Sætter politikerne den kunstneriske ytringsfrihed under pres?

“Free, Free, Palestine.” Hvis du har været på festival henover sommeren, så har du med garanti hørt det politiske slogan råbt fra scenen. Israel-Palæstina-konflikten har igen gjort musikken politisk, og det har været næsten umuligt at overse. Men det har også fået flere politikere til at reagere, og det er et problem for den kunstneriske ytringsfrihed. Det mener Ole Reitov, UNESCO ekspert i kunstnerisk ytringsfrihed: 

“Der er både økonomiske og personlige konsekvenser. Kunstnere mister jobs og indtægter. Kulturinstitutioner bliver mere forsigtige. Mange undgår bestemte emner af frygt for reaktioner – enten fra politikere eller fra offentligheden.”

Senest har den kontroversielle rapgruppe Kneecaps besøg på Vega sat gang i debatten om, hvilke artister vi kan tillade at lade spille på et dansk spillested. Her har flere politikere kritiseret Vega for at booke et pro-palæstinensisk band, der ovenikøbet har en anklage om billigelse af terror med i baggagen. 

Og lige nøjagtigt grænsen mellem aktivisme og terrorbilligelse er grunden til, at et band som Kneecap er blevet så omdiskuteret. For støtter man terrorgrupperne Hizbollah og Hamas, hvis man er pro-Palæstina? 

Et politisk problem? 

Koncerterne med Kneecap er bare et eksempel på en booking, der har fået politikere - og særligt politikere fra den blå blok - til at reagere.

Roskilde Festival modtog to politianklager og en trussel om at få den kommunale støtte fratrukket, efter postpunk-bandet Fontaines D.C. brugte adskillige minutter af deres optræden på en Palæstina-demonstration.

Også Præstø Festival stod for skud. Her ville Byrådsmedlem Kristian Skov-Andersen have kommunen til at trække støtten tilbage, hvis festivalen lod danske Isam B deltage i en talk, fordi Næstved Kommune har besluttet ikke at støtte religiøse og politiske arrangementer - et princip, som ifølge Kristian Skov-Andersen, blev udfordret grundet Isam B’s propalæstinensiske udtalelser på hans sociale medier. 

Kommunikationschef for Vega, Søren Gaden, udtrykker bekymring for, hvilke konsekvenser denne politiske indblanding kan have - særligt for de mindre spillesteder. 

"Vega er en organisation med brede skuldre, så det bliver ikke os, som bøjer nakken først. Men jeg kan godt forstå, hvis nogle føler sig pressede. Det kan være en lille lokal festival, som er dybt afhængig af et kommunalt tilskud, og derfor vil tænke sig om en ekstra gang i forhold til, om de booker kunstnere, som politikerne ser sig sure på."

Søren Gaden mener derfor, at det er vigtigt, at politikerne respekterer, at vi har et kulturministerium og et kunstfond. 

"Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt, lavede et kulturministerium, for at sikre armslængdeprincippet, så kunsten altid vil være et sted, der kan sige magten imod. Og det system, synes jeg, det er vigtigt, at vi værner om."

Det er et udsagn som kulturminister Jakob Engel-Schmidt har erklæret sig enig i. I et skriftligt høringssvar i netop Kneecap-sagen har han understreget, at det ikke er politikernes rolle, “at bestemme hvilke kunstnere, der inviteres til at optræde på danske spillesteder.” Han forventer blot, at spillestederne overholder den danske lovgivning.

Den problematiske forhåndscensur

Ole Reitov er også bekymret for den tendens, man ser til, at politikerne vil gribe ind i spillestedernes programsætning. Her slår han særligt et slag for, at man heller ikke går ind og forhåndscensurerer ved andre kulturelle begivenheder, som for eksempel en fodboldkamp.

"Hvis man laver en parallel til fodboldverdenen, så kunne man sige, at enhver fodboldkamp med FCK og Brøndby skulle stoppes på forhånd, hvis man var bange for urolighederne. I princippet er der ikke nogen forskel mellem en koncert eller en fodboldkamp."

Ifølge Ole Reitov finder politikerne musikken særligt farlig, fordi den kan adressere ting på en anden måde, end man kan i det politiske fokus - musikken har et andet publikum, men modsat fodbolden har den også et budskab. 

Derfor mener han også, at det er vigtigt, at vi værner om den kunstneriske ytringsfrihed. 

"At den kunstneriske ytringsfrihed er under pres, har store konsekvenser for den demokratiske samtale. Hvis vi begynder at være bange for udsagn, uanset hvor voldsomt udsagnet må være, så bliver vi også bange for at tage en dialog."

Når råbet ”Free, Free, Palestine” bliver mødt med krav om censur og støttefratagelse, er det ikke kun en konflikt i Mellemøsten, der udspiller sig – det er også en kamp om, hvorvidt kunsten i Danmark stadig er fri nok til at råbe med.