Sexdukker i Japan: Når anime bliver til virkelighed

De ligner mennesker. Nogle af dem kan endda tale. Og du kan dyrke sex med dem. Men de har hverken hjerne eller hjerte. 

Markedet for silikone-sexdukker boomer i disse år. En analyse fra Cognitive Market Research and Consulting viser, at industrien i 2021 rundede et globalt salg på 6,47 milliarder kroner. Fire år senere var tallet vokset til 9,3 milliarder, og ifølge analysens fremskrivninger er væksten kun lige begyndt. Hvis udviklingen fortsætter, forventes markedet at nå hele 19,2 milliarder kroner i 2033 – næsten en tredobling på lidt over et årti. 

Sexdukker, og særligt deres udseende, har ændret sig markant gennem tiden. Fra at være skabt af klude og tøjrester til oppustelige plastikdukker, man giver i gag-gift ved en polterabend, til i dag hvor dukkerne primært er lavet af højkvalitets silikone og ofte integreret med avanceret teknologi. 

Fantasierne kan nu udleves 

70-80% af produktionen af sexdukker foregår i Østasien. Særligt japanske sexdukker (ofte omtalt som ‘love dolls’ eller ai-ningyō på japansk) er kendt for en fusion af eksklusive materialer, omhyggeligt håndværk og en ultrarealitisk æstestik, ofte præget af anime og japansk popkultur. 

Takeshi Kimura, professor ved Institute of Humanities and Social Sciences ved University of Tksukuba i Japan, har været med til at undersøge, hvordan seksualitet og tiltrækning påvirkes af teknologisk innovation og med særligt henblik på det, han kalder 'kunstige partnere' i en japansk kontekst.

Takeshi Kimura fremhæver, at der de seneste år er sket en forandring i den måde, vi kan udleve vores sexliv på.

“Tiltrækning og seksualitet påvirkes enormt meget af teknologiske muligheder. Det er jo en udvikling, vi har set længe - også med udbredelsen af pornografien på internettet. Der hvor vi ser noget nyt, er den måde mennesker nu kan danne relationer til ‘kunstige partnere’, fordi virtuelle figurer er blevet fysiske f.eks. i produktionen af sexdukker,” siger Takeshi Kimura.

En del af fænomenet og forklaringen på udbredelsen af sexdukker ligger altså i et ønske om at kunne udleve fantasier i virkeligheden, og med teknologiens fremskridt, og det voksende marked for sexdukker, er det nu blevet muligt.

Takeshi Kimura fortæller derudover også, at der ikke kun findes én slags bruger af sexdukker, men at der er mange forskellige mennesker, der køber en sexdukke.

“Det er bestemt ikke kun unge mennesker, der køber sexdukker, det gør folk på 40 år også. Og det er meget forskelligt fra menneske til menneske, hvilke behov sexdukkerne skal opfylde. Om det er seksuelle behov eller følelsesmæssige,” siger Takeshi Kimura.

I hans forskningsprojekt interviewede han en japansk mand i 40’erne, der både var gift og havde børn, som ejede en sexdukke. Konen kendte udmærket til sexdukken, og at manden brugte den. 

“Der er jo det med et langt ægteskab, at det kan ændre folks sexliv. Derfor kan det også være årsagen til at folk anskaffer sig en sexdukke,” siger Takeshi Kimura. 

Fra tegneserie til drømmekvinde 

En undersøgelse fra det japanske marketingsfirma, Dentsu, viser, at 40% af japanerne i 2025 så anime ugentligt. Det svarer til lige knap 49 millioner mennesker, som hver uge bliver eksponeret for en eventyrlig verden. 

En verden som indeholder smukke kvinder med store, glitrende øjne, der ofte bliver portrætteret med store bryster og iklædt afslørende tøj - eller mangel på samme. Mange japanere vokser op med anime, og det er især drenge i alderen 10-19 år, som er målgruppen for de fleste anime-serier. 

Derfor er det også naturligt, at de i takt med puberteten kan føle tiltrækning og idolisere de her kvinder, som i høj grad er skabt til mandlige seere. 

Takeshi Kimura fortæller, hvordan den voksende popularitet af anime-genren har haft indflydelse på unges skønhedsidealer og seksuelle tiltrækning. 

“De forelsker sig f.eks. i en karakter, de har set i deres yndlings anime-serie, og den forelskelse kan så vokse sig til et ønske om at have sex med den karakter,” siger Takeshi Kimura. 

Derfor ser man også, at mange af de japanske sexdukker er produceret med henblik på det publikum.

Den teknologiske digiseksualitet

Med fremdriften af sexdukkerne og det voksende marked, peger de amerikanske forskere Neil McArthur og Markie L. C. Twist i deres forskningsprojekt: “The rise of digisexuality: therapeutic challenges and possibilities” på, at digiseksualiteten stadig er i udvikling. Begrebet fremlagde de tilbage i 2017, hvor de forklarede 1. og 2. bølge af digiseksualiteten, og 2. bølge er stadig i gang, i takt med at teknologien bliver bedre.

Siden 2010’erne og 2020’erne hvor virtual reality og kunstig intelligens blev tilgængeligt, har det haft en indflydelse på nogle menneskers seksuelle og følelsesmæssige tiltrækning af sexrobotter. Virtual reality gør det f.eks. muligt, ved hjælp af VR-briller, at være en del af den seksuelle akt, da det kan skabe en virtuel illusion om, at du selv aktivt deltager i samleje med andre. 

Menneskers seksualitet er altså i dag i større eller mindre grad også koblet op på teknologi, og er ikke kun en tendens der udelukkende gør sig gældende i Japan. Neil McArthur der er medforfatter til forskningsprojektet, beskriver til CBC, at det over alt i verden, ses hvordan mennesker bruger teknologi under sex og i intime relationer. Det kan f.eks. være telefonsex over Snapchat eller hvis man møder sin partner via Tinder eller Hinge. På den måde er vi alle på sin vis en del af den digitale seksualisering.

Ingen konkurrent til sex med mennesker 

McArthur er dog sikker på, at uanset hvor store dele af vores sexliv vi i fremtiden overlader til teknologien, kommer robotteknologien ikke til at erstatte sex mellem mennesker.

Han fortæller, at det er vigtigt at huske, at digiseksualitet ikke nødvendigvis betyder, at man cutter al menneskelig kontakt. Det er dem, der ikke kan kontrollere deres forbrug, som vi skal være opmærksomme på, og peger på, at man så den slags tendenser dengang pornografien blev mere tilgængelig.