RISIKOVILLIGE UNGE SLIKKER UV-LYS UDEN OMTANKE
Hvor gammel var du, da du gik i solarie første gang? Flere danske unge shopper sol end tidligere, viser en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Debutalderen er skræmmende, og eksperter advarer mod konsekvenserne. Men måske er opskriften på at holde den risikovillige ungdom fra solarierne ikke så simpel.
En ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse om unges solarievaner 2023 viser, at antallet af unge, der går i solarie, er stigende i Danmark. Flere 15-25-årige går i solarie end tidligere, men det er især bekymrende, hvor tidligt de unge begynder, lyder det fra eksperter. Hver tiende er nemlig under 14 år gammel første gang, de går i solarie.
Alderen er altafgørende
I 2009 fastslog WHO, at UV-stråling med sikkerhed er kræftfremkaldende. Det er også den forskning, som rapporten fra Kræftens Bekæmpelse bygger på. Hvor tidligt de unge besøger solcentret er helt afgørende for deres risiko for at udvikle kræft.
“UV-stråling skader vores DNA i cellerne. Når ens hud udvikles, er der en højere celledeling, end når vi er udvoksede. Jo yngre du er, når cellernes DNA skades, jo længere tid har de skadede celler til at lave nye delinger. Det øger sandsynligheden for, at der kommer flere celler med skader. På sigt kan det forårsage kræft,” siger Peter Dalum, projektchef for Kræftens Bekæmpelse.
Det er især de unge kvinder, der snupper en tur i UV-lysets skær. Sandsynligheden for at få modermærkekræft øges til 60%, hvis du går i solarie, før du er 35 år. Derfor er det mærkbart, at det er den hyppigste form for kræft blandt 15-34-årige kvinder.
De andre gør det jo også
I rapporten fra Kræftens Bekæmpelse svarer 55% af de unge, at de lægger vejen forbi et solcenter af skønhedsmæssige årsager – den pæne kulør.
“Det, der fik mig til at starte med at gå i solarie, var, at jeg gerne vil være brun. Den kedelige vinterbleghed var ikke lige mig,” siger 15-årige Maria Johansen fra Randers.
Generelt er de unge godt klar over, hvilke skader deres solarievaner kan medføre, viser rapporten. Men det spiller ikke den store rolle, fordi konsekvenserne ikke er håndgribelige for de unge, mener Helle Folden Dybdahl, chefpsykolog på privatklinikken Aleris PP:
“Man er villig til at løbe risikoen, fordi der er jo så meget, der er farligt. Når man er ung, er risici langt ude i fremtiden, så man tager dem ikke rigtig ind.”
De unges opfattelse af hvor mange af deres jævnaldrende, der går i solarie, stemmer ikke overens med det faktiske antal. 43% er enige eller meget enige i, at andre jævnaldrende også tager sol – faktisk er det kun 14%.
“Der er en fejlvurdering blandt unge om, hvor stort forbruget reelt er. Unge tænker, at andre går mere i sol, end de selv gør, så derfor er min risiko mindre end andres. Det bliver en forklaring på, hvorfor det er okay,” siger Helle Folden Dybdahl.
Er lovgivning opskriften?
I 2014 blev Solarieloven vedtaget, men loven fastlægger kun de sikkerhedsmæssige krav til solarier i Danmark. I dag har næsten alle EU-lande en aldersbegrænsning for brug af solarier på 18 år. På trods af at 70% af danskerne, Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse taler for, har vi ikke indført lovgivningen herhjemme.
“Der stikker vi virkelig ud,” siger Peter Dalum, Kræftens Bekæmpelse, der stærkt tilråder en aldersgrænse på 18 år.
På andre sundhedsområder som tobakssalg har lovgivning om en aldersgrænse haft indvirkning på antallet af unge rygere. Fra 2010-2021 er antallet af unge rygere mellem 16-19 år faldet med 10%. I dag ryger kun 5,5% af de danske unge dagligt.
Så er lovgivning ikke blot løsningen, kan man spørge?
Det mener Peter Grønborg, direktør hos Grønborg Sol, som er en af Danmarks største leverandører af solarier, ikke:
“De unge finder deres vej udenom. Jeg kan jo spørge jer, om I var fyldt 16 år, da I købte jeres første øl?”
Peter Grønborg sælger også solarier til nordmændene. Han fortæller, at salget til private hjem steg markant, efter der blev indført en aldersgrænse på 18 år i Norge:
“Salget steg bare til private hjem, og det vil også ske i Danmark.”
Det har ikke været muligt at få indsigt i salgstal fra Grønborg Sol.
En kombineret løsning
Selvom chefpsykolog Helle Folden Dybdahl ser lovgivning som en løsning, mener hun nærmere, at det er måden unge snakker om deres vaner på, der skal ændres for at stoppe udviklingen:
“Jeg tror, at man skal pille normaliteten ud af at gå i sol. Normaliseringen af solariebrug er nok det største problem. At italesætte det som normalt, gør det jo ikke mindre farligt.”
Parternes synspunkter slår tvivl om, at lovgivning, som er den mest omtalte model, er løsningen på at holde unge fra UV-lyset. Danskerne og eksperter er dog fælles om at mene, at der skal sættes ind på flere områder for at komme problematikken til livs.