Sådan får man de unge til at stemme: Her er professor og valgforskers 3 gode råd
Færre og færre unge stemmer til kommunalvalget. Men hvordan får vi de unge til at stemme? Det har Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker, tre gode råd til.
Det er formentlig ikke de unge, der kommer til at fylde valgstederne d. 18. november, når der skal stemmes til kommunalvalget. Heller ikke i Horsens.
Til sidste kommunal-og regionsvalg stemte blot 41,4 procent af de unge fra 22-29 år i Horsens.
Valgforsker Kasper Møller Hansen har netop forsket i dette og giver her tre gode råd til dig, der er ung vælger eller bare er interesseret i, hvordan man får de unge til at stemme.
Rollemodeller på stemmesedlen
- Hvis der kun er hvide, midaldrende mænd på stemmesedlen, er det meget begrænset, hvem der kan se sig selv i kandidaterne, og det er problematisk.
Han mener, at jo flere der kan spejle sig i kandidaterne, jo højere en stemmeprocent vil der være. Men det er lettere sagt end gjort.
- Det er svært at få brudt isen og få flere unge til at stemme. Ingen unge gider at stille op, når de ved, at mange unge alligevel ikke stemmer.
Møller Hansen mener, at jo større en diversitet, der er på stemmesedlen, jo større en vælgergruppe er der.
Kandidaternes alder skal være tydelig
- En ide kunne være at gøre ligesom andre lande i Norden – nemlig skrive alder ved siden af navnet på stemmesedlen. Det gør man allerede i Sverige og Norge. I Danmark kan man kun tyde kønnet ud fra navnet og ikke andet.
Hvis man som ung står i stemmeboksen og ikke har sat sig ind i de forskellige kandidater, kunne det være en hjælp, hvis alderen var tydeliggjort. Så ville det være nemmere for de unge at vælge en yngre kandidat.
Dermed ville flere unge stemme, fordi de unge føler sig repræsenteret i lokalpolitikken.
Stem med en ven
- Det er nemmere at stemme, når du gør det med andre. Du skal opfordre dine venner til at tage med dig ned og stemme. Lav en “stemme-date”. Vi bliver nødt til at tænke det som en social ting.
Valgforskeren mener, at stemmeprocenten vil stige, hvis unge laver en aftale om at stemme sammen og gør det til en fælles aktivitet. Det kan de unge allerede tænke over ved dette valg.
Rapporten viser, at stemmeprocenten fra 18-årige vælgere til vælgere på 19-21 år falder med hele 22,8 procent.
Forklaringen på dette er, at de hjemmeboende unge går ned med deres forældre og stemmer, og det dermed bliver en social aktivitet. Når de unge flytter hjemmefra, bliver sværere at “tage sig sammen” til at gå ned at stemme.
Han opfordrer de unge til at hive en ven, kæreste eller familiemedlem med ned til valgstederne d. 18. november.
Med disse råd håber og tror Kasper Møller Hansen, at stemmeprocenten samt antal unge kandidater bliver forhøjet, og de unge dermed får mere indflydelse i demokratiet og i det lokalpolitiske.