Sammen om dyrene? Mens staten har sit eget forbud, køber kommunerne ‘turbokylling’ for millioner

‘Sammen om dyrene.’ 

Sådan lød titlen på dyrevelfærdsaftalen, som et bredt flertal i Folketinget indgik i 2023. En aftale med i alt 31 punkter om alt fra halekupering til hundehalsbånd. 

Et af punkterne var et forbud mod statslige indkøb af hurtigt voksende kyllinger – kyllingeracen Ross 308, der før har fået øgenavnet ‘turbokylling’. Siden har flere kommuner fulgt trop med kommunale forbud, og i alt har 32 kommuner vedtaget et stop for indkøb af den udskældte race. 

Resten af kommunerne indkøber stadig de hurtigt voksende kyllinger for et betydeligt beløb. En rundspørge til de resterende kommuner viser, at 13 af kommunerne uden forbud sidste år tilsammen brugte cirka 10,5 millioner kroner på Ross 308-kyllinger. 

Ifølge SF kalder det på, at der indføres et forbud mod hurtigt voksende kyllinger i alle landets kommuner. Et forslag der griber ind i kommunernes selvstyre, som møder vidt forskellige reaktioner. 

Selvgjort er velgjort 

En af de kommuner, som stadig indkøber de hurtigt voksende kyllinger, er Assens Kommune. Kommunens indkøbsafdeling oplyser, at de sidste år indkøbte ‘turbokylling’ for i alt ca. 389.000 kr. Venstre-borgmester i Assens, Søren Steen Andersen, stiller sig skeptisk over for et forbud i alle offentlige institutioner. 

“De kan passe deres egne kantiner, og så passer vi vores. Hvis vi en dag vælger, at der skal være et forbud mod turbokylling, så gør vi det. Men vi gør det lokalt,” siger han. 

Søren Steen Andersen mener principielt, at staten skal holde sig fra at rokke ved kommunernes indkøb. Han frygter en glidebane, hvis man først lukker op for statslig indgriben i kommunernes kantiner. 

“Det giver da ingen mening, at de blander sig i vores kantiner. Så kan de også blande sig i, hvor meget grønt, vi skal have, og hvor meget oksekød vi må spise. Hvor stopper det så henne?” 

Op ad bakke i Lemvig 

Tager man turen over Lillebælt og op til Limfjordens vestlige udmunding, finder man en lokalpolitiker med et andet syn på statslig indblanding i kommunernes indkøb. 

Trine Rønn, medlem af kommunalbestyrelsen for SF i Lemvig Kommune, ser gerne, at der bliver indført nationale rammer for kommunernes indkøb på området. 

“Jeg er klar over, at der er mange kommuner, der vægrer sig ved at få alt muligt hevet ned over hovedet fra statslig side. Men jeg synes, at det på det her punkt giver rigtig god mening. Det er moralsk forkert at have dyr på den måde.” 

Trine Rønns forgængere forsøgte forgæves at indføre et forbud i Lemvig Kommune tilbage i 2025. Et statsligt forbud vil mindske besværlighederne. 

“På det her punkt kan det godt være op ad bakke at være SF’er i Lemvig. Så et nationalt forbud ville gøre mit arbejde lettere,” udtaler hun. 

Ringe i vandet  

På Christiansborg arbejder Trine Rønns partifæller på at lette hendes arbejdsbyrde. Stod det til Carl Valentin, dyrevelfærdsordfører fra SF, havde vi allerede nu et forbud i alle offentlige institutioner. 

Faktisk ønsker han og partiet et komplet forbud mod kyllingeracen, hvilket de forsøgte at få indført, da de deltog i forhandlingerne om ‘Sammen om dyrene’. 

“Vi mener grundlæggende, at turbokyllingeproduktionen er meget problematisk. Derfor forsøgte vi at bære et forbud ind i aftalen, og det blev så i de statslige kantiner.” 

For at få flere af SF's kommunalpolitikere til at stille forslag om forbud ude i kommunerne har Carl Valentin spredt beslutningen om det statslige forbud. Dermed er forslaget lykkedes med at skabe ‘ringe i vandet’, som Carl Valentin kalder det. 

Alligevel synes han, at udviklingen går for langsomt. Derfor foreslog Carl Valentin og SF et kommunalt forbud under forhandlingerne om dyrevelfærdsaftalen. Det lykkedes dog ikke. 

“Det blev betragtet som besværligt og noget, der vil kræve, at man lagde energi i at forhandle med kommunerne i forhold til deres indkøbsaftaler. Det var på det tidspunkt, i hvert fald for fødevareministeren, at gå lidt for langt.” 

Dyrevelfærd eller pædagoger 

Da ‘Sammen om dyrene’ blev præsenteret, var Danmarksdemokraterne ikke en del af aftalen. Alligevel er partiets dyrevelfærdsordfører, Kim Edberg, enig med Carl Valentin og SF i, at vi som samfund skal væk fra produktionen af hurtigt voksende kyllinger. Enigheden stopper dog her.  

Han deler nemlig ikke overbevisningen om, at det er Christiansborg, der skal diktere, hvad kommunerne serverer for deres borgere. 

“Der er jo en grund til, at vi har kommunalt selvstyre. Kommuner bliver styret bedst tættest på dem, de skal styre over, så det må være en kommunal opgave – som jeg er helt tryg ved, at de kan løfte.” 

Kim Edberg fremhæver kommunernes dilemmaer, når der skal prioriteres mellem eksempelvis dyrevelfærd og pædagoger i de lokale dagtilbud. Da pengene kun kan bruges én gang, ser han gerne, at Carl Valentin og SF sender finansiering med, hvis de ønsker at gøre alvor af deres tanker om et kommunalt forbud. 

“I stedet for, at det er staten, der bestemmer, så kan han indirekte bestemme det ved at stole på kommunalbestyrelserne og sende penge til dem.” 

Kommuner som opdrager eller serviceorgan?  

De politiske magtkampe undrer ikke ekspert i dyrevelfærd på Københavns Universitet Peter Sandøe. Han ser, at kommunerne har en dobbeltopgave, da forbrugeradfærden udfordrer en politisk indgriben. 

“Hvis der stadigvæk er et flertal af borgerne, der køber hurtigt voksende kylling, hvorfor skulle kommunerne så gå forrest og bruge flere af skatteydernes penge på det, hvis det ikke er det, som borgerne faktisk selv ønsker?”, spørger Peter Sandøe. 

Han henviser til tal fra Københavns Universitet, der viser, at ‘turbokylling’ fylder 67 procent af det samlede forbrug ved middagsbordet. 

Ifølge Sandøe kan politikerne omvendt påvirke forbrugeradfærden ved, at kommunerne har en opdragende rolle og går forrest i at støtte forskellige dagsordener. 

“Kommunen kan vælge at sige, ‘at vi skal gå forrest’. Det tror jeg vil være en politisk ideologisk afvejning: Om du synes kommuner er opdrager eller serviceorgan inden for de rammer, som borgerne nu selv vælger.” 

Shades of grey

Hvor meget overgangen fra ‘turbokylling’ til velfærdskylling koster, har kommunerne vidt forskellige tal på. Dagsordener fra møder i økonomiudvalgene viser, at man i Nyborg Kommune estimerede en stigning i budgettet på 15 procent, imens man i Hillerød Kommune vurderede, at et skifte ville give en stigning på 133 procent.  

Forklaringen skal ifølge Peter Sandøe findes i kommunernes mange forskellige indkøbsaftaler. Når flere vælger at søge mod velfærdskylling, kan det på sigt komme til at ændre prisen. 

“Mit gæt er, at over tid vil det blive billigere. Kommunerne vil fremover vælge nogle leverandører, som kan skaffe velfærdskylling til en ordentlig pris.” 

Flere af kommunerne med forbud har valgt at overgå til kylling, der har ét hjerte i det statslige dyrevelfærdsmærke. Det betyder i de fleste tilfælde, at kyllingerne har levet i cirka 45 dage i stedet for 35.  

For Peter Sandøe er det vigtigt at påpege, at selvom den langsommere vækst giver bedre dyrevelfærd, er det ikke ensbetydende med, at der er stor forskel på kyllingernes tilværelse. 

“Vi taler ikke om forskellen på dyreplageri og et vidunderligt dyreliv, men om nuancer – shades of grey, som man kunne kalde det.” 

Vi har forsøgt at få en kommentar fra fødevareminister, Jacob Jensen. Han har ikke ønsket at medvirke grundet regeringsforhandlingerne.