Rekordlav kundepunktlighed: Passagerer på Svendborgbanen kommer for sent som aldrig før
Kundepunktligheden for togene mellem Odense og Svendborg, har i november måned ramt et nyt lavpunkt på 74,3%. Det er det dårligste resultat, siden man begyndte at måle punktligheden på Svendborgbanen for 3,5 år siden.

*Oprindeligt publiceret 18. december 2024*
Rekordmange forsinkelser
Kundepunktligheden på Svendborgbanen ligger langt under målsætningen på 88,2%, som er fastlagt i kontrakten mellem Transportministeriet og GoCollective, der varetager togdriften på strækningen. Faktisk har der aldrig været målt en lavere kundepunktlighed end den, ved seneste måling fra november 2024, på 74,3%.
Det vil sige, at passagerene på Svendborgbanen er ankommet på deres destination med mere end 3 minutters forsinkelse i 1 ud af 4 tilfælde i november:
„Det er frustrerende, når man igen og igen kommer for sent til arbejde, og at det samtidig er en kamp at finde plads i toget,” fortæller Pia Rasmussen, som hver morgen pendler fra Odense til sit arbejde som fysioterepeaut i Svendborg.
En utaknemmelig opgave
En målsætning for kundepunktligheden på 88,2% er fastsat i den kontrakt, der er indgået, mellem GoCollective og Transportministeriet, da firmaet vandt udbuddet og dermed overtog driften af Svendborgbanen i 2020:
"I perioden januar til november 2024 ligger kundepunktligheden på Svendborgbanen på 89,2%. Det er et procentpoint højere end målsætningen. Men der er udfordringer, især i april, september og november, hvor vi ligger under målet," fortæller Nicolai Smidt Sigsgaard, vicetrafikdirektør i Banedanmark.
Den gennemsnitslige kundepunktlighed, altså hvorvidt passagererne når frem inden for 3 minutter af tidsplanen, er år til dato 1,15 procentpoint på den gode side af målsætningen. Alligevel har GoCollective været genstand for en hel del kritik henover årene:
“Man skal aldrig underkende, hvor træls det er at stå på en perron og vente på et tog, der ikke kommer. Det er ekstremt frustrerende. Men når det er sagt, så er der nogle gange et lidt skævt billede af, hvordan kollektiv trafik fungerer. Kollektiv trafik er et gode for Danmark, og den fungerer bedre end dens rygte, når vi ser på tallene”, fortæller kommunikantionschef i GoCollective, Mikkel Juul.
Frustrerende trængsel
Pendlere oplever ofte trængsel i myldretiden på Svendborgbanen. Kombineret med forsinkelser betyder det, at toget mellem Odense og Svendborg ofte ikke er en pålidelig transportform, når de skal møde ind på arbejde om morgenen.
Trængslen i morgentogene har konsekvenser for pendler, Pia Rasmussen, som beskriver, hvordan hun af og til tager toget kl. 7:31 i stedet for 6:52, selvom det betyder, at hun møder lidt senere på arbejde end hendes kolleger:
“Jeg har ikke lyst til at stå som sild i en tønde hver morgen kl. 6:52. Alternativet er at møde senere på arbejde, men så kommer jeg bare dét senere hjem om aftenen.”
Trængslen på de berygtede morgentog mellem Odense og Svendborg diskuteres flittligt af passagere på Facebook-gruppen ‘Passager på Svendborgbanen’, som har 2.500 medlemmer.
Pia Rasmussen kan nikke genkendene til mange af oplevelserne, men understreger også, at der, i sjældne tilfælde, blot er tale om ren og skær brok.
Mikkel Juul fra GoCollective, firmaet, som varetager togdriften på Svendborgbanen, kalder ligefrem tilblivelsen af ‘Passager på Svendborgbanen’-gruppen for et privilegie:
“Det er ekstremt værdifuldt for os, fordi vi har mulighed for at kommunikere tæt med vores passagere om det, der er relevant for netop dem. Vi bruger gruppen aktivt til at berette om fx den geopolitiske situation [krigen i Ukraine red.], som i øjeblikket betyder, at vi mangler reservedele til vores togsæt.”
Se: Sådan finter Viktorija Søsborg sig til en siddeplads på de berygtede morgentog
Transportministeriet bekræfter trængsel
Viktorija Søsborg er praktikant på Odense Universitetshospital som del i hendes uddannelse til Sundhedsadministrativ koordinater. Hun deler lignende oplevelser med Pia Rasmussen om trængslen i morgentogene. Viktorija Søsborgs oplevelser er understøttet af billed- og videodokumentation, som viser de overfyldte togvogne, samt to breve, hun har modtaget fra Transportministeriet, hvori ministeriet anerkender hendes frustrationer:
”Transportministeriet finder ikke GoCollectives nuværende togdrift tilfredsstillende … Det er uhensigtsmæssigt, at GoCollective kører med færre togsæt end planlagt på afgange med mange passagerer”, skriver Transportministeriet bl.a. i to e-mails.
Siden krigen i Ukraine har bl.a. vindmølle- og jernbaneindustrien mærket, hvordan forsyningskæder har omvæltet sig pga. en ny oprustningsindustri, der også i høj grad efterspørger stål:
“Det er desværre en trist og træls virkelighed, som har præget vores togdrift i de her år. Vi bruger meget stål til vores reservedele: Hjul, bremser, gearkomponenter, aksler osv. Vi har været vant til, at stål var en ressource, der tilkom os rimelig frit i et åbent marked, fortæller Mikkel Juul fra GoCollective og uddyber:
“Det er en udfordring, som vi stadig står i, men vi har heldigvis i denne uge [siden 16. december] kunnet sende et ekstra togsæt til Svendborgbanen til store glæde for vores passagerer og os.”
Gamle signalsystemer, materielproblemer og overkørsler
Årsagerne til de mange forsinkelser i november er komplekse men bl.a. fejl på signalsystemet og en række hastighedsnedsættelser spiller ind. Ansvaret for det ligger hos Banedanmark:
“November er klart den værste måned med en kundepunktlighed nede på 74,3%. Det skyldes primært de midlertidige hastighedsnedsættelser på grund af sporets tilstand, som vi var nødt til at reparere. Vi oplevede også glatte skinner som følge af løvfald”, forklarer Nicolai Sigsgaard fra Banedanmark.
Men også GoCollective har oplevet udfordringer med materiellet i november bl.a. døre, der ikke ville åbne og lukke, samt andre tekniske fejl:
“Vi har både oplevet problemer med signaler, som Banedanmark har ansvaret for, men vi har også haft nogle problemer med vores eget materiel i GoCollective. Fx gik der en motor i stykker på vores ene tog, som uheldigvis holdt, så det spærrede for vores andet ‘raske’ tog. Derfor måtte vi få et helt tredje tog til at trække det væk”, fortæller Mikkel Juul fra GoCollective.Svendborgbanen er den strækning i Danmark, hvor der er flest allerflest nærvedhændelser, og de kan skabe forsinkelser. Nærvedshændelser er situationer, hvor lokomotivføreren er nødt til at bremse toget pga. en person ved skinnerne. Hændelserne sker oftest ved overkørsler, som er de steder, hvor toget krydser en vej, og dem er der hele 30 af på Svendborgbanen. Det vil sige en overkørsel for hver 1,6 km. kørt. Den slags forsinkelser rammer hårdere på Svendborgbanen end andre steder:
"Svendborgbanen er en særlig størrelse, da det er en enkeltsporet strækning. Forsinkelser forplanter sig hurtigt, fordi vi ikke har alternative spor at disponere over. Det betyder, at selv mindre forsinkelser kan tage længere tid at genoprette”, fortæller Nicolai Sigsgaard fra Banedanmark.
Forbedringer på vej, men tålmodigheden sættes på prøve
Mens pendlere som Pia Rasmssen og Viktorija Søsborg stadig oplever en presset hverdag på grund af forsinkelser og trængsel, er der langsigtede forbedringer i sigte. Et nyt digitalt signalsystem, Banedanmark er ved at udrulle, vil i 2026 forhåbentlig løse mange af de udfordringer, der i dag rammer Svendborgbanen:
“Vi står midt i nogle svære år for kollektiv trafik herhjemme, fordi man er i gang med at udrulle det nye signalprogram. Det har nogle ret store konsekvenser for meget af den danske togdrift i øjeblikket,” fortæller Mikke Juul fra GoCollective.
Banedanmark og GoCollective forventer imidlertid, at implementeringen vil forbedre punktligheden på Svendborgbanen markant, når det nye digitale signalsystem er fuldt udrullet i anden halvdel af 2026, således at pendlere igen kan regne med Svendborgbanen som et pålideligt transportmiddel til og fra arbejde:
“Det gode ved signalsystemet er, at det giver sikrere overkørsler til stor gavn for, særligt, Svendborgbanen. Selve sikringsanlægget bliver sværere at smutte forbi, og så undgår vi de situationer, hvor lokomotivføreren er nødt til at bremse op for at undgå at ramme en person, som tror, at han lige kan nå over banen, inden toget kommer”, fortæller Mikkel Juul fra GoCollective.
Selvom det nye system på sigt forventes at forbedre punktligheden og effektiviteten, har udrulningen dog medført visse start-vanskeligheder. For eksempel har der været udfordringer i Østdanmark, hvor Banedanmark har måttet udarbejde en ny tidsplan for implementeringen. Men GoCollective ser lyst på fremtiden for Svendborgbanen til trods:
“Vi ved, at det er udfordringer, Banedanmark tager meget alvorligt. Det er meget kritisabelt, men vi har stor forståelse og stor respekt for den opgave, Banedanmark har i øjeblikket med at udrulle det her signalprogram. Det bliver til gavn for passagererne på Svendborgbanen, når det nye signal er fuldt udrullet", slår Mikkel Juul fra GoCollective fast.