Sådan blev fodbold fansenes dyreste passion

“Jeg føler sgu, at priserne for Viaplay får et nyk opad for hvert år,” siger Manchester United-fan Nikolaj Poulsen. Og han har delvist ret. I begyndelsen af 2024 steg prisen på Viaplays Premier League-pakke til 499 kroner om måneden – mere end dobbelt så meget som i 2015. For mange fans betyder det, at fodbold, der engang var en folkelig hverdagskultur, i dag opleves som et luksusprodukt.

Historisk set var fodbold en arbejdersport. Mange hold blev startet af fabrikker, og spillerne arbejdede, samtidig med at de spillede for klubben. I dag er billedet et helt andet. Europæisk topfodbold er blevet en global milliardindustri, hvor rettigheder, sponsorater og internationale investorer driver priserne i vejret – ofte på bekostning af fansenes pengepung.

Geopolitik og fonde ændrer spillets økonomi

Udenlandske interesser har spillet en central rolle i denne udvikling. Investeringsfonde,golfstater som Qatar og Saudi-Arabien, samt globale virksomheder ser i dag fodboldklubberne som strategiske aktiver.

En af dem, der har fulgt denne udvikling tæt, er Kenneth Cortsen, ekspert i sportsøkonomi, ledelse og branding. Han peger på, hvordan udenlandske aktører har ændret dynamikken i europæisk topfodbold.

“Nye penge og geopolitik har ændret sportsøkonomien. I fodbold kan man blandt andet se det i oprettelsen af Saudi Pro League, saudiernes køb af Newcastle og qatariernes køb af PSG. Det påvirker lønninger og transfers og skubber prisniveauet i branchen op, fordi det nu er stater, der går ind i sporten.”

Ifølge Cortsen er fodboldbranchen derfor blevet en økonomi, der sjældent følger almindelig markedslogik.

“Hvis en fodboldklub havde været en virksomhed, der producerede æg eller halvdårlige sko, ville den være gået konkurs. Men når en fodboldklub ikke hænger sammen økonomisk, kommer der ofte nogen og redder den.”

Set fra forbrugernes perspektiv betyder disse strategiske investeringer, at sporten bliver pakket ind i en kommerciel logik, hvor prisen på stadionbilletter, merchandise og streamingabonnementerne stiger, hver gang en ny sæson sparkes i gang.

Fans betaler gildet, når medieselskaberne gambler på fodbold

Blandt årsagerne til, at Premier League i dag er en af de dyreste sportsoplevelser på streamingmarkedet, nævner Cortsen også den voksende kommercialisering og stigende rettighedsomkostninger på sport.

“Medieselskaber betaler store summer for rettighederne til fodbold, fordi der er en interesse i sporten. Noget af prisen bliver tjent hjem via fx reklameindtægter, men på et tidspunkt kan der opstå mæthed. Hvis virksomhederne så opdager, at de har betalt for meget for rettighederne, ender den overskydende regning typisk hos forbrugerne.”

Set i forhold til den generelle prisudvikling i samfundet er de stigende streaming-priserne bemærkelsesværdige. Den samlede forbrugerprisindeks (CPI) i Danmark er steget med cirka 20–25 procent fra 2015 til 2024, og til sammenligning er prisen på Premier League gennem Viaplay steget med omkring 118 procent i samme periode.

Stigende streamingpriser udfordrer unge fans

For flere unge fodboldfans føles det, som om sporten langsomt glider ud af hænderne på dem. Manchester United-fan Nikolaj Poulsen fortæller, at han i dag må nøjes med en mindre Viaplay-pakke og i stedet tage på en sportsbar, når de store kampe spilles.

For andre handler det om at finde smuthuller. “Tidligere har jeg delt Viaplay med en kammerat, men det opsagde vi sidste år. Nu prøver jeg ofte at finde en lidt scuff stream på nettet,” fortæller en anonym Liverpool-fan.

Fodbold som følelse - og forretning

Selvom priserne har taget fart de seneste år, mener Cortsen ikke nødvendigvis, at udviklingen stopper her. Tværtimod peger han på fodboldens særlige psykologiske karakter.

“Psykologisk set er der tale om det, man kalder stammelignende adfærd (red. tribal behavior) eller emotionel tilknytning, hvor man betaler for kærligheden til klubben snarere end for nogen form for rationelle værdier.”

Det betyder også, at markedet kan blive ved med at vokse, så længe der er fans, der er villige til at betale.

“Der har været meget snak om bobler i økonomien, men i fodbold er der tale om en økonomi, der er meget passionsbåret. Historisk set har det kørt rundt, så længe nogle var villige til at betale gildet