Regeringen vil skabe tryghed i nattelivet – men unge kvinder føler sig stadig utrygge

Klokken er 01:25. På Rustik i Esbjerg pumper musikken derudad, og unge mennesker fylder dansegulvet til, dansende og flagrende. Freja er der også. Hun har netop forladt gulvet for at smutte på toilet. Men i ét mærker hun et greb om sin arm. Hun forsøger at hive den til sig igen, uden held. Armen er fastlåst, og hjertet hamrer. De er ældre end hende, stærkere end hende. Hvad gør jeg? Hvor er der hjælp? Tankerne galoperer i hovedet.

18-årige Freja Rexen går i byen hver weekend. Hun har flere gange følt sig utryg, og det skyldes blandt andet, at hun har oplevet krænkende adfærd imod sig i byen gentagende gange: 

“Der er virkelig tit folk, der pifter efter en og som gerne vil have ens opmærksomhed. Det sker mest, når vi piger går sammen, og der har vi egentlig bare ignoreret det og gået hurtigt væk fra det.” 

Hver femte unge kvinde føler sig utryg i nattelivet 

Freja er langtfra den eneste unge kvinde, der i dag føler sig utryg i nattelivet. En undersøgelse fra 2025 lavet af Det Kriminalpræventive Råd belyser, at selvom de fleste unge mennesker på tværs af alle køn idag føler sig trygge, når de færdes rundt i nattelivet, så viser det sig, at næsten hver femte unge kvinde i alderen 16-35 år føler sig utryg, når de går i byen om natten. Det er blandt andet ting som ubehagelige og nedværdigende kommentarer og uønsket seksuel opmærksomhed, som kvinderne bekymrer sig om ifølge undersøgelsen. Den uønskede seksuelle opmærksomhed fylder særligt hos mange af kvinderne. I undersøgelsen angiver godt og vel to tredjedele af kvinderne, at de bekymrer sig for at blive udsat for dette.

Og spørger man Zen Donen, bestyrelsesmedlem i foreningen “Everyday Sexism Project Danmark”, er det ikke overraskende nyt, at så mange kvinder føler sig utrygge i dag: 

“Der er mange kvinder, som har en oplevelse af, at nattelivet er et tidspunkt, hvor der desværre er en del mænd, der bliver mere løsslupne, så derfor er det som om, at der er lidt mere, der er tilladt. Og den oplevelse gør jo, at der er mange kvinder, som er mere opmærksomme og mere bekymrede, når de bevæger sig rundt i byen,” fortæller hun.

Men det stopper ikke her. 59% af kvinderne har enten selv oplevet eller overværet uønsket seksuel opmærksomhed, mens det tal til sammenligning for mændene er 33%. Ifølge Zen Donen bliver utrygheden hos kvinderne forstærket i takt med omgangskredsens ubehagelige seksuelle erfaringer: “Jeg tror, det betyder noget, at de fleste enten selv har været ude for noget, eller at deres venner harværet udsat for noget. Det er noget, man snakker om i vennegruppen.” 

Hos Freja og veninderne deler de opfattelsen. I deres vennegruppe er det blevet et naturligt samtaleemne: “Os piger, vi snakker i hvert fald meget om det. Mine drengevenner snakker ikke så meget om det.” 

Politisk kamp mod utryghed i nattelivet 

Problemet er ikke nyt. Siden 2021 har regeringen haft fokus på at øge trygheden i nattelivet. Fra juli 2021 har politiet haft mulighed for at oprette nattelivszoner, hvor dømte personer kan få et forbud mod at opholde sig. Året efter fulgte regeringen op med andre konkrete tiltag, der blandt andet pålagde serveringssteder at gøre brug af en dørvagt efter midnat, og hvor politiet fik mulighed for at kunne bortvise personer, der skaber utryghed i byen. Tiltagene har alle haft fokus på at bidrage til at øge den generelle tryghed i nattelivet. Men i løbet af de sidste år har man målrettet den politiske indsats mod at sikre særligt unge kvinders tryghed i byen. Sidste år lancerede regeringen 10 nye initiativer, der skal skabe tryghed de steder, hvor unge mødes og går i byen. Tryghedsinitiativerne handler blandt andet om at øge tilskud til Natteravnene, at skabe trygge opholds- og afhentningssteder for de unge, men derudover er der også fokus på at mindske frygten for seksuelle kommentarer og krænkende adfærd.

Laurits Monefeldt, retsordfører for Konservativ Ungdom, hilser nogle af tiltagene velkomne:

“At man giver tilskud til Natteravnene og Unge Ravne er vi meget fan af. Vi vil gerne have mere af det, der synligt skaber tryghed. Politi og Safehouses deriblandt.” 

Men ikke alt ved regeringens udspil vækker begejstring hos ungdomspolitikeren:

“Jeg synes, det bliver for meget undersøgelse, før man træffer beslutninger, og jeg savner derfor noget mere reel handling. For vi har jo ret meget viden om det her i forvejen, og der er nogle initiativer, som man godt kunne gå i gang med.” 

Manden har stadig greb om Frejas arm. Den er klemt, uden chance for at vriste sig fri. Men hjælpen kommer. En gruppe unge drenge opfanger Frejas nervøse blik. Lidt efter giver manden slip. Med det samme løber Freja mod toilettet. Hun ser ikke mere til manden resten af aftenen. I dag er det et halvt år siden, hændelsen fandt sted. Oplevelsen glemmer hun aldrig, og piftene og blikkene er ind imellem stadig en del af byturen for Freja, men alligevel insisterer hun på at være ung, imens man er ung.