Rigtige mænd får også botox

Jeg var træt af rynkerne.

Det udvendige passede ikke med det indvendige.

Jeg var simpelthen for ung til at få rynker, og jeg kunne ikke lide det, jeg så i spejlet. 

Der var ingen mænd i mine kredse og miljøer, der havde gjort det.

Ingen.

Jeg var den første.

Jeg gik ikke og sagde, ‘jeg skal have botox’.

Jeg startede med at holde det for mig selv.

For var botox ikke kun til kvinder?

Første gang jeg lå på briksen, kunne jeg mærke i kroppen, at jeg var spændt.

Jeg havde det på samme måde, som når jeg købte nyt tøj eller fik en ny tatovering.

Følelsen af, at der skete noget nyt.

En følelse af vellyst.

Det spændte lidt den første time.

Ellers kunne jeg ikke mærke de små stik fra nålen, der brød huden i min pande.

Jeg hedder Michael Justad. Jeg er 47 år, og jeg arbejder som kiropraktor og personlig træner. Jeg fik min første botox-behandling for seks år siden.

Nu får jeg lavet botox hvert halve år.

Jeg er en rigtig mandemand. Jeg styrketræner og er muskuløs. Jeg er dækket af tatoveringer på armene. Jeg går ikke til lægen med smerter, for det skal gås væk. Jeg er god med mine hænder og god til håndværk. På alle måder er jeg en mand.

Og for mig passer en rigtig mand på sit udseende og sin udstråling. 

* 

I dag kan vi ændre vores udseende på mange måder. Fjerne rynker, gøre vores læber større og få kæben til at stå skarpere. De kosmetiske indgreb er med tiden blevet mere populære. Kvinder dominerer stadig i statistikkerne. Alligevel ser vi flere og flere mænd, der lægger sig under nålen i håb om at finde tilfredsstillelse i eget udseende.

En årsrapport fra the International Society of Aesthetic Plastic Surgery viser, at den mest anvendte ikke-kirugiske behandling hos mænd er botox. En behandling som glatter rynker ud og giver et yngre udseende. Her er der fra 2019 til 2023 sket en stigning på 60% på verdensplan.

I Danmark er det ikke lovpligtigt at indberette de kosmetiske indgreb, når det ikke er kirurgisk. Alligevel er den voksende tendens til kosmetiske behandlinger til mænd, noget de danske klinikker kan genkende. To større klinikker både i Jylland og på Sjælland tilkendegiver, at de ser en stigning af mandlige klienter inden for de sidste fem år.

Anne Birgitte Uhlig er kosmetisk sygeplejerske hos Copenhagen fillers & Thomas Uhlig speciallægeklinik, og her ser hun betydeligt flere mænd end for bare få år siden.

Hos Copenhagen Fillers er omkring 20% af kunderne er mænd. De fleste får her lavet botox mod bekymringsrynkerne i panden for at se friskere ud. Hun har også klienter der ønsker fillers ved kæbelinjen og hagen. 

Når mænd lægger sig under nålen, kan det både være for at holde sin alder, fremhæve de maskuline ansigtstræk eller for at se yngre ud:

”De vil gerne ældes med ynde. Hvem vil ikke gerne have fem eller ti år af på en god dag?” siger hun og fortæller, at de fleste mandlige klienter er omkring 40 år.

Når de mandlige klienter vender tilbage til klinikken, er de glade for resultatet.

“Hvis man har gået og fået at vide, at man ser sur og træt ud, og pludselig siger folk: 'hvor ser du frisk ud', så bliver man glad. Så retter man sig op og smiler tilbage,” siger hun. 

Generelt er mænd i højere grad begyndt at gå op i hudkvalitet og udseende. De vil ikke længere have deres kæresters aflagte cremer. De vil have deres eget, der passer til dem selv.

Anne Birgitte Uhlig ser positivt på, at flere mænd får lavet kosmetiske behandlinger. For lige som kvinder, vil mænd også gerne se godt ud: 

“Hvorfor skulle mænd holde sig tilbage, bare fordi de er mænd?” 

* 

Jeg gør det ikke for at se yngre ud.

Jeg vil ikke være en af dem, hvor folk kigger på mig og tænker ’fuck, du ligner en på 18’.

Jeg vil bare gerne se godt ud.

Som om jeg ikke har taget skade af min alder.

Jeg er tidligere bodybuilder.

Jeg træner stadig hver dag, og min krop ser ud som den gjorde, da jeg var 20 år.

Men ansigtet fulgte bare ikke med.

Mit ansigt repræsenterer mig. 

Jeg kan jo ikke gå rundt i bar mave. 

Jeg vil udstråle det, jeg føler mig som.

Energisk og frisk.

Det er sådan, jeg er som person.

Jeg kiggede mig i spejlet for at se resultatet. 

Resultatet af min første behandling. 

Med det samme var jeg var hooked on the look. 

Hurtigt fortalte jeg folk om det, og hvad jeg havde fået lavet.

Jeg var den første, men nu er der mange.

Jeg har nok været med til at nedbryde tabuet i mine kredse.

De spurgte mig ’Jamen Michael, får du lavet noget?’

‘Du holder dig så ungt i udseende?’ 

’Det vil jeg også gerne prøve’ 

Nu er det også håndværkere der knokler og de store dørmænd inde i Aarhus, der får det.

* 

Jeg var 15 år, da jeg startede med at gå op i mit udseende. 

Jeg stod foran spejlet og plukkede mine øjenbryn.

Neglene skulle klippes.

Jeg gik i solarie, selvom jeg er brun. 

Jeg begyndte at styrketræne. 

Jeg har været i byen. 

Med blondt hår, neglelak, mavetop og navlepiercing. 

Jeg blev hurtigt afhængig af at se, hvad min krop kan. 

Hvad jeg kunne gøre den til.

Hvad andre kunne se i den. 

Dengang gjorde jeg det for andre.

Nu gør jeg det for mig. 

* 

Et gammelt ordsprog lyder “fake it till you make it”. Igennem historien har der været mange eksempler på mennesker, som har ændret på sig selv og sit udseende i jagten på kærlighed, anerkendelse og selvtillid. Det er ikke tilfældigt, at mennesket har lyst til at ændre sig selv. Det mener Lene Christensen, som er uddannet cand.scient i zoologi fra Københavns Universitet: 

“Man faker ligesom dyr. Det er ligesom to katte, som skal op og slås. Den ene starter med at skyde ryggen, pelsen og halen op, sådan at den ser meget større ud end den egentlig er. Vi faker alle sammen med den slags signaler.”

Når du møder et menneske, tager du mange indtryk og signaler ind. Nogle af dem tillægger vi bevidst en værdi, andre gør vi helt uden at tænke over det. Lene Christensen har forsket i disse signaler, og hun kan se, hvordan vi mennesker vurderer hinanden ud fra kriterier, som vi ikke vidste fandtes: 

“Hvordan vi ser ud, kan faktisk betyde ret meget, og det har historien jo også vist igennem tiden. Bare i forhold til hvilket tøj, vi tager på, kan vi drille eller manipulere med signalerne og signalværdien. For eksempel i firserne, hvor man puttede skulderpuder ind for at få bredere skuldre. Det er en meget kendt signalværdi, jo bredere skuldre en mand har, jo mere testosteron er der i ham. Det handler jo faktisk som udgangspunkt i at kunne finde ud af, hvad er det for en partner, jeg står overfor her?” 

* 

Jeg står op om morgenen og barberer mig.

Så sætter jeg mig ud i mit isbad, der står tildækket på terrassen.

Efter det tager jeg mine dyre ansigtscremer på. 

Til tider tager jeg til kosmetolog, og får ordnet mine negle eller får bleget tænder.

Mit ansigt repræsenterer mig.

Jeg synes, det er mærkeligt, at nogle siger, at jeg dyrker min feminine side.

For så betyder det, at god hygiejne og at passe på sig selv er feminint.

Og hvis man er maskulin, så tager man ikke vare på sig selv.

Jeg tror ikke, at der er nogle, der vil have en mand med beskidte negle og gule tænder.

De kosmetiske indgreb påvirker ikke min maskulinitet.

Det kan ikke sammenlignes.

Man er ikke mindre maskulin, fordi man passer på sit udseende – tværtimod. 

* 

Postdoc Signe Rom Rasmussen og professor Karen Hvidtfeldt fra Syddansk Universitet udgav i 2023 forskningsartiklen ”I dag må man gerne se ud som om, at man gør noget ud af sig selv som fyr”, som undersøger og diskuterer maskulinitet og mænds forfængelighed. 

De har taget udgangspunkt i otte mænd, som på hver deres måde har fået lavet kosmetiske indgreb. Der bliver blandt andet peget på, hvordan synet på en mand har ændret sig:

“Henover de seneste årtier er der sket en sammenflydning af forskellige kulturelle udviklingsspor, der samlet set har været med til at udfordre og omskrive traditionelle forståelser af mandekroppen og maskulinitet, og som aktuelt gør sig gældende i en dansk kontekst. Vi har set kroppen indtage en central plads som identitetsmarkør i det senmoderne samfund, hvor kroppen udgør et projekt.” 

Oversat til hverdagssprog betyder det, at en mands krop er blevet en del af deres identitet. Førhen målte man mandekroppen på vitalitet, styrke og potens. Nu handler det om en blødere maskulinitet, hvor sundhed og æstetik har værdi. 

I forskningsartiklen bliver det italesat, at kosmetisk indgreb har været et middel for positiv selverfaring og glæde. Et middel som for nogle af deltagerne er blevet brugt på grund af lavt selvværd. Mændene fortæller, at det handler om en fremtidsorienteret glæde. Noget man kan se gevinsten på, også om et halvt og et helt år. Det er ikke noget, man som mand altid har kunnet tillade sig. Men tiderne ændrer sig, også for hankønnet: 

”Således oplever både de yngre og ældre mænd, at deres selvforståelse påvirkes af kulturelle normer og at mænds udseende i stigende grad har betydning for deres sociale status.” 

* 

Når jeg ser mig selv i spejlet, er jeg meget tilfreds med, hvordan jeg ser ud.

Og så alligevel ikke.

For der kan altid gøres mere.

Jeg har fået en vis selvtillid og bedre selvværd.

Men jeg synes stadig, alderdommen er træls.

Er der en ting, jeg har lært med alderen, så er det at ting ændrer sig. 

Jeg havde aldrig troet, at jeg som snart 50-årig ville gå så meget op i mit udseende.

Jeg tænkte, at jeg ville se gammel og færdig ud.

Men så sidder man her.

Og jeg har da masser af tid til at dyrke at se godt ud.

Jeg har svært ved at forestille mig, at du kommer til at fortryde at få fjernet dine rynker.

Just do it.

Du skal gøre det for din egen skyld, ikke for andres.

Og du bliver ikke mindre mand af at gå op i dit udseende og din udstråling.