Seniorbofællesskaber øger livskvaliteten, men ventelisterne vokser

Torsdag formiddag har strikkepindene fået travlt i fælleslokalet i Sonnesgården. Rundt om bordet sidder en håndfuld beboere med kaffe i kopperne og garn i hænderne. Snakken går om alt fra gode strikke tips til børnebørn. 

For Helle Svaneby er det ugentlige møde med sy-gruppen blevet et fast holdepunkt. Hun har boet i Sonnesgården i 22 år, et seniorbofællesskab midt i Aarhus med 95 boliger for alle over 55 år. 

“Jeg føler en tryghed ved at være sammen med andre i alderdommen. Vi kan passe på hinanden,” siger Helle Svaneby, 73 år. 

Da Helle for to år siden mistede sin mand, valgte hun at blive boende, og det var der særligt én grund til: fællesskabet. 

Sonnesgården er et af de mange seniorbofællesskaber, der er vokset frem de seneste år. Her handler det ikke kun om en praktisk bolig på ét plan, men om nærhed og samvær.

For nogle, som Sonja Delfs og hendes mand, begyndte interessen for Sonnesgården, da deres naboer flyttede ind. “Først tænkte vi, at lejligheden var alt for lille. Men med tiden kunne vi godt mærke, at vi ikke var lige så gode til at passe vores gamle hus, som vi har været. Og så har vi altid dyrket fællesskaber, så Sonnesgården tiltrak os,” siger Sonja Delfs. 

I Sonnesgården kan beboerne blandt andet tage et slag bordtennis, starte morgenen i et fælles motionsrum, deltage i litteraturklubber eller i andre af bofællesskabets foreninger.

Lange ventelister til en højere livskvalitet

Ifølge Realdanias livskvalitetsanalyse oplever hele 93 procent af beboerne i seniorbofællesskaber en højere livskvalitet, efter de er flyttet ind. Og 76 procent fortæller, at de har fået flere og bedre sociale relationer. 

Tallene peger på det, som mange beboere selv beskriver. At fællesskabet ikke bare er hyggeligt, men faktisk gør en reel forskel for livskvaliteten. Når Helle samles med strikkegruppen, eller Sonja tager et slag bordtennis i fællesrummet, er det ikke bare tidsfordriv. Det er sociale ritualer, der holder ensomheden væk.

Forskningen viser, at netop det sociale aspekt er en af de mest afgørende faktorer for ældres trivsel. Mange seniorer flytter i bofællesskab for at undgå følelsen af isolation, der kan følge med, når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet er forbi. 

Men selvom modellen ser ud til at virke, er der et stigende problem, for langt fra alle, der ønsker at bo sådan, får muligheden. 

I Sonnesgården alene står over 400 personer på venteliste til en af de 95 lejligheder. Mange venter i årevis, og flere når endda at blive for gamle til at flytte ind, før der bliver en bolig ledig. 

Og Sonnesgården er ikke enestående. På landsplan vurderer Realdania, at mere end 8.000 danskere står i kø til en bolig i et seniorbofællesskab. Det reelle tal er sandsynligvis langt højere, fordi mange bofællesskaber ikke har officielle ventelister, men blot bliver fyldt gennem netværk eller mund-til-mund. 

Vi er for sent ude 

Ifølge fremtidsforsker og projektdirektør ved Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, er situationen resultatet af mange års forsømmelser. Han peger på, at udviklingen ikke burde komme som nogen overraskelse. 

Allerede i slutningen af 1980’erne kunne forskeren forudse, at Danmark ville stå over for en markant demografisk ændring, nemlig flere ældre, færre unge, og et stigende behov for boliger, der er tilpasset alderdommen. Men de advarsler blev aldrig fulgt op med en målrettet boligpolitik. 

“Vi er ganske enkelt for sent ude,” siger Curt Liliegreen. 

For mens antallet af ældre stiger år for år, er antallet af nye seniorvenlige boliger kun vokset langsomt. Det betyder, at mange i dag bor i store parcelhuse, de ikke længere kan vedligeholde, men heller ikke kan komme videre fra, fordi alternativerne mangler. 

En analyse fra Ældre Sagen viser, at der i 2024 var ca. 1.114.000 danskere over 67 år. Et tal som forventes at stige til 1.390.000 i 2040 og 1.669.000 i 2080. 

Derfor mener flere aktører, at seniorbofællesskaber som Sonnesgården bør spille en større rolle i fremtidens boligplanlægning. Ikke kun som et socialt tilbud, men som en strategisk løsning på en aldrende befolkning, boligmangel og ensomhed blandt ældre. 

Hvad kan vi gøre nu? 

Den filantropiske forening Realdania arbejder for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø og har siden 2016 understøttet udviklingen af moderne bofællesskaber for seniorer.

De vil således inspirere andre bygherrer til at opføre flere bofællesskaber for seniorer, og en vigtig del af deres projekt består desuden i, at 10 procent af lejeboligerne skal kunne betales af personer, der kun har en almindelig folkepension.

Også Curt Liliegreen har et bud på en mulig løsning i fremtiden.

“Der findes mange tomme boliger rundt omkring i Danmark, og nogle af dem kunne man jo godt overveje at lave om til senior- og ældreboliger,” siger Curt Liliegreen. 

Det er ikke lige så dyrt at lave eksisterende ejendomme om, så de er mere ældreegnede. Derfor vil det muligvis gøre, at man ligeledes kan få råd til at investere i bedre faciliteter til de ældre, som bedre badeværelser og trappelifter.