Retssag kan være skæbnestund for miljøbeskyttelse landet over
En borgerbevægelse i Aalborg vil anlægge en sag mod staten. De betvivler den anlægslov, der giver dem lov til at bygge en motorvej hen over Limfjorden, der vil ramme store dele af det vestlige Aalborgs naturområder. En ekspert mener, at udfaldet af sagen mod staten kan sætte nye standarder for, hvordan miljøhensyn vurderes i store anlægsprojekter. Andre borgerbevægelser holder et vågent øje med sagens gang.
1.013.510 kroner. Det er så meget, Borgerbevægelsen mod en ny motorvej i Egholmlinjen har samlet ind på 51 dage. Denne million betyder, at de nu vil anlægge sag mod staten. De betvivler legitimiteten bag den anlægslov, der giver staten ret til at bygge en motorvej, der skal slange sig fra det sydlige Aalborg og vest om byen. Ved hjælp af en tunnel får den en mellemlanding på den lille ø Egholm og til sidst ender den med en bro, som går i land vest for Nørresundby forbi lufthavnen.
Men det er ikke kun aalborgenserne, der holder vejret. Louise Faber, stifter og tidligere formand af Borgerbevægelsen og nu sagens advokat, mener, dette kan komme til at være en skæbnestund for fremtidige anlægsprojekter.
“Nogle af de problemstillinger, som den her retssag kommer til at handle om, knytter sig blandt andet til den proces, der er blevet anvendt. Det er den samme proces, der bliver brugt på mange projekter, vi er bare det første sted, hvor man kom frem til en anlægslov".
Dette afspejler Borgerbevægelsens slagord, "med lov skal land igen bygges", også.
Dette kan Bent Ole Gram Mortensen, som er lektor i Energi og miljøret på Syddansk Universitet, også se sig selv enig i. “Jeg tror bestemt, det kan danne præcedens fremover. Det bliver interessant at se, hvor meget domstolene er villige til at gå ind og vurdere i forhold til EU-retten og miljøbeskyttelse.“
Truede dyr trues
Det er dog ikke kun den rekreationelle natur, der står for skud ved opførelsen af Limfjordsforbindelsen. Esben Buch, der var naturvejleder for Aalborg Kommune i 42 år, og Henrik Mørch, der blev født på øen og er formand for beboerforeningen Egholms Venner, arbejder hårdt for at bevise, at mange af de undersøgelser Vejdirektoratet laver, er fejlagtige. De mener, at mange dyr, der er truede eller sårbare, vil blive forstyrret eller dø.
Et af de dyr, der risikerer at blive forstyrret mest af en ny motorvej, er den europæiske odder. Det er noget der bekymrer Esben Buch. “Når mennesker går rundt på den sydlige del af øen, hvor odderne er, gør det ingen forskel. Men det gør en stor firesporet motorvej”.
Både Esben Buch og Henrik Mørch mener desuden, at Vejdirektoratet underminerer faren for oddere og flagermus ved at bygge en motorvej hen over Egholm. “En af de væsentligste dødsårsager for oddere er trafikdrab. Det samme gælder flagermus. Det fremgår endda af et fyldigt materiale, der er på Vejdirektoratets hjemmeside”, siger Esben Buch.
Strandtudserne er en tredje bestand, der har fast habitat på Egholm. Strandtudserne er i forvejen en truet art, og derfor har København Zoo lavet et projekt, hvor de opformerer strandtudserne for derefter at sætte dem ud i naturen.
Derfor er det ifølge Esben Buch “direkte besynderligt og uklogt”, at Vejdirektoratet nu vil ødelægge levestederne for dem i deres naturlige habitater. “Vi plejer at sige, at København Zoo bruger millioner på at få dem til at leve. Staten bruger milliarder på at slå dem ihjel igen”, lyder det fra Henrik Mørch om strandtudserne specifikt.
Kritikken fra Henrik Mørch og Esben Buch og nogle andre spørgsmål om dyrenes habitat er blevet forelagt Vejdirektoratet. De svarer, at standstudser og odder vil blive flyttet til et 21 hektar område syd for Egholm, men kritikken, der går på specifikt disse planer, bliver ikke besvaret.
Sikkerhed for infrastrukturen
Den holdning deler By og Land rådmand i Aalborg kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), dog ikke. Han er stor fortaler for en tredje Limfjordsforbindelse, da Aalborg er infrastrukturelt sårbar og forklarer valget af en motorvej over Egholm med, at “det giver den bedste sikkerhed”.
Grunden til sårbarheden er de to nuværende forbindelser over Limfjorden. En bro og en tunnel. De andre Limfjordsforbindelser, der har været på tegnebrættet, har været en ekstra tunnel og Lindholm-ruten, men ingen af dem har rådmanden været fan af.
“Den (tunnellen, red.) giver ikke den samme sikkerhed. Det vil stadigvæk være sådan, at hvis en lastbil havarerer dernede, så lukker man alle rør. Lindholm-ruten vil bare give endnu flere problemer i forhold til eksisterende bebyggelse.”
Håbet og generalprøven
Andre borgerbevægelser følger spændt med i det foreliggende søgsmål mellem staten og Borgerbevægelsen. Hvis det lykkes at standse motorvejsprojektet i Nordjylland, på baggrund af manglende hensyntagen til naturen, så kan man også standse andre store anlægsprojekter, hvor asfalten kolliderer med naturen.
Hos Kattegatforbindelse – NEJ TAK anser man det nordjyske søgsmål som “generalprøven” på deres kommende kamp imod et af danmarkshistoriens største og dyreste anlægsprojekter. Nemlig en brofast forbindelse mellem Jylland og Sjælland med Samsø som bindeled.
Skyggekomitéen
Planerne om Kattegatforbindelsen har dog ligget stille siden 2022, hvor transportminister Trine Bramsen udtalte i en pressemeddelelse, at forundersøgelsen til projektet "ikke giver grundlag for at igangsætte projektet". Der er dog stadig stærke kræfter, som opererer i skyggerne for at etablere Kattegatforbindelsen i form af lobbyorganisationen Kattegatkomitéen.
Organisationen blev skabt af forhenværende regionsrådsformand for Region Midtjylland, Bent Hansen i 2008, og organisationens erklærede mål er at etablere Kattegatforbindelsen. Blandt formandskabet finder man flere magtfulde skikkelser, eksempelvis den midtjyske regionsrådsformand Anders Kühnau og borgmester i Kalundborg Michael Damm. Ligeledes var Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister og indtil for nyligt direktør for Dansk Industri Transport, en del af formandskabet.
Mediet Ingeniøren kunne igennem aktindsigt afdække, at Transportministeriet fortsat arbejder på at igangsætte en mindre undersøgelse af byggeriets påvirkning af naturen og miljøet. Det fremgik, at undersøgelsen ville koste mellem 500-600 millioner kroner ifølge en korrespondance mellem medarbejdere i ministeriet og Sund og Bælt, som skulle stå for byggeriet. Den lille undersøgelse ville være betydeligt billigere end at igangsætte en større dybdegående miljøkonsekvensundersøgelse, som ville koste tre til fire milliarder kroner.
Formanden for Kattegatforbindelse - NEJ TAK, Anna Dyrvig, “stiller sig på bagbenene” med udsigten til en undersøgelse på en halv milliard. Hun kan sagtens forestille sig et scenarie, hvor tilhængere af projektet ville kunne sige “ej, nu har vi brugt en halv milliard. Selvfølgelig skal vi gennemføre det nu.”