget politisk handling. “Det må man spørge ministeren om,” siger Sigurd Agersnap.

Administrerende direktør for Spillebranchen, Morten Rønde, mener derimod, at man skal være påpasselig, når man vælger at regulere lovgivningen, da man risikerer at skræmme spilfirmaerne væk. 

“Hvis spilfirmaerne ikke har lov til at reklamere, så vil de heller ikke have nogen forretning, og så vil de bare opgive deres licens i Danmark.” 

Og det vil være ærgerligt, mener Morten Rønde, fordi man i Danmark har en kanaliseringsgrad på 90%. Det betyder, at langt størstedelen af dem, der spiller, bruger hjemmesider, der har dansk spillelicens.

Her henviser han til tal fra Spillemyndighedens årsrapport for 2023.

“Det er enormt komplekst” 

Morten Rønde har fuld forståelse for, at man diskuterer, hvor meget spilreklamer skal reguleres. Ifølge ham er et totalforbud ikke en god idé. Han fremhæver, at det vil få økonomiske konsekvenser, hvis man gør det. “Staten tjener cirka 2,2 milliarder om året på hele spilindustrien i skatter. Så vi bidrager til, at en del af de penge kan gå til en masse andre gode ting i samfundet,” fortæller Morten Rønde. 

Chani Yavin, seniorprojektleder for Center for Ludomani, forstår godt, at mange firmaer og organisationer er økonomisk afhængige af indtægterne fra spilreklamer, men understreger: 

 “Vi har altså at gøre med en markedsføring for et afhængighedsskabende produkt, som målrettes mod sårbare målgrupper, og det mener vi er alvorligt.” 

Selvom Chani Yavin kalder problemet for enormt komplekst, ser Center for Ludomani et totalforbud mod spilreklamer som den eneste løsning på problemet.

Kigger man på det fra en lægevidenskabelig vinkel, vil et totalforbud ikke nødvendigvis løse problemet ifølge Arne Møller, forskningslæge og lektor på Aarhus Universitet. 

“Ludomaner vil gøre alt for at jagte det næste spil, og det vil altid være muligt at finde spil,” pointerer forskeren. 

Er det blevet normalt at spille? 

På Spillemyndighedens hjemmeside kan man se, at siden liberaliseringen af spillemarkedet i 2012 er vi i Danmark gået fra at have én spiludbyder til 44 spiludbydere med godkendt spillelicens.

I takt med at der er kommet flere spiludbydere, har man også set en markant stigning i annoncering og markedsføring på TV og i radioen viser tal fra Kantar Gallup. 

Den nuværende mængde spilreklamer kan dog være et problem, for det kan være med til at normalisere gambling, når vi ser dem over det hele, forklarer Antonia Erz, lektor på Institut for marketing på CBS. Hun uddyber: 

“Reklamer fungerer som eksponering, der gør spil mere velkendt. Forskning viser, at jo mere velkendt noget er, desto mere positivt opfattes det, og dermed normaliserer det gambling gennem reklamer,”

Det er også måden, der bliver reklameret på, som er med til at lokke folk til at spille. Her fremhæver Antonia Erz belønningsreklamer, hvor man modtager et beløb, hvis man starter med at spille. 

“Det er ligesom, da man var barn og fik et stykke legetøj for at gå til tandlægen. Man bliver belønnet for sine handlinger og opførsel, det opmuntrer til en bestemt adfærd,” fortæller hun. 

Statistikker fra Center for Ludomani viser at 1 ud af 10, der har søgt hjælp hos dem i 2023, blev introduceret til spil på grund af reklamer. Kigger man på reklamer, sociale medier og streamers sammenlagt stiger dette til 1 ud af 5. 

Det er som at se sin ekskæreste 

For spillere, der i forvejen har en spilafhængighed, kan reklamerne trigge deres trang til at spille. 

Forskningslæge Arne Møller hæfter sig ved, at de mange reklamer kan være problematiske for de spillere, der lider af spilproblemer.

“Bare lyden alene, af spilreklamen, øger deres dopamin, og så er de klar til at spille mere,” siger forskeren om, hvordan spilreklamer påvirker ludomaner.

En af dem, der har disse følelser tæt inde på kroppen, er Marcus Mossalski, tidligere ludoman og nu uddannet behandler hos misbrugsbehandlingscentret Tjele.

Selvom han ikke længere er afhængig af spil, husker han tydeligt, hvordan det var at forsøge at komme af med sin spilleafhængighed, mens reklamer for spil var overalt. “Lad os sige at min kæreste går fra mig, så fjerner jeg alle gaver, billeder og ting, jeg har fra hende, for hver gang jeg ser hende, gør det ondt. Så forestil dig, hvordan en ludoman har det, når personen forsøger at slippe af med sin ludomani, men bliver eksponeret for alle disse reklamer,” fortæller Marcus Mossalski

Totalforbud eller regulering

Marcus Mossalski understreger, at det er nødvendigt med et totalforbud for at gøre det mindre normalt at spille og for at komme problemet til livs: 

 “Ventelisterne bliver længere og længere, og de spilafhængige bliver yngre og yngre. Jeg har en 18-årig i behandling lige nu, det tror jeg, spilreklamerne har en del af skylden for.

Han præciserer, at et totalforbud skal være med til forebygge mod, at flere bliver ludomaner.

Marcus Mossalski står ikke alene, også SF tilslutter sig holdningen om, at et totalforbud er den eneste rigtige løsning. 

“I SF ser vi gerne et totalforbud mod reklamer for alle former for spil på alle platforme,” fortæller Sigurd Agersnap 

Et totalforbud, mener Morten Rønde, administrerende direktør for spillebranchen, ikke er vejen at gå. I stedet foreslår han at se på en begrænsning. 

“TV2 har lavet en reklamebegrænsning på maksimalt 3 spilreklamer i hver reklameblok. Det har nedbragt antallet af reklamer en hel del. Det, synes vi faktisk, er en god idé,” fortæller Morten Rønde.

Hvad gør de store spilmarkeder?

I Europa varierer reguleringen af spilreklamer betydeligt fra land til land.

I Storbritannien, som er det største spilmarked i Europa, har man med forskellige tiltag strammet kravene for spilreklamer. Den britiske organisation Committees of Advertising Practice (CAP), præsenterede i 2018 nye regler for live spil og bonusser med henblik på at beskytte personer med spilproblemer.

I en pressemeddelelse, siger direktør for CAP, Shariar Coupal “Vi vil ikke tolerere spilreklamer, der udnytter folks sårbarheder med iøjnefaldende gratisspil og bonustilbud.” 

Et af de punkter som CAP implementerede var netop restriktioner på de reklamer, som opfordrer til spil under liveudsendelser. 

Totalforbud i Italien 

Et af de lande, som har forsøgt sig med et totalforbud mod spilreklamer, er Italien. I 2019 indførte de et forbud mod alle former for spilreklamer online, på tv og i radio. 

Den danske spillemyndighed offentliggjorde i 2023 en top-10 over europæiske lande med størst online kanaliseringsgrad. Her befinder Italien sig på en tredjeplads med en kanaliseringsgrad på 94,4 %, hvilket er højere end Danmark, der har en kanaliseringsgrad på 90,2. 

I Italien har totalforbuddet mod reklamer tilsyneladende ikke medført, at spillerne har søgt mod ulovlige spilsider, ifølge statistikken fra Spillemyndigheden, hvilket kunne være en af de bekymringer, man havde ved et totalforbud. 

En statistik fra Statista Market Insights i Italien viser samtidig, at antallet af spillere på online-kasinoer, lotterier og spilsider er stigende siden forbuddet i 2018 frem til 2024, og det forventes at stige fremadrettet på trods af totalforbuddet, som stadig er gældende.

Vi har forsøgt at komme i kontakt med Skatteminister Rasmus Stoklund, men han har ikke vendt tilbage på vores henvendelser.